TTEAPT041U Valgfag: Praktisk Teologi: Når Bibelen gør ondt. Eksegetiske og praktisk teologiske perspektiver på køn, krop, race og seksualitet i de bibelske tekster.

Når Paulus skal forkynde evangeliet, bruger han primært abstrakte begreber. Han taler fx om forsoning, forligelse, retfærdiggørelse og helliggørelse. Først når han når frem til formaningen i brevene, bliver han mere konkret. Det er selvfølgelig derfor, formaningerne har fået plads i gudstjenesternes epistellæsninger. Engang i mellem forsøger Paulus imidlertid at tydeliggøre sit anliggende gennem at give konkrete eksempler: Fx bliver homoseksualitetet i Rom 1 en illustration af den ultimative selvrettethed. Eller han bruger metaforer, som når slaven i Rom 6 fungerer som et billede på den tilstand, hvor egenviljen har 'solgt' sig selv til begæret og dermed til synden. Skønt eksemplerne kun er tænkt som tjenere i det gode budskabs øjemed, har de såkaldte clobber-passager (på dansk: tæske-teksterne) haft – og har worldwide – alvorlige konsekvenser for homoseksuelle. Og skønt Paulus grundlæggede står på en stoisk position, når det gælder det antikke slaveri, trækker hans metafor på Aristoteles' forståelse af slaven som et dyr, dog med sprog, men stadig sit begærs vold.

Når vi kommer til Markusevangeliet, kan dette læses som én lang narrativ iscenesættelse af det paulinske evangelium: De teologiske begreber får krop. Uundgåeligt betyder dette, at evangelierne overtager de problemer, som er knyttet til konkretiseringen: Den syge bliver et symbol på synd, og den blinde kommer til at repræsentere den manglende eller utilstrækkelige tro.

Som bærer af en lang række af identitetspolitiske kategorier – køn, race, (dis)ability, seksualitet – har kroppen altid været god at tænke med. Men metaforen er ikke bare uskyldigt billedsprog. "Metaphors matter", som man siger: De har virkningshistoriske effekter. Konsekvensen er, som det hedder i den litteratur, der beskæftiger sig med problemet, at vi får en "messy grace" – nåden er blevet et rodet fortagende.

Uundgåeligt bliver Sorteper sendt videre til den præst, som – med afsæt i evangelierne og epistlerne – skal forkynde det gode budskab. Måske sidder der på kirkebænken tilhørere, som er blinde, som har jødiske aner eller som er ufrivilligt barnløse. Tilhørere, som lever deres liv gennem den kropslighed, der er dem givet, men som nu må se deres væren tydet negativt i det gode budskabs tjeneste. Dette kan føre til, at de, som reaktion på, "at Bibelen gør ondt", ender med helt at forkaste dens tekster – og i sidste instans at forlade kirken.

Netop her kan epistlerne atter komme ind i billedet. De senere år har en række moderne filosoffer interesseret sig for Paulus og – i overensstemmelse med brevenes oprindelige sigte – løftet dem ud af pietismens moralske opbyggelse og ladet dem inspirere samfundsanalyser – fx Giorgio Agamben og Alain Badiou. I sin nye bog, Paulus om identitet (2020) viser Troels Engberg-Pedersen, hvordan Paulus kan blive en stemme i den aktuelle debat om identitetspolitik og forebygge, at vi ender i små konventikler, hvor vi kan spejle os i hinanden uden at blive udfordret af forskelligheden.

Dette kursus går i kødet på de tekster i Bibelen, som er valgt til – i forkyndelsens øjemed – at indgå i den folkekirkelige gudstjenestes to tekstrækker, men som samtidig forkynder en eller anden form for "messy grace". Ud fra nyere eksegetisk og homiletisk teori, som tager de identitetspolitiske problemstillinger alvorligt, vil vi arbejde kritisk med de bibelske tekster. Det eksegetiske arbejde bliver der på det benspænd, som udfordrer prædikanten.

Den aktive deltagelse, som iflg. studieordningen åbner for den mindre eksamensopgave, omfatter følgende:

• 75%'s aktiv tilstedeværelse dokumenteret ved protokol.
• En af underviser godkendt opgave, som skrives i tilknytning til én af kursets problemstillinger. Denne opgave skal med afsæt i en eksegetiske analyse af en konkret bibeltekst forholde sig til kursets eksegetiske og homiletiske teori.
• I tilknytning til denne første opgave skal den studerende på holdet fremlægge to af de artikler/kapitler (en eksegetisk og en homiletisk), som opgaven bygger på.

Den anden – og egentlige – eksamensopgave består i udfærdigelse af en prædiken over en i forhold til kursets tematik relevant tekst. Prædikenen skal ledsages af et essay, der – med afsæt i en eksegetisk analyse af teksten – reflekterer over prædikenens indhold og form. I denne refleksion skal inddrages den eksegetiske og homiletiske teori, der er knyttet til kursets problemstilling. Et første draft til prædiken og essay skal fremlægges mundtligt på holdet.

Der gives mundtlig feedback på de mundtlige fremlæggelser og skriftlig på den første skriftlige opgave. 

Kurset ligger mandag fra 15-18 og strækker sig over 9 kursusgange af – altså – 3 timer.

Første kursusgang d. 7. september 2020.