HSAXO0511U HELGA. Myremalmsjern - fremstilling og brug af jern i Sydskandinavien fra 500 f.Kr. til 1500 e.Kr.
HELGA. Myremalmsjern - fremstilling og brug af jern i Sydskandinavien fra 500 f.Kr. til 1500 e.Kr.
Forskningsområde
HELGA. Myremalmsjern - fremstilling og brug af jern i
Sydskandinavien fra 500 f.Kr. til 1500 e.Kr.
På kurset fordyber vi os i jernet som materiale og som fænomen.
I forelæsninger og øvelser følger vi jernet fra de
allerførste jernudvindingsovne blev bygget i små, spredte
bondesamfund. Hvor fik de ideen til den helt nye operative kæde
fra? Omkring Kr. f. anvendte smedene ikke alene det rene jern, men
også fosforjern og kulstofjern (stål) – især til de skærende
redskaber. Det samme var tilfældet tre hundrede år senere, hvor
bønderne udvandt tonsvis af jern af den vestjyske myremalm. Ovnene
lå tæt i landbyer som Drengsted, Snorup og Joldelund – og luften må
periodevis have været tæt af røg og os. Men hvad blev der af alt
det jern? Med 700-tallet ændres billedet helt – jernproduktionen
var da spredt til hele det sydskandinaviske område, men nogle
jernkvaliteter blev udelukkede handlet ind - fra længere oppe i
Skandinavien og fra Mellemeuropa. Det er nu, de egentlige
specialister er på banen. De smede, der står hele arbejdsdage ved
ambolten. De lægger perfekte svejsesømme, hvilket er udtryk for
stor rutine. Men samtidig med denne specialisering fortsætter en
lokal produktion og brug af jern ude på gårde og i landsbyer. Nye
undersøgelser i Gødvad, Kragelund og Hinge viser, hvordan de
midtjyske bønder lukker og slukker den sydskandinaviske
jernproduktion med maner i 1500-tallet.
I maj måned sætter vi et eksperimentelarkæologisk
forsøg op. Vi tager til Lejre, bygger en ovn og forsøger
selv at fremstille jern af myremalm (mindst to hele dage). Måske
får vi så meget jern ud af det, at vi kan smede omend ikke et
sværd, så en nål.
OBS:
Forskningsområde indgår som en integreret del af:
- Metode 2: dokumentation og analyse (Arkæologistuderende, 2.
semester)
- Forhistorisk Arkæologisk metode 3: kritik og formidling
(Forhistorisk arkæologistuderende, 4.semester)
- Klassisk arkæologi: kulturmøde (Klassisk arkæologistuderende, 4.
semester)
- Græsk-romersk arkæologi og kunsthistorie (Græsk- og
latinstuderende, 2. semester)
- Sprogkundskab (Græsk- og Latinstuderende, 6. semester)
Blanketnavn: HELGA, Forskningsområde, forår 2025
- Område 2 (Historiestuderende, 2. semester)
Blanketnavn: Historie, BA, 2.semester: Forskningsområde,
forår 2025
- Globalhistorie (Historiestuderende, 4. semester)
Blanketnavn: Historie, BA, 4.semester: Forskningsområde,
forår 2025
Se
Historie,
BA, lektionskatalog forår 2025.
- V. F. Buchwald: Jernets Danmarkshistorie. 2005.
- H. Lyngstrøm: Dansk jern - fremstilling, fordeling og
forbrug. 2008.
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 42
- Forberedelse (anslået)
- 88
- Eksamensforberedelse
- 62
- I alt
- 192
- Point
- 0 ECTS
- Prøveform
- Andet
- Prøveformsdetaljer
- Forskningsområdet indgår som del af samlet eksamen.
Portfoliobestemmelser for forskningsområde: 4-5 sider rapport over forsøg med jernudvinding og 4-5 sider refleksion over fremstilling og brug af jern 500 f.Kr. til 1500 e.Kr. - Censurform
- Ingen ekstern censur
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- HSAXO0511U
- Point
- 0 ECTS
- Niveau
- Bachelor
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Forår
- Skemagruppe
- Se skemalink
Studienævn
- Studienævnet for Saxo-Instituttet
Udbydende institut
- Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin
Udbydende fakultet
- Det Humanistiske Fakultet
Kursusansvarlige
- Henriette Syrach Lyngstrøm (lyngst@hum.ku.dk)