HMKK03623U Moderne Kultur: Kulturhistorie: forløb 2: Rum til tiden: Walter Benjamins Passageværk

Dette emnekursus i kulturhistorie inviterer jer med på en aktiv materialeindsamling. Alskens materialer om storbyrum og urban kultur bringes i spil, udvælges og sammenstilles med henblik på kulturhistorisk analyse af ”Rum til tiden”. Ude og inde, offentligt og privat hænger sammen i moderne bykultur. Men hvordan? Filosoffen Michel Foucault, kritikeren Walter Benjamin og historikeren Michelle Perrot inspirerer og viser nye retninger. Indsamling, anordning og tolkning af materialerne er op til jer.

***

Problemstilling

Filosoffen Michel Foucault hævder i essayet ”Andre rum” (1984), at det 20. århundrede er blevet rummets århundrede. Især peger han på visse anderledes steder (’des espaces autres’), som fortætter og udfordrer verden. Et tilsvarende blik for særlige storbysteder finder man hos Walter Benjamin (1892-1940), ikke mindst i Passageværket, som er Benjamins tværfaglige forskningsprojekt, udført for 1930’ernes frankfurterskole (bog 1982, dansk 2007).

Benjamin fokuserer på det moderne Paris, herunder på storbyens glasoverdækkede passager. Tanken er, at passager og andre urbane rum bliver et mikrokosmos for moderne kultur. Gennem kulturhistorisk udforskning kan sådanne steder fremme et kritisk erindringsarbejde, forestiller Benjamin sig. Derfor samler han kulturhistorisk materiale – ikke bare om passager, men om alt fra mode til litteratur, fra barrikader til privathjem, fra gadeliv til historiefilosofi. Materialet anbringer han i tematiske tekstsamlinger, der rummer både citater fra andre og hans egne formuleringer.

Passageværkets kapitler minder på flere punkter om de to materialesamlinger, I som studerende (gerne i grupper) frembringer i løbet af kursets ti uger (4-6 sider pr. stud. pr. materialesamling; + 50% pr. ekstra studerende).

Benjamins kapitel om den moderne samler kan perspektivere arbejdet med at indsamle materialer og sætte dem sammen. Målet med jeres materialesamlinger er dog ikke en privatsamling, men at I ved vejs ende kan gennemføre en kulturhistorisk analyse (under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse: en ugeopgave på 11-14 normalsider).

Passsageværket af Benjamin er et work-in-progress, som kurset bringer ind i vores egen tid.

Kursusresumé

Indledningsvis (uge 1) hjælper Michel Foucault os med at forstå rummets status i samtiden og de særlige steders rolle i arbejdet med at skrive kulturhistorie. Foucaults tanker leverer en nøgle til indsigt i ”los indignados” – bevægelsen af oprørte unge, der i 2011 bosætter sig på Puerta del Sol, den centrale plads i Madrid, lige før ”Occupy Wall Street”. På dette grundlag kan vi kaste et første blik (uge 2) ind i Benjamins Passageværk, hvor fragmentet og de fragmentariske kræfter i moderne kultur udgør betingelserne for såvel kulturhistorie som erindringsarbejde.

Kurset falder herefter i to halvdele, en til hver af jeres materialesamlinger. Første del (uge 3-5) fokuserer på offentligt tilgængelige passagerum. Anden del (fra uge 6) udforsker urbane interiører af privat karakter.

Første del om de urbane passagerum byder indenfor i Benjamins grundlæggende tekstsamling om passagerne. Hertil kommer forfattere (Louis Aragon, Julio Cortázar, J. F. Geist), som i skøn- og faglitteratur omsætter passagerum til tekst. Byen selv er en slags tekst; vi udvælger relevante passagerum i København, tager på ekskursion for at læse og passere gennem dem.

Anden del om metropolitane interiører rykker ind i de nære rum, der forbindes med ”hjem”. Vi besøger Klunkehjemmet og Davids Samling; hjemmene perspektiveres af Benjamins kapitler om interiør og om samleren. Andre teksttyper trænger sig på: fra mentalitets- og privatlivshistorie (historikeren Michelle Perrot, f. 1928) via fotografi (Eugène Atget, Molly Nesbit) til litteratur (Georges Perec, Lilian Munk Rösing) og arkitektur (Arshia Eghbali), alle med interiører i fokus, til sidst måske også jeres boliger som studerende.