TTEAKKFNTU KA Kernefag: Det Nye Testamentes Eksegese: Lukasevangeliet – bipersonernes evangelium? Et socialhistorisk perspektiv på det tredje evangelium.

Lukaslitteraturen er beretningen om Helligåndens virke i historien, men evangeliet er også for­tællingen om de kroppe af kød og blod, som denne ånd virker i eller påvirker. Lukasevangelisten lader ’det gode budskab’ manifestere sig i kroppe, der helbredes og geninkluderes i det sociale fællesskab – eller som forstødes og ekskluderes fra Guds rige. Dertil kommer, at Lukas’ lignelser om Gudsriget udfoldes ved hjælp af beretninger om samtidens sociale forhold.

For ret at forstå, hvad der kommunikeres gennem de mange helbredelsesberetninger og de store lignelser, er det nødvendigt at se på, hvordan man i antikken har opfattet forskellige kropslige positioner: den syge krop, slavens krop, den kønnede krop etc.  Vi vil derfor se på, hvad nyere tendenser indenfor gender studies, dis/ability studies, slave studies, intersectionality bidrager med til vor forståelse af Lukasevangeliets teologiske og sociale anliggende. Uddrag af det hippokratiske korpus samt antikke tekster om slaveri m.m. vil derfor blive inddraget i eksegesen.

Traditionelt er Lukasevangeliet blevet set som det sociale evangelium – jf. befrielsesteologiens slogan ”Preference for the Poor,” der refererer til sletteprædikenens saligprisninger. De nye perspektiver på teksten betyder imidlertid, at denne forståelse må nuanceres.