TTEAVFKH1U KA Valgfag: Kirke- og Teologihistorie: Praxis pietatis i luthersk kristendom (17. - 18. årh.): Teologiske temaer og kommunikationsformer

Årgang 2017/2018
Engelsk titel

Church History: Lutheran praxis pietatis (167h – 18th century): theological themes and communication forms.

Uddannelse

Teologi

Kursusindhold

Kurset giver mulighed for at få et overblik over teologiske udviklingslinjer i luthersk kristendom fra ca. 1600 frem til omkring 1730 i Danmark og Tyskland. Fokus er lagt på læsninger af kilder hentet fra den meget omfattende teologiske brugslitteratur i denne periode, der omfatter hvad der traditionelt kaldes “ortodoksien” og “pietismen”.

     Kurset giver en indføring i denne litteraturs forskellige genrer og kommunikationsstrategier: prædikenen, andagtsbogen, postillen, prædiken, kantaten, og på dette grundlag vil teologiske tankeformer, temaer og konflikter i perioden blive identificeret og diskuteret.

     Centralt står her fx spørgsmålet om troens tilegnelsesaspekt, som fører til en stærk interesse for den religiøse, ”spirituelle” erfaring og inderliggørelsen. Johann Arndts (1555-1621) forfatterskab (fx Vier Bücher vom wahren Christentum (1605), senere også i dansk overs.) repræsenterer her en hovedkilde, der havde en enorm gennemslagskraft, og som bl.a. inspirerede fremtrædende digtere som fx Johann Heermann (1585-1647) og Paul Gerhard (1607-1676) og senere også pietismens teologer, Philipp Jakob Spener (1635-1705), og August Hermann Francke (1663-1727).

     Kurset vil i forlængelse heraf se på musikkens rolle som formidler af en erfaringsorienteret teologi. Dette ville ske ud fra en læsning af musik-teologiske tekster, hvor musikkens teologiske funktioner fremlægges og forsvares, og ved et udblik til den fremtrædende lutherske musikform, kantaten og passionsoratoriet, som belyses ud fra et eller flere udvalgte værker af Johann Sebastian Bach (1685-1750).

     Kurset vil på baggrund af tilegnelsesproblematikken også se på periodens reception af Luthers teologiske anliggende ud fra en undersøgelse af fortolkningen af specifikke teologiske emner som fx korsteologien, som den udfoldedes hos teologiske forfattere som de ortodokse lutheranere Johann Gerhard (1582-1637)(Postille, Meditationer, Schola pietatis) Jesper Brochmann (1585-1638), (Huspostil, Sabbati Sanctificatio), og pietisterne A.H. Francke (Prædikener), Johann Jacob Rambach (1693-1735), (Betrachtungen über das gantze Leiden Christi, senere dansk overs.), Enevold Ewald (1696-1754), (prædikener).

 

Det er kursets intention på baggrund af en vurdering af det læste materiale at bidrage til en kritisk diskussion af spørgsmålet om “arven fra Luther” eller “den lutherske tradition”.

 

Kilder og sekundær litteratur på dansk, engelsk og tysk indgår i pensum. Der vil også være mulighed for at læse latinske kildetekster med paralleloversættelse.

 

Det forudsættes, at det udleverede materiale forud for hver dobbelt lektion studeres grundigt. Kildeteksterne kan med fordel gennemlæses omhyggeligt flere gange, og det vil ofte være nødvendigt at skabe overblik ved at orientere sig bredt ud over pensum i relevante fagbøger og opslagsværker. Det forventes, at den studerende kan parafrasere de læste tekster, og aktivt gennemtænker og formulerer spørgsmål og pointer under læsningen og bringer det med sig til undervisningen. Endelig forventes den studerende også at løse mindre mundtlige og skriftlige opgaver i tilknytning til undervisningen.

Målbeskrivelser

Avanceret og specialiseret viden om udvalgte emner,

Evne til selvstændig, kritisk analyse og diskussion af de spørgsmål, der relaterer sig til de valgte emner,

Evne til at udvælge og anvende relevant litteratur og

Evne til både enkel og problembevidst formidling af et fagligt indhold.

  • Læringsformer med henblik på at opnå læringsmålene

 

Holdundervisning med kollokvier og mundtlige studenteroplæg, evt. mindre skriftlig opgave.

Hal Koch/Bjørn Kornerup, Danmarks Kirkehistorie Bind IV (København, 1959) og Bind V (København, 1951).

Schwartz Lausten, Danmarks kirkehistorie (København 1983ff)

Martin Brecht (ed.), Geschichte des Pietismus, Bind I, II,  og IV (Göttingen 1993ff).

Udo Sträter, Meditation und Kirchenreform (Tübingen: Mohr, 1995).

Eric Chafe, Tears into Wine, J.S. Bach’s Cantata 21 in its musical contexts (Oxford, Oxford UP, 2016)

Carter Lindberg, The Pietist Theologians: An Introduction to Theology in the Seventeenth (Malden/Oxford 2005).

Johann Arndt, Sechs Bücher vom Wahren Christentum (moderne udg.: Stuttgart, 1930; se ellers google books)

Se studieordningen
Holdundervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Se studieordning § 2.5.1 (bemærk, at der er forskellige krav til BA og KA valgfagseksamen).
Krav til indstilling til eksamen

 

 

Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Eksamensperiode

Vintereksamen

 

Vedr. arbejdsbelastning:

Yderligere oplysninger om arbejdsbelastning, herunder undervisnings- og eksamensforberedelse, vil blive opslået, når fakultetet har modtaget meddelelse om KUs fælles praksis (beregningsmodel) på området