NPLB20003U Urbane fødevaresystemer i et foranderligt klima
Urban Food Systems in a Changing Climate
Urbaniseringen er en af de stærkeste globale mega-trends. Befolkningstilvækst, klimaforandringer og fortsat mindre dyrkbart land giver store udfordringer for vores fødevareproduktion og stiller os over for problemer i forhold til natur, miljø og fødevaresikkerhed, herunder også forsyningssikkerhed. Der er derfor et stort behov for nye, bæredygtige og mere ressourceeffektive dyrkningssystemer i det urbane miljø.
Kurset fokuserer på problemstillinger og bæredygtige løsninger i nutidens og fremtidens plante- og fødevareproduktion samt sidestrømme heraf i lokale, urbane og periurbane systemer. Der fokuseres på alt fra skovhaver, grøntsagsproduktion på byens tage, svampe dyrket i kaffegrums, krydderurteproduktion i hydroponiske bassiner, vertikale aeroponiske dyrkningssystemer og nye fødevarer fra alger og insekter til store anlæg/bedrifter, der genanvender affald og næringsstoffer fra spildevand og husholdningsaffald.
Kurset omfatter en teoretisk del (30%) og et eksperimentelt og projektorienteret forløb (70%). I den eksperimentelle del vil der både være mulighed for at arbejde med traditionelle dyrkningssystemer i en bymæssig kontekst (for eksempel byhaver), og nyere, mere teknologisk baserede dyrkningssystemer, såsom vertikalt landbrug.
Kurset er tværfagligt organiseret og kan potentielt tiltrække studerende fra en lang række bacheloruddannelser: Naturressourcer, Geografi og geoinformatik, Biologi, Fødevarer og ernæring, Have- og parkingeniør, Skov- og landskabsingeniør, Landskabsarkitektur og Jordbrugsøkonomi.
Det overordnede formål med kurset er, at de studerende skal arbejde teoretisk og eksperimentelt med nye, lokale, urbane og periurbane produktionssystemer. Der fokuseres især på forbedring af produktivitet, ressourceudnyttelse, fødevarekvalitet og miljø- og klimaeffekter. De studerende vil opnå kendskab til den nyeste udvikling og innovation inden for fødevaresystemer og nye fødevarer (novel foods).
Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:
Viden
- Beskrive betydningen af planters genetik, ernæring og fysiologi i relation til vækst, kvalitet og ressourceudnyttelse under forskellige kombinationer af ydre vækstfaktorer i urbane dyrkningssystemer.
- Redegøre for principperne i planlægning og etablering af et fødevaresystem i det urbane miljø herunder mulige plantevalg.
- Forklare bæredygtighedsbegrebet i relation til urbane og nye fødevaresystemer.
- Beskrive problemstillinger relateret til national og global plante- og fødevareproduktion i det urbane miljø, samt mulige løsninger ved anvendelse af analysemetoder og nye teknologier.
- Kende til de vigtigste formelle forhindringer og muligheder for etablering af urban farming systemer i Danmark.
Færdigheder
- Anvende bæredygtighedsbegrebet på forskellige urbane planteproduktionssystemer.
- Vurdere plantevækstfaktorers betydning for kvalitet og ressourceudnyttelse i forskellige dyrkningssystemer.
- Kunne foretage simple beregninger af udbytter og identificere afledte services af urban farming.
- Vurdere anvendelsen af specifikke analysemetoder og eksperimentelle resultater i forhold til konkrete problemstillinger inden for urbane fødevaresystemer.
- Strukturere, planlægge og gennemføre et problemorienteret projektforløb i en gruppe.
- Tilegne sig videnskabelig viden gennem søgning i
litteraturdatabase.
Kompetencer
- Identificere og formidle problemstillinger relateret til ressourceudnyttelse, klima og miljø i den urbane plante- og fødevareproduktion, samt udvælge eksperimentelle tilgange til at adressere problemstillingerne.
- Diskutere og reflektere over bæredygtighedsbegrebet i relation til urbane fødevaresystemer, herunder hvilke urbane produktionssystemer, der er bedst egnet i en given kontekst.
- Opstille et bæredygtighedsregnskab over urban farming systemer i forhold til økonomi, natur og sociale forhold.
- Reflektere over anvendelse af ny teknologi, samt nye produktionsformer og produkter.
- Indsamle og analysere videnskabelig viden og integrere denne inden for rammerne af problembaseret projektarbejde.
- Formidle skriftligt, samt gennemføre og fremlægge et problemorienteret projekt herunder analysere og præsentere eksperimentelt data.
Videnskabelige artikler og udvalgte bogkapitler. Nærmere information på Absalon.
- Kategori
- Timer
- Forelæsninger
- 20
- Forberedelse (anslået)
- 30
- Ekskursioner
- 15
- Projektarbejde
- 130
- Vejledning
- 10
- Eksamen
- 1
- I alt
- 206
Som meritstuderende - klik her!
Som enkeltfags-studerende (efter- og videreuddannelse) - klik
her!
- Point
- 7,5 ECTS
- Prøveform
- Mundtlig prøve, 60 min uden forberedelse
- Prøveformsdetaljer
- Gruppevis fremlæggelse af projektrapport og eksaminering i rapport samt kursets teoretiske emner, hvor der stilles individuelle spørgsmål.
- Krav til indstilling til eksamen
Gruppevis aflevering og fremlæggelse af problemanalyse samt gruppevis aflevering af projektrapport er krav for indstilling til mundtlig eksamen. Deltagelse i fremlæggelse.
- Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
- Reeksamen
Samme som ordinær eksamen. Hvis den studerende ikke har opfyldt forudsætningerne for at blive indstillet til den ordinære eksamen, vil der blive stillet en individuel opgave og den studerende skal aflevere en individuel rapport 3 uger før reeksamen
Kriterier for bedømmelse
Se målbeskrivelsen.
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- NPLB20003U
- Point
- 7,5 ECTS
- Niveau
- Bachelor
- Varighed
- 1 blok
- Placering
- Blok 4
- Skemagruppe
- B
- Kursuskapacitet
- 35
Der kan være færre pladser, hvis du tilmelder dig i eftertilmeldingsperioden (BA og KA) eller som merit- eller enkeltfagsstuderende.
Studienævn
- Studienævn for Naturressourcer, Miljø og Husdyr
Udbydende institut
- Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Udbydende fakultet
- Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlige
- Kirsten Jørgensen (kij@plen.ku.dk)
Undervisere
Kursuskoordinator: Kristian Holst Laursen (PLEN)
Undervisere: Adskillige fra PLEN, IGN, IFRO og FOOD samt eksterne
gæsteforelæsere.