NNDK20002U De teknologisk innovative videnskaber

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

The Technological Innovation Science

Uddannelse

Kandidatuddannelsen i STEM-undervisning

Erhverskandidatuddannelsen i STEM-undervisning

Kursusindhold

I dette kursus får den studerende et teoretisk og praktisk fundament til at kunne undervise i teknologiforståelse og innovationsprocesser i grundskolen med udgangspunkt i STEM-faglige problemstillinger.  En STEM-faglig problemstilling relaterer sig til, hvordan teknologiske løsninger udvikles og innoveres i samspillet mellem samfundsforhold og naturen.

Kurset omhandler desuden perspektiver på teknologiforståelse og teknologisk dannelse, herunder forskellige tilgange eller ’tænkninger’ om teknologi (design tænkning, kritisk tænkning, kreativ tænkning, systemtænkning og computationel tænkning).

For at understøtte disse innovative undersøgelses- og løsningsprocesser introduceres de studerende til engineering og innovationsorienterede arbejds- og procesmodeller, samt kriterier for en god STEM-problemstilling. De studerende undervises i en  læringstilgang, der er problembaseret, hvorfor problem-baseret læring (PBL) har en dobbeltfunktion: Det er både genstandsfelt (noget der undervises i) og didaktisk ramme for kurset (måden som de studerende arbejder på). Kurset er således opbygget omkring et studieprojekt over hele semesteret, som understøttes af en blanding af plenumundervisning, flipped classroom og gruppearbejde. Studieprojektet vil centrere sig om en selvvalgt didaktisk problemstilling relateret til teknologi og/eller innovation, og kan inkludere et aktionslæringsforløb i egen praksis af max en måneds varighed. Projektarbejdet udføres i en studiegruppe. Der bliver arbejdet med følgende emneområder i relation til de teknologiske-innovative videnskaber:


•    Udvikling af autentiske STEM-faglige problemstillinger til undervisning
•    Engineering, design og innovationsmodeller og deres anvendelse i åbne og problem-orienterede undervisningsforløb
•    Forskning inden for Problembaseret Læring (PBL)
•    Empiri og undersøgelsesmetoder
•    Emergerende teknologi
•    Teknologiforståelse og teknologisk dannelse
•    Tænkninger relateret til teknologi, såkaldte ’thinking skills’
•    Kriterier for evaluering og evalueringsformer i projektprocesser (af elevernes og/eller egne gruppeprocesser i et PBL-perspektiv)

Studiegruppen vælger et emne og en didaktisk problemstilling, som den gerne vil undersøge i relation til kursets emne og undervisningspraksis. Dette kan inkludere udviklingen og afprøvningen af et selvvalgt undervisningsforløb. Projektarbejdet er problembaseret. Det betyder at studiegruppen selv opsøger den viden (teorier, metoder, teknikker, didaktikken), som analysen og løsningen af den pågældende problemstilling kræver, med støtte fra en vejleder. I forbindelse med studieproduktet skal der også udarbejdes en procesanalyse, som bilag til studieproduktet. 

 

Målbeskrivelser

Kompetencer

Det er målet, at den studerende gennem integration af fagfagligt, fagdidaktisk og undervisningspraktisk opnår:· 
•    STEM-faglig kompetence til at anvende engineering og innovationsmodeller på autentiske STEM-faglige problemstillinger relateret til teknologiudvikling
•    STEM-didaktisk kompetence til at kunne gøre engineering- og innovationsdimensionerne i grundskolens kompetenceområder operationelle for undervisning på baggrund af relevant forskning og i relation til teknologiforståelse og teknologisk dannelse
•    Lærerfaglige kompetencer til at kunne planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle med disse praksisformer og måder at skabe viden på i egen undervisningspraksis.

 

Viden

  • opnå viden om STEM-faglig frontforskning inden for teknologi- og ingeniørområdet
  • opnå viden om forskellige tilgange til problembaseret læring med udgangspunkt i samspillet mellem teknologiske problemstillinger og tilgange til teknologi og teknologisk dannelse
  • opnå viden om engineering og innovationsmodeller og hvordan disse anvendes i autentiske STEM-faglige problemstillinger inden for teknologi- og ingeniørområdet
  • opnå viden om og identificering af samspillet mellem teknologisk fagfaglige problemstillinger og anvendelse af relevante fagdidaktiske metoder i undervisningen inden for de teknologisk-innovative STEM-videnskaber

 

Færdigheder

  • kunne omdanne STEM-faglig frontforskning inden for teknologi- og ingeniørområdet til en undervisningssituation
  • kunne udvælge og vurdere relevante teorier, metoder og modeller til løsning af den valgte indholdsdidaktiske problemstilling i en samfundsmæssig kontekst.
  • kunne designe, evaluere og udføre et specifikt undervisningsforløb, der retter sig mod at udvikle elevers undersøgelses-, modellerings-, kommunikations- og perspektiveringskompetencer.
  • kunne tilrettelægge og organisere innovativt arbejde, herunder egen gruppeproces
  • Kunne anvende digitale værktøjer og undervisningsstrategier
Undervisningsmateriale

Den anvendte litteratur vil blive udvalgt i forbindelse med planlægningen af kursets undervisningsmoduler, og vil være angivet i den kursusplan, som udarbejdes og offentliggøres på kursets hjemmeside forud for hvert kursusudbud. Du skal regne med at der i alt vil være læseomfang svarende til ca 1200 normalsider.

Undervisningen tager form af syv hele plenumdage (10-17), syv hele gruppeaktivitetsdage (10-17) og mellemliggende perioder med selvstændigt arbejde og gruppearbejde. Der vil løbende være vejledning.

Plenumdagene vil være en blanding af oplæg, workshops og gruppearbejde med de studerendes læring i centrum. Disse tilrettelægges som både face-to-face møder og online.

Der vil være løbende vejledning, som kan være fysisk eller online.

Vi vil i det omfang det giver mening også gøre brug af digitale elementer, screen-casts, simuleringsøvelser, videooptagelser og elektronisk faciliteret peerfeedback.

De studerende er fordelt i studiegrupper som skal sikre at de kan mødes – gerne fysisk, men om muligt online – på de syv hele gruppeaktivitetsdage og på andre tidspunkter hvor det er nødvendigt – fx i forbindelse med arbejde på studieprodukter

I studiegrupen, der blandt andet skal øge læringsudbyttet og mindske risikoen for frafald, samarbejder man om at gennemføre kurset og dets studieprodukter.

Deraf vil eksamen som udgangspunkt også foregå i studiegrupperne.

Dog har alle studerende ret til at gå til eksamen i andre gruppekonstellationer eller enkeltvis, hvis man ønsker det. Hvis eksamen involverer at der afleveres et studieprodukt, skal studerende, der ønsker at gå til eksamen i grupper, aflevere et fælles studieprodukt
Kurset er forbeholdt studerende på kandidatuddannelsen i STEM-undervisning.
Hvis der er overskydende pladser på kurset, kan kurset desuden tilmeldes som enkeltfag (selvbetalende efter-videreuddannelse).

Forelæsninger foregår i udgangspunktet på SDU i Odense. Derudover arbejder man i studiegrupper, hvor undervisningen og vejledningen foregår online og om muligt ved fysiske møder regionalt.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 42
  • Forberedelse (anslået)
  • 167
  • Projektarbejde
  • 150
  • Seminar
  • 3
  • Vejledning
  • 11
  • Eksamensforberedelse
  • 37
  • Eksamen
  • 2
  • I alt
  • 412
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Løbende feedback i undervisningsforløbet, både kollektivt, gruppebaseret og individuelt på plenumdage eller skriftlige kommentarer. Feedback (mundtligt, skriftligt) af både til projektarbejdet gennem fagfaglig og procesvejleder. Peerfeedback i bl.a. opgaver og projektarbejde mellem plenumdage.

Point
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve på baggrund af aflevering, 30 minutter
Prøveformsdetaljer
Mundtlig eksamen med valgfrihed for den enkelte studerende mellem individuel- og gruppeeksamen.

Projektrapport: For at kunne deltage i den mundtlige prøve, skal den studerende, enten individuelt eller som en del af en gruppe, have afleveret en projektrapport og en procesanalyse.

Mundtlig gruppeeksamen
Prøven foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af de studerende udarbejdet projektrapport.

Den mundtlige gruppeprøve er normeret til 30 minutter (inklusiv votering og karaktergivning) samt 20 minutter ekstra pr. yderligere studerende udover den første. Dog kan gruppeprøven højst vare 2 timer.

Præstationen ved den mundtlige prøve tæller 100% i bedømmelsen.


Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation, jf. bekendtgørelse om censur og eksamen § 4, stk.2.



Mundtlig individuel eksamen
Prøven foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor med udgangspunkt i en af den studerende udarbejdet projektrapport.

Den mundtlige gruppeprøve er normeret til 20 minutter pr. studerende og 10 minutter til votering og karaktergivning.

Præstationen ved den mundtlige prøve tæller 100% i bedømmelsen.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen

Samme som ordinær eksamen.

Reeksamen afholdes i uge 26.

Kravet om projektrapport og procesanalyse skal være opfyldt senest 3 uger inden reeksamen.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse