SMOB15004U Kursus i medicinsk celle- og vævsbiologi, molekylær biomedicin

Viden

Energi
Redegøre for at energi fås ved katabolisme og bruges under anabolisme

Angive at alle reaktioner i stofskiftet:
- er katalyseret af enzymer
- skal have ΔG < 0 for at forløbe spontant

Proteinstruktur og funktion
Redegøre for:
- aminosyrers hovedgruppeinddeling
- primær-, sekundær-, tertiær- og kvarternærstruktur

Angive:
- bindinger/kræfter som indgår i proteinstruktur
- forskellige kovalente proteinmodifikationer

Definere proteindomæne og subunit

Beskrive:
- enzymers funktionsmekanisme
- feedback mekanismer
- allosterisk regulering

Membranstruktur, -transport og -potential
Redegøre for:
- cellemembraners dannelse, struktur, sammensætning og fysiske egenskaber
- membranproteinstruktur og -forankring
- typer af membrantransportører og deres transportmekanismer
- iontransport gennem en cellemembran

Angive:
- ionkoncentrationer i ekstra- og intracellulærvæsken
- principperne i osmose

Beskrive Na+-gradienten som det energetiske grundlag for anden type transport

Definere og anvende et ligevægtspotential

Forklare og anvende et membranpotential

Membrantrafik og organeller
Beskrive:
- de tre overordnede mekanismer for proteinimport til organeller
- den overordnede strategi i proteinimport og sekretorisk pathway
- hvorledes proteiner føres til ER, til ER lumen eller indsættes i ER-membranen
- protein modifikationer og foldningskontrol i ER
- mekanismer og proteiner bag vesikeltransport
- protein modifikationer i Golgi apparatet samt sortering i TGN
- forskellen på konstitutiv og reguleret sekretion
- hvorledes nukleære proteiner dirigeres til kernen
- proteintransport mellem organeller
- phagocytose og pinocytose
- receptor-medieret endocytose og den videre intracellulære pathway for endocyteret materiale
- lysosomets opbygning og funktion

Mitokondrier og peroxisomer
Beskrive:
- mitokondriers og peroxisomers morfologi, proteinimport og funktion
- sammenhæng mellem elektrontransportkæden, den elektrokemiske gradient og ATP-syntese
- mitokondriers nydannelse

Redegøre for:
- hypotesen om mitokondriets prokaryote oprindelse
- mitokondriers iltforbrug
- maternal nedarvning, mitokondriel segregering og heteroplasmi

Cellekontakter og cytoskelettet
Beskrive:
- cellekontakter
- adhæsive glycoproteiner i ECM og deres receptorer
- opbygning, lokalisation og strukturelle funktioner af mikrotubuli, aktin- og intermediære filamenter
- dynamik af aktinfilamenter og mikrotubuli
- intermediære filamenters vævsspecifikke forekomst

Redegøre for:
- dækepithel-integritet
- polariseret transport af vesikler på aktin og mikrotubuli

Mikroskopi
Angive:
- de principielle forskelle mellem lys- og elektronmikroskopi
- anvendelser af lys- og elektronmikroskopi

Beskrive metoder til at fremhæve detaljer i præparater

Redegøre for:
- cellebestanddeles farvbarhed med hæmatoxylin og eosin og sammenhængen med cellens aktivitetsniveau
- princippet ved immunhistokemisk farvning (immunperoxidase og immunfluorescens

Anvende VirMik til at diagnosticere histologiske væv

Dækepithel
Klassificére og diagnosticére dækepitheler

Beskrive:
- laterale og basale adhæsionsmekanismer
- apikale specialiseringer
- opbygning og betydning af basalmembran

Redegøre for sammenhæng mellem morfologi og funktion af forskellige typer epithel

Kirtler og sekretion
Beskrive:
- organisering af ”sekretionsapparatet” i forskellige typer af secernerende celler
- konstitutiv og reguleret sekretion

Identificére secernerende celler på grundlag af morfologiske karakteristika

Muskelvæv
Beskrive og diagnosticére de tre typer muskelvæv

Redegøre for:
- forskelle og ligheder mellem skelet, hjerte- og glat muskulatur (lysmikroskopisk og ultrastrukturelt)
- opbygningen af et sarcomer

Beskrive opbygning og funktion af en motorisk endeplade

Nervevæv
Diagnosticére og beskrive neuroner og gliaceller

Redegøre for struktur og funktion af synapsen

Beskrive:
- myelinisering i CNS og det perifere nervesystem
- perifere nerver
- motoriske og sensoriske endeorganer
- blod-hjernebarrieren og dens funktion

Bindevæv
Beskrive:
- og diagnosticere bindevævstyper
- bindevævets blodderiverede cellers struktur, funktion og dynamik

Redegøre for cellernes og intercellulærsubstansens opbygning og funktioner

Brusk og knoglevæv
Identificére og beskrive de forskellige typer brusk og knoglevæv samt deres cellulære og ekstracellulære elementer

Redegøre for:
- og identificére desmal og endochondral forbening
- cellers og intercellulærsubstansens opbygning og funktion

Forklare knogledannelsens, knoglevækstens, og knogleremodelleringens faser

DNA og kromosomer
Redegøre for:
- DNA struktur og funktion, kromatin struktur
- histonmodifikationer og deres biologiske funktion
- begreberne genom, gen, kromosom, eukromatin og heterokromatin

Beskrive:
- telomere og centromere
- et eukaryot gen

DNA replikation og repair
Redegøre for:
- replikationsmekanismen
- DNA polymerasens funktion

Forklare:
- funktion af telomerase
- biologisk betydning af telomere
- hvordan mutationer kan opstå
- DNA repair mekanismer og deres biologiske betydning

Transskription
Redegøre for:
- RNA hovedtyper
- funktionen af generelle transskriptionsfaktorer, RNA polymerase og promoter
- begreberne gen og transskriptionsenhed
- transskriptionens faser
- forskelle og ligheder mellem pro- og eukaryot transskription

RNA processering
Forklare mRNA processering

Redegøre for:
- forskelle og ligheder mellem pro- og eukaryot mRNA
- alternativ mRNA processering og biologiske funktion heraf
- mRNA splejsningsprocessen

Translation
Redegøre for:
- den genetiske kode
- translationens faser
- proteasomet og dets funktion
- ribozym og RNA foldning
- forskelle og ligheder mellem pro- og eukaryot translation

Beskrive:
- tRNA og ribosom struktur og funktion
- aminoacyl tRNA-synthetase funktion

Genregulering
Redegøre for:
- transskriptionsregulatorer
- og skitsere enhancer funktion
- niveauer i genregulering
- forskelle og ligheder mellem pro- og eukaryot genorganisation og genregulering
- protein-DNA genkendelse

Redegøre for:
- begrebet epigenetik
- kromatins rolle i genregulering og epigenetik

Beskrive miRNA’er, siRNA’er og deres funktioner

Forklare og skitsere DNA metylering og den biologiske funktion

Gen og genom evolution
Angive hovedtræk i makromolekylernes udviklingshistorie

Redegøre for:
- hvordan genetiske variationer kan opstå
- hvordan punktmutationer kan ændre genregulering
- hvordan familier af relaterede gener kan opstå
- transposoner og vira
- opbygning og analyse af det humane genom

Forklare hvilke informationer ”comparative genomics” afdækker

Cellesignalering
Redegøre for:
- kontaktafhængig, endokrin, neuronal, para- og autokrin signalering
- receptorer intracellulært og i plasmamembranen
- princippet for ”molecular switch”
- principper for GPCR signalering
- NO syntese i endotelceller, CAM kinasens og fotoreceptorens funktionsmåde og de fysiologiske konsekvenser heraf
- regulering af monomere G-proteiner

Definere enzymkoblede receptorer

Redegøre for:
- RTK aktivering og signalering
- intracellulære receptorers funktionsmåde

Angive fysiologiske konsekvenser af cAMP og IP3/Ca2+

Cellecyklus og -deling
Redegøre for:
- faser i cellecyklus og checkpoint kontrol
- betydningen af laminerne under cellecyklus
- de individuelle trin under meiosen
- forskelle mellem meiose og mitose
- hvorledes aneuploide gameter kan opstå

Beskrive:
- cykliner og cyklinafhængige kinasers betydning for cellecyklus kontrol
- statiske, stabile, og fornyende cellepopulationer i væv
- mitosens stadier morfologisk
- celleorganellers struktur og fordeling under mitosen
- hvorledes cytoskelettets komponenter indgår i mitosen

Forklare betydningen af ”cross-over” for genetisk variation

Apoptose
Redegøre for:
- fysiologiske karakteristika ved apoptose
- aktivering og funktion af caspaser og Bcl-2 familien

Definere:
- forskelle og ligheder mellem apoptose og nekrose; intrinsic og extrinsic pathway

Blod, blodkar og vævsregeneration
Redegøre for:
- funktion af endothel, muskelceller og elastiske membraner i kar
- endothelcellers tight junctions

Klassificére karsystemet.

Identificére større kar, kapillærer og sinusoider i histologiske væv

Beskrive:
- trilaminær opbygning af karvægge
- blodets formede elementer, fordeling morfologi og funktion
- betydning af variationer i antallet af givne celletyper i perifært blod
- det hæmopoietiske & vaskulære rums struktur og funktion
- udviklingen af leukocytter og erythrocytter
- dannelsen af megakaryocytter/​​thrombocytter
- stamcellers karakteristika
- iPSC

Redegøre de forskellige faser af vævsregeneration

Cancer
Beskrive:
- cancercellens karakteristika
- mutageners egenskaber og den tidsmæssige relation mellem eksposition til mutagen og malign transformation

Identificere onkogener og tumor suppressors

Metoder
Redegøre for bioteknologiske metoder

Færdigheder
Anvende grundlæggende vævslære til at diagnosticere de fire store vævsklasser ved virtuel mikroskopi

Anvende grundlæggende principper i bioteknologiske metoder til at tolke videnskabelige forsøg

Kompetencer
Bruge ovenstående viden til at inddrage principper og forskningsresultater i medicinske sammenhænge og problemstillinger til selvstændig hypotese