SMOA09004U Fagets videnskabsteori og etik for molekylær biomedicinere

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Theory of Science and Ethics for Molecular Biomedicines

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin

Kursusindhold

Formålet med kurset er at give en grundlæggende forståelse af centrale videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger med relation til det biomedicinske fagområde. Der er tale om et kursus i videnskabsteori på et elementært niveau, som giver de studerende forståelse for naturvidenskabelig tankegang og metode.

  • Kurset skal gøre de studerende bekendt med og give dem lejlighed til at reflektere over forskellige etiske holdninger vedrørende udvalgte biomedicinske problemstillinger og biomedicinske forskeres opgaver og roller. Herved får de studerende lejlighed til at kvalificere deres faglige specialisering i molekylær biomedicin ved at reflektere over de muligheder og begrænsninger, som ligger i forskellige videnskabelige metoder og tilgange, og ved at se deres fagområde i et større, alment perspektiv.
  • Faget skal gøre de studerende i stand til at tackle de etiske problemstillinger, der kan opstå i relation til at arbejde med biomedicinsk og molekylærbiologisk forskning. Dette gælder både i den interne forskningsetik, men i høj grad også med hensyn til anvendelsen af forskningen i en samfundsmæssig sammenhæng.

 

  1. Almen videnskabsteori: kriterier for god videnskab, hypotese-generering og -testning, slutningsformer, eksperimentel metode, videnskabelige forklaringsformer. 
  2.  
  3. Årsagsbegreber inden for sundhedsvidenskaberne: simpel og kompleks kausalitet, epidemiologernes vs. laboratorievidenskabernes årsagsbegreb, Hills kriterier, INUS faktorer. Eks. på cases: rygning og lungekræft, fedme og hjerte-kar sygdomme, HIV og AIDS.
  4.  
  5. Digitalisering og kunstig intelligens i biomedicinsk forskning.
  6.  
  7. Videnskabelig objektivitet, fortolkning, billedteknologier og observation.
  8.  
  9. Etik:

A) Etiske grundbegreber: etisk argumentation, begreber og principper, generelle bioetiske positioner. Eks. på cases: Stamceller, genterapi, kunstig befrugtning, præimplantations-diagnostik.

B) Forskningsetik: lægevidenskabelige forsøg, baggrunden for Nürnbergkoden, Helsinki-deklarationen og det informerede samtykke, videnskabelig uredelighed i biomedicinen. Eks. på cases: Etiske standarder for lægemiddelforsøg i den 3. verden, forsøgsdyrsetik. 

Målbeskrivelser


Efter endt kursus forventes den studerende at:

Viden:

  • Tilegnet sig forståelse til at forklare og vurdere hændelser i og omkring det fagspecifikke videnskabelige arbejde, ved at kunne sammenholde dem med idealer om god videnskab, perspektivere de grundlæggende antagelser bag dette arbejde, og kritisk vurdere de opfattelser som kommer til udtryk i videnskabsformidling og i den samfundsmæssige diskussion af teknologi og videnskab, dette betyder mere specifikt at den studerende
    • Har opnået viden om naturvidenskabelige metoder
    • Viden om etiske positioner, begreber og problemstillinger med særlig henblik på biomedicinske forskningsproblematikker
    • Begrebsmæssig og faktuel viden om epistemologiske analyseværktøjer
    • Opnået rådighed over basale begrebslige værktøjer til at identificere og debattere videnskabsteoretiske problemstillinger
    • Viden om kognitive, biologiske og sociale aspekter der vedrører inter-observations problematikken ved videnskabelige observationer med fokus på analyser af todimensionalt billedmateriale, samt fortolkningsteori.

 

Kompetencer:

  • Gøre de studerende i stand til faglig og tværfaglig at indgå i diskussioner om de etiske problemstillinger, der kan opstå i relation til at arbejde med biomedicinsk og molekylærbiologisk forskning
  • Diskutere metoder til at forebygge og afsløre videnskabelig uredelighed
  • Beskrive evidenshierarkiet og diskutere dets begrænsninger
  • Selvstændigt kunne indgå i videnskabsteoretisk samarbejde med en professionel tilgang

 

Færdigheder:

  • Kan anvende og forklare hvad der karakteriserer videnskabelig erkendelse
  • Forklare hvilken rolle basal logik spiller i forbindelse med formulering og afprøvning af videnskabelige hypoteser
  • Redegøre for forholdet mellem videnskabelige modeller og empiriske data
  • Identificere og analysere teoretiske komponenter som hypoteser, præmisser, data, lovmæssigheder, testimplikationer.
  • Redegøre for videnskabelig objektivitet, intersubjektivitet og efterprøvbarhed.
  • Anvende deduktive testmetoder til at efterprøve videnskabelige hypoteser
  • Redegøre for den kontrollerede kliniske undersøgelse
  • Diskutere årsagsbegrebet
  • Redegøre for etiske og videnskabsteoretiske aspekter vedrørende digitalisering i biomedicinsk forskning
  • Diskutere forholdet mellem videnskab og værdier
  • Gøre rede for etikkens grundbegreber
  • Diskutere forskelle mellem klinisk etik og forskningsetik

 

 

 

Kompendium. (Hele pensum er nu sammenfattet i et eneste komependium). Skal købes nyt, da ændringer forekommer fra år til år.

1. år på bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin
Tema-orienteret undervisning i form af 7 temaer, som hver inkluderer en enkeltforelæsning (45 min.) samt 3 timer holdøvelser med underviser og efterfølgende selvstændigt 2 timer holdarbejde uden underviser. Hvert tema belyser et bestemt metodisk, filosofisk eller etisk emne fra såvel en teoretisk synsvinkel som fra et fagspecifikt og case-orienteret perspektiv. Hvert tema vil således inddrage aktuelle og relevante cases og eksempler, og der bliver mulighed for at arbejde i dybden med specifikke problemstillinger fra den molekylære biomedicin.

Forelæsningerne: Forelæsningerne og dertil hørende tekster formidler et overblik over det aktuelle tema og tilhørende begreber.
Øvelserne: Øvelserne baseres på fælles tekster samt opgaver hertil. Der veksles mellem gruppearbejde, studenteroplæg og plenumdiskussioner.

Studenteroplæg: I grupper forberedes mundtlige oplæg baseret på teksterne. På baggrund af oplægget udfærdiges en sammenfatning som godkendes og udleveres til resten af holdet.

I januar, inden eksamen, tilbyder holdælærere og kursusleder en spørgetime, hvor de studerende kan få repeteret nogle aspekter de fortsat finder uklare, samt information om selve eksamensformen.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 8
  • Holdundervisning
  • 22
  • Forberedelse (anslået)
  • 104
  • Eksamen
  • 72
  • I alt
  • 206
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Studerende giver hinanden feedback på fremlæggelser i holdundervisningen

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering, 72 timer
Prøveformsdetaljer
Individuel hjemmeeksamen.
Krav til indstilling til eksamen

Det forventes de studerende inden eksamen har gennemført en mundtlig præsentation af en pensumtekst (som oftest i gruppe med andre). Præsentationen indgår i holdundervisningen.

 

Selve eksamen er en 72 timers hjemmeksamen, med ekstern censor og intern eksaminator. For at laste ned eksamensspørgsmålene og laste op besvarelserne, anvender vi Digital Eksamen.

Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

Vi anvender ekstern censor og intern eksaminator, der begge gennemgår hver enkelt besvarelse og giver den studerende en samlet karakter efter 7-skalaen.

Reeksamen

Er krav til indstilling til eksamen ikke opfyldt (mundtling præsentation af en pensumtekst som led i holdundervisningen), kan dette ske efter aftale med den kursusansvarlige forud for afholdelse af reeksamen.

Reeksamen vil også være en 72-timers skriftlig hjemmeeksamen, der skal afleveres via Digital Eksamen.

Kriterier for bedømmelse

Kriterier for bedømmelse:

 

For at opnå karakteren 12 skal den studerende:

 

Viden:

  • Har opnået viden om naturvidenskabelige metoder, herunder R. Giere’s 6 trins model til at analysere teoretiske og kausale hypoteser og modeller
  • Viden om etiske positioner, begreber og problemstillinger med særlig henblik på biomedicinske forskningsproblematikker
  • Begrebsmæssig viden om de videnskabsteoretiske positioner
  • Forståelse af begrebslige værktøjer til at identificere videnskabsteoretiske problemstillinger

 

Kompetencer:

  • Kunne diskutere ud fra deontologiske og konsekvensetiske perspektiver det menneskesyn, der knytter sig til biomedicinsk videnskabelig tradition, i relation til andre menneskesyn
  • Kunne anvende metoder til at forebygge og afsløre videnskabelig uredelighed
  • Være i stand til at beskrive evidenshierarkiet og diskutere dets begrænsninger

 

Færdigheder:

  • Være i stand til at forklare hvad der karakteriserer videnskabelig erkendelse
  • Forklare hvilken rolle basal logik spiller i forbindelse med formulering og afprøvning af videnskabelige hypoteser
  • Identificere og analysere teoretiske komponenter som hypoteser, præmisser, data, lovmæssigheder, testimplikationer
  • Redegøre for videnskabelig objektivitet, intersubjektivitet og efterprøvbarhed
  • Anvende deduktive testmetoder til at efterprøve videnskabelige hypoteser
  • Diskutere årsagsbegreber
  • Gøre rede for etikkens grundbegreber
  • Diskutere forskelle mellem klinisk etik og forskningsetik