SFOK23005U Projektledelse i sundhedsvæsenet

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Project Management in Healthcare

Uddannelse

Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab - obligatorisk

Kandidatuddannelsen i Sundhed og informatik- valgfag

Kursusindhold

Sundhedsvæsenet vrimler med idéer, forventninger, krav og behov, der løbende afføder nye projekter. Disse projekter skal gennemføres i en institutionel kontekst præget af organisatorisk og opgavemæssig kompleksitet samt flere forskellige faggrupper og interesser. Kurset sigter på at give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, der kan bruges i rollen som projektleder eller projektkoordinator.

Kurset har fokus på følgende hovedområder:

  • Konteksten for projekter i sundhedsvæsenet, herunder betydningen af de typiske interessenter
  • Udfordringer og muligheder for projektledelse, særligt i projekter der involverer organisatoriske og adfærdsmæssige forandringer
  • Roller, faser og redskaber i projektledelse

 

Undervejs i kurset introduceres de studerende gennem cases for forskellige typer af projekter i forskellige dele af sundhedsvæsenet.

Foreløbig kursusplan

1. Introduktion + drivkræfter for projekter i sundhedsvæsenet

Introduktion til kurset samt gennemgang af væsentlige drivkræfter for igangsættelse af projekter i sundhedsvæsenet.

2. Kontekstuelle vilkår for projekter og projektledelse i sundhedsvæsenet

Lektionen introducerer til nogle af de særlige kontekstuelle vilkår, der gælder for projektledelse i sundhedsvæsenet. Det diskuteres, hvordan konteksten for projektledelse både kan skabe udfordringer og muligheder.

3.Initiativfase, opstart og evalueringsovervejelser

Denne lektion omhandler den indledende fase af et projekt, herunder opstilling af mål og succeskriterier, evalueringsovervejelser samt interessentanalyse og kommunikationsplan.

4.Planlægningsfasen

Lektionen sætter fokus på planlægningsfasen og på nogle af de opgaver og redskaber, der ofte anvendes i denne fase, herunder aktivitets- og milepælsplan, estimering af ressourcer og risikoanalyse.

5. Gennemførelsesfasen (I)

Denne lektion omhandler processen med at gennemføre forandringsprojekter og de forskellige reaktioner på forandringer, man kan møde som projektleder og projektmedarbejder.

6. Gennemførelsesfasen (II) + afslutningsfasen

I denne lektion fortsætter vi med at se på gennemførelsesfasen, herunder på opgaver som motivation, styring og opfølgning. Vi diskuterer også afslutningen på projekter ansvarsfordelingen mellem projektledelsen og andre aktører i den forbindelse.

7. Projektledelse i sundhedsvæsenets forskellige sektorer – Del I (sygehussektoren)

Med udgangspunkt i cases analyseres og diskuteres projekter fra forskellige dele af sundhedsvæsnet.

8.Projektledelse i sundhedsvæsenets forskellige sektorer – Del 2 (primærsektoren og på tværs)

Med udgangspunkt i cases analyseres og diskuteres projekter fra forskellige dele af sundhedsvæsnet.

9. Borger- og patientperspektivet i sundhedsprojekter

I denne lektion ser vi på, hvordan behov og vilkår blandt sårbare borgere og patienter kan indgå i forbindelse med opstart og gennemførsel af projekter.

10. Afslutning med opsamling og diskussion

Målbeskrivelser

Efter endt kursus forventes den studerende:

Viden

  • At have forståelse for kontekstens betydning for projekter og projektledelse i sundhedsvæsenet
  • At have kendskab til grundlæggende roller, principper og redskaber i projektledelse
  • At have kendskab til typiske udfordringer for projektledelse i sundhedsvæsenet
     

Færdigheder

  • At kunne identificere relevante aktører, interesser og risici i relation til specifikke projekter i sundhedsvæsenet
  • At kunne reflektere over, udvælge og anvende relevante redskaber til projektstyring i forskellige faser af et projekt
  • At kunne navigere i projekter præget af tværfaglighed
  • At kunne indtænke sårbare borgeres livssituation i tilrettelæggelsen og udførelsen af sundhedsprojekter
     

Kompetencer

  • At kunne vurdere udfordringer og muligheder for projektejere og projektledelse i forbindelse med opstart, planlægning og gennemførsel af sundhedsprojekter – og anvise forslag til løsninger
  • At kunne indgå i den praktiske planlægning og gennemførsel af projekter i sundhedsvæsenet

 

Foreløbigt pensum

  • Dahlerup H, Sørensen TH. Projektledelse i sundhedsvæsenet – fra ide til resultat. Gads Forlag, 2018.
  • Eskerud P, Jepsen AL. Projektets interessenter – analyse og samspil. Jurist- og økonomforbundets Forlag, 2016.
  • Bendix HW, Digmann A, Jørgensen P, Pedersen KM. Ledelse i sundhedsvæsenet – på hospitaler, i kommuner og i praksis. Gyldendal, 2017.
  • McLeod L, Doolin B, MacDonell SG. A Perspective-Based Understanding of Project Success. Project Management Journal. 2012;43(5): 68-86.
  • Nilsen P, Schildmeijer K, Ericsson C et al. Implementation of change in health care in Sweden: a qualitative study of professionals’ change responses. Implementation Sci 2019;14,51.
  • Bloch P, Toft U, Reinbach HC et al. Revitalizing the setting approach - supersettings for sustainable impact in community health promotion. Int J Behav Nutr Phys Act. 2014,14;11:118.
  • Hoddinott P, Britten J, Pill R. Why do interventions work in some places and not others: a breastfeeding support group trial. Soc Sci Med. 2010;70(5):769-78.
  • Mol A, Hardon A. What COVID-19 may teach us about interdisciplinarity. BMJ Glob Health. 2020, 5(12):e004375.
  • Nygaard SS, Srivarathan A, Mathisen J et al. Challenges and lessons learnt from conducting a health survey in an ethnically diverse population. Scand J Public Health. 2022;50(7):995-1006.
  • Toft U, Bloch P, Reinbach HC et al. Project SoL-A Community-Based, Multi-Component Health Promotion Intervention to Improve Eating Habits and Physical Activity among Danish Families with Young Children. Part 1: Intervention Development and Implementation. Int J Environ Res Public Health. 2018;15(6):1097.
  • Tørslev M, Kristiansen M. Participatoriske forskningsmetoder. I Jensen AMB, Vallgårda S (red.): Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. Munksgaard, 2019.
  • Bonevski B, Randell M, Paul C et al. Reaching the hard-to-reach: a systematic review of strategies for improving health and medical research with socially disadvantaged groups. BMC Med Res Methodol. 2014;14:42.

 

 

 

Undervisningen tilrettelægges som en blanding af forelæsninger, øvelser, diskussioner og studiebesøg i relevante organisationer/settings.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 10
  • Holdundervisning
  • 20
  • Forberedelse (anslået)
  • 93
  • Eksamen
  • 15
  • I alt
  • 138
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Prøveformsdetaljer
Kort skriftlig opgave som beskriver en udvalgte dele af en projektplan på baggrund af en case. Udarbejdes i grupper.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Flere interne bedømmere
Eksamensperiode

Se eksamensplanen på KUnet

Kriterier for bedømmelse

For at bestå kurset skal den studerende:

Viden

  • Udvise kendskab til centrale principper og redskaber i projektledelse
  • Udvise kendskab til de typiske interessenter i relation til projekter i sundhedsvæsenet


Færdigheder

  • Kunne foretage en overordnet interessentanalyse for projekter i sundhedsvæsenet
  • Kunne reflektere over succeskriterier for projekter i sundhedsvæsenet
  • Kunne opstille en aktivitetsplan for projekter i sundhedsvæsenet


Kompetencer

  • Kunne vurdere udfordringer og muligheder for projektejere og projektledelse i forbindelse med opstart af projekter i sundhedsvæsenet