HSAXO0511U HELGA. Myremalmsjern - fremstilling og brug af jern i Sydskandinavien fra 500 f.Kr. til 1500 e.Kr.

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

HELGA. Myremalmsjern - fremstilling og brug af jern i Sydskandinavien fra 500 f.Kr. til 1500 e.Kr.

Uddannelse

Forskningsområde

Kursusindhold

HELGA. Myremalmsjern - fremstilling og brug af jern i Sydskandinavien fra 500 f.Kr. til 1500 e.Kr.
På kurset fordyber vi os i jernet som materiale og som fænomen.

I forelæsninger og øvelser følger vi jernet fra de allerførste jernudvindingsovne blev bygget i små, spredte bondesamfund. Hvor fik de ideen til den helt nye operative kæde fra? Omkring Kr. f. anvendte smedene ikke alene det rene jern, men også fosforjern og kulstofjern (stål) – især til de skærende redskaber. Det samme var tilfældet tre hundrede år senere, hvor bønderne udvandt tonsvis af jern af den vestjyske myremalm. Ovnene lå tæt i landbyer som Drengsted, Snorup og Joldelund – og luften må periodevis have været tæt af røg og os. Men hvad blev der af alt det jern? Med 700-tallet ændres billedet helt – jernproduktionen var da spredt til hele det sydskandinaviske område, men nogle jernkvaliteter blev udelukkede handlet ind - fra længere oppe i Skandinavien og fra Mellemeuropa. Det er nu, de egentlige specialister er på banen. De smede, der står hele arbejdsdage ved ambolten. De lægger perfekte svejsesømme, hvilket er udtryk for stor rutine. Men samtidig med denne specialisering fortsætter en lokal produktion og brug af jern ude på gårde og i landsbyer. Nye undersøgelser i Gødvad, Kragelund og Hinge viser, hvordan de midtjyske bønder lukker og slukker den sydskandinaviske jernproduktion med maner i 1500-tallet.

I maj måned sætter vi et eksperimentelarkæologisk forsøg op. Vi tager til Lejre, bygger en ovn og forsøger selv at fremstille jern af myremalm (mindst to hele dage). Måske får vi så meget jern ud af det, at vi kan smede omend ikke et sværd, så en nål.

OBS:
Forskningsområde indgår som en integreret del af:
- Metode 2: dokumentation og analyse (Arkæologistuderende, 2. semester)
- Forhistorisk Arkæologisk metode 3: kritik og formidling  (Forhistorisk arkæologistuderende, 4.semester)
- Klassisk arkæologi: kulturmøde (Klassisk arkæologistuderende, 4. semester)
- Græsk-romersk arkæologi og kunsthistorie (Græsk- og latinstuderende, 2. semester)
- Sprogkundskab (Græsk- og Latinstuderende, 6. semester)
Blanketnavn: HELGA, Forskningsområde, forår 2025

- Område 2 (Historiestuderende, 2. semester)
Blanketnavn: Historie, BA, 2.semester: Forskningsområde, forår 2025

- Globalhistorie (Historiestuderende, 4. semester)
Blanketnavn: Historie, BA, 4.semester: Forskningsområde, forår 2025
Se Historie, BA, lektionskatalog forår 2025.

Undervisningsmateriale

- V. F. Buchwald: Jernets Danmarkshistorie. 2005.
- H. Lyngstrøm: Dansk jern - fremstilling, fordeling og forbrug. 2008.

Holdundervisning / forelæsninger / øvelser / ekskursioner / andet: Eksperimentelarkæologisk forsøg med jernudvinding
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 42
  • Forberedelse (anslået)
  • 88
  • Eksamensforberedelse
  • 62
  • I alt
  • 192
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
0 ECTS
Prøveform
Andet
Prøveformsdetaljer
Forskningsområdet indgår som del af samlet eksamen.
Portfoliobestemmelser for forskningsområde: 4-5 sider rapport over forsøg med jernudvinding og 4-5 sider refleksion over fremstilling og brug af jern 500 f.Kr. til 1500 e.Kr.
Censurform
Ingen ekstern censur