SPUM09031U Forskningsmetoder: Kvantitative metoder

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

Research Methods: Quantitative Methods

Uddannelse
Master of Public Health - obligatorisk
Kursusindhold

De studerende skal i kvantative forskningsmetoder opnå forståelse for basale epidemiologiske og statistiske begreber som undersøgelsestyper, tilfældig variation, sikkerhedsinterval og signifikantstest.

Målbeskrivelser

Efter endt kursus forventes den studerende at:

  • Epidemiologi og statistik:
  • kunne definere epidemiologi
  • kunne forstå begrebet tilfældig variation og dets konsekvenser for epidemiologiske studier
  • kunne definere og udregne simple epidemiologiske frekvens- og associationsmål og vurdere
  • deres statistiske usikkerhed.
  • være fortrolig med begreberne determinant, udfald, effekt og effektmodifikation
  • være fortrolig med begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p-værdi
  • være fortrolig med og kunne beskrive styrker og svagheder for følgende studiedesign:
  • interventionsstudier, kohorte studier, case-kontrol studier og tværsnitsstudier
  • kunne definere og forstå betydningen af confounding og være fortrolig med statistiske
  • metoder til at tage hensyn til confounding (stratificeret analyse).
  • være fortrolig med betydningen af usystematiske fejl og systematiske fejl (bias)
  • kende Bradford Hill's kriterier til vurdering af årsagssammenhæng.
  • have kendskab til redskaber og begreber, der anvendes til at vurdere kvalitet i
  • epidemiologiske studier og dermed opnået redskaber til kritisk læsning af og diskussion af
  • epidemiologiske studier.
  • Databehandling:
  • kunne formulere en enkel folkesundhedsvidenskabelig problemstilling, så den kan belyses
  • ved hjælp af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse
  • ved hjælp af et databehandlingsprogram kunne tilpasse og sammenstille relevante variabler,
  • således at problemstillingen kan belyses ved hjælp af bivariate, stratificerede tabeller
  • kunne fremstille tabeller med de relevante procentfordelinger, og derudfra kunne vurdere de
  • bivariate sammenhænge
  • kunne fremstille stratificerede tabeller og derudfra kunne vurdere eventuel confounding,
  • mediation eller modifikation
  • kunne illustrere de bivariate og stratificerede resultater i relevant, grafisk form
  • kunne formidle problemstillingen og resultatet af analyserne i form af en kort rapport, bygget
  • op efter de videnskabelige konventioner for IMRaD-formatet.
Forelæsning, holdundervisning og gruppearbejde
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 38
  • Forberedelse
  • 147
  • Holdundervisning
  • 90
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering, 7 dage
Mundtlig prøve, 30 minutter
Opgaven består af en artikel, som anvender epidemiologiske og statistiske metoder, samt en række spørgsmål der skal besvares.
Opgaven kan besvares individuelt eller i grupper på 2 eller 3 studerende og skal have et omfang af max 5 siders normaltekst for enkelt studerende og max 7 siders normaltekst for grupper (ca. 2400 anslag pr. side inklusive mellemrum, 12 punkt skrift, mellemrum 1½).

Opgaven udleveres i sidste halvdel af kurset og den eller de studerende har 14 dage til besvarelsen. Besvarelsen sker således under kursusforløbet (i slutningen af blok 2). Opgaven afleveres sædvanligvis ca. 1 uge inden den mundtlige eksamen.

Den mundtlige eksamen varer 30 minutter, hvor den studerende de første 5-10 minutter tager udgangspunkt i den skriftlige opgave og de sidste 20 minutter går på tværs af pensum.

Vægtning: den skriftlige opgave tæller dobbelt i forhold til den mundtlige præstation.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12 skal den studerende:

  • Epidemiologi og statistik:
  • kunne definere epidemiologi
  • kunne forstå begrebet tilfældig variation og dets konsekvenser for epidemiologiske studier
  • kunne definere og udregne simple epidemiologiske frekvens- og associationsmål og vurdere
  • deres statistiske usikkerhed.
  • være fortrolig med begreberne determinant, udfald, effekt og effektmodifikation
  • være fortrolig med begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p-værdi
  • være fortrolig med og kunne beskrive styrker og svagheder for følgende studiedesign:
  • interventionsstudier, kohorte studier, case-kontrol studier og tværsnitsstudier
  • kunne definere og forstå betydningen af confounding og være fortrolig med statistiske
  • metoder til at tage hensyn til confounding (stratificeret analyse).
  • være fortrolig med betydningen af usystematiske fejl og systematiske fejl (bias)
  • kende Bradford Hill's kriterier til vurdering af årsagssammenhæng.
  • have kendskab til redskaber og begreber, der anvendes til at vurdere kvalitet i
  • epidemiologiske studier og dermed opnået redskaber til kritisk læsning af og diskussion af
  • epidemiologiske studier.
  • Databehandling:
  • kunne formulere en enkel folkesundhedsvidenskabelig problemstilling, så den kan belyses
  • ved hjælp af en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse
  • ved hjælp af et databehandlingsprogram kunne tilpasse og sammenstille relevante variabler,
  • således at problemstillingen kan belyses ved hjælp af bivariate, stratificerede tabeller
  • kunne fremstille tabeller med de relevante procentfordelinger, og derudfra kunne vurdere de
  • bivariate sammenhænge
  • kunne fremstille stratificerede tabeller og derudfra kunne vurdere eventuel confounding,
  • mediation eller modifikation
  • kunne illustrere de bivariate og stratificerede resultater i relevant, grafisk form
  • kunne formidle problemstillingen og resultatet af analyserne i form af en kort rapport, bygget
  • op efter de videnskabelige konventioner for IMRaD-formatet.