HHIK03033U HIS 3. Demokratiets kilder

Årgang 2022/2023
Engelsk titel

HIS 3. Demokratiets kilder

Uddannelse

Område B: akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (HHIK03831E)
[Kandidatuddannelsen i historie, 2019-ordningen]

Område B: akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (HHIK03871E)
[Kandidatdelen af sidefaget i historie, 2019-ordningen]

KA-Område 3: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (HHIK03911E)
[Kandidatuddannelsen i historie, 2022-ordningen]

KA-Område 3: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (HHIK03911E)
[Kandidatdelen af sidefaget i historie, 2022-ordningen]

KA-område 9: historisk område med fokus på kildeanalyse (HHIK03991E) 
[Kandidatdelen af sidefaget i historie [kun for studerende, hvis centrale fag hører under et andet hovedområde end humaniora], 2022-ordningen], 2022-ordningen]

KA-Område 9: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse 2 (HHIK13991E)
[Kandidattilvalg i historie, 2022-ordningen]

Historisk tilvalgsområde 1 (HHIB10211E) [kun for studerende med grundfag i Historie]
[Bachelortilvalg i historie, 2022-ordningen]

Kursusindhold

Få overblik på:
- Historie, KA-2019, ét-faglig, lektionskatalog forår 2023
- Historie, KA-2019, to-faglig, lektionskatalog forår 2023
- Historie, KA-sidefag-2019, lektionskatalog forår 2023
- Historie, KA-2022, ét-faglig, lektionskatalog forår 2023
- Historie, KA-2022, to-faglig, lektionskatalog forår 2023
- Historie, KA-sidefag-2022, lektionskatalog forår 2023
- Historie, BA, lektionskatalog forår 2023

HIS 3. Demokratiets kilder

Det danske demokrati er på mange måder i udlandet blevet betragtet som en velfungerende idealtilstand: uden korruption, høj deltagelse, høj folkeligt ejerskab, fri og kvalificeret debat, høj inklusion og solidaritet. Men det danske demokrati er ikke ’kommet af sig selv’. Det er blevet til i en stadig dialog med folkelige og sociale bevægelser organiseret omkring ideer, grupper, klasser, særinteresser, sager og enkeltspørgsmål, som krævede en løsning. De sociale bevægelsers indflydelse på demokratiet har derfor været både mobiliserende i den demokratiske participation og dagsordenfastsættende for det danske demokrati. I forløbet vil vi karakterisere udviklingen af den danske demokratiske tradition ved at inddrage såvel ’fortællinger’ om demokratiet og de sociale bevægelser, viden om de konkrete sociale bevægelsers udvikling og karakter og konkrete studier af bevægelsernes ’impact’. I forlængelse heraf vil vi inddrage teorier om sociale bevægelser virke, dynamik, rekruttering, ressourcemobilisering, aktivitetsrepertoire, politisk dagsordensfastsættelse og demokrati. Der vil blive mulighed for at skrive opgaver om forskellige sociale bevægelser, og vi vil ud fra teorien fokusere på og sammenligne forskelle og ligheder i bevægelsernes demokratiske måde at virke og vinde indflydelse på. Her tænkes f.eks. på arbejderbevægelsen, fagbevægelsen, andelsbevægelsen, kvindebevægelsen (i forskellige perioder), skyttebevægelsen, husmandsbevægelsen, grundtvigianismen, Indre Mission, Kristeligt Folkeparti, Kritiske lyttere og fjernseere m.fl., Kommunisterne, fredsbevægelsen, miljøbevægelser (NOA), Idrætsbevægelsen (DDGI), Oplysning om Atomkraft (OOA), Vietnam-bevægelsen, Ungdomsoprøret, Juni-bevægelsen, Folkebevægelsen mod EU, Venligboerne, Alternativet og Dansk Folkeparti.

Der er store muligheder for at undersøge og teste vores demokratiske fortælling ud fra den studerendes egne valg af fokus for selvstændige kildeundersøgelser. I forbindelse med undervisningen vil vi løbende arbejde med at stille strategiske og relevante spørgsmål til kildematerialet og dermed åbne op for forståelsen af demokratiets vilkår. Det forventes, at den studerende midt i kurset har lagt sig fast på et emneområde, hvor vi vil teste, om vores ’demokratiske fortælling’ også modsvares af den praktiske historiske virkelighed. Det er vigtigt, at man er forberedt på at kaste sig ud i en selvstændig opdagelsesrejse i og udnyttelse af det relevante kildemateriale. Øvelsen vil under alle omstændigheder være nyttig i ens videre arbejde som historiker. Undervisningen vil veksle mellem arbejde i grupper og opsamlinger på holdet.

Særligt vil vi interessere os for vilkårene for den ’demokratiske samtale’ gennem læsning af uddrag fra småskrifter, magasiner og især gennem studier i dagspressen. Dagspressen 1850-2022 er tilgængeliggjort i den store mediedatabase: Mediestream:  http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/ (Links til en ekstern webside.), hvor man med lidt opfindsomhed og ihærdighed kan søges på emneord, begreber, navne og sager. Også en digitalisering af Folketingstidende (stenografisk referat af folketingets forhandlinger) er på vej. Den foreligger nu fra 1953 - i dag på: https://beta.folketingstidende.dk/ (Links til en ekstern webside.

Resultaterne af undersøgelserne vil danne udgangspunkt for eksamen i ’Historiens brug’, hvor vi vil teste, om vores ’demokratiske fortælling’ også modsvares af den praktiske historiske virkelighed. Det er vigtigt, at man er forberedt på at kaste sig ud i en selvstændig opdagelsesrejse i og udnyttelse af det relevante kildemateriale. Øvelsen vil under alle omstændigheder være nyttig for det videre arbejde som historiker. Undervisningen vil veksle mellem arbejde i grupper og opsamlinger på holdet.

Faglige mål:
- Bibringe de studerende overblik over tilblivelsen af et helt centralt emne, som de studerende bliver konfronteret med i deres virke som kommende historikere: inden for bl.a. undervisning, kommunikation, journalistik eller administration
- Bibringe de studerende interesse for emnets problemstillinger og kompleksitet, således at de er opmærksomme på demokratiske problematikker og dilemmaer senere i deres studieforløb
- Bibringe de studerende kendskab til vigtige analysemetoder: retorik, tekstanalyse, kildeanalyse og begrebshistorie
- Bibringe de studerende kendskab til de helt centrale historiske fremstillinger og kilder, således at de studerende får en bred faglig bagage til brug deres fremtidige deltagelse i debatter og i tilrettelæggelse af egen undervisning
- Skærpe de studerendes opmærksomhed på hvordan historien bruges (og misbruges)
Bibringe de studerende interesse for at forstå og fortolke historikernes rolle i at skabe 'historiske fortællinger' om demokratiet

Baggrundslitteratur:
Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie bd. 10-14. Redaktion Olaf Olsen [e-adgang].
* Bd. 10 (Claus Bjørn: Fra reaktion til grundlov, 1990)
* Bd. 11 (Kristian Hvidt: Det folkelige gennembrud og dets mænd, 1850-1900, 1990)
Bd. 12 (Niels Finn Christiansen: Klassesamfundet organiseres 1900-1925, 1990)
* Bd. 13 Tage Kaastsed: Krise og krig 1925-1950, 1991.

Grundbøger:
- Jørn Loftager: Politisk offentlighed og demokrati i Danmark. 2004 [  e-adgang].
- Jørn Loftager: Samtalens magt, IN: På sporet af magten. Red.: Peter Munk Christiansen og Lise Togeby. 2003 (p. 74-86) [  e-adgang].
- Flemming Mikkelsen m.fl: Bevægelser i Demokratiet [  e-adgang].

Supplerende materiale aftales i forbindelse med undervisning.

Kun studerende med grundfag i Historie kan anvende dette kursus som Bachelortilvalg.
Holdundervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 203
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • I alt
  • 388,5
Skriftlig
Mundtlig
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)