NNDB12002U Videnskabsteori for matematiske fag (VtMat)

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Theory of the Mathematical Sciences (VtMat)

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i datalogi
Bacheloruddannelsen i forsikringsmatematik                       Bacheloruddannelsen i fysik
Bacheloruddannelsen i matematik
Bachleoruddannelsen i matematik-økonomi

Kursusindhold

Kurset består af tre forskellige hovedelementer:

 

Matematikkens videnskabsteori og filosofi (ca 65%)

Vi vil undersøge og diskutere matematikkens særlige karakter i forhold til de øvrige videnskaber. Herunder vil vi undersøge og diskutere de matematiske objekters værensmæssige (=ontologiske) status, den erkendelsesmæssige status af matematisk viden - specielt om det er muligt at give matematikken et sikkert grundlag -, og vi vil se nærmere på den rolle, det matematiske bevis spiller i matematikken. Desuden vil vi diskutere den indflydelse, den øgede brug af computere har haft og vil have både på matematikkens praksis og på matematisk videns erkendelsesmæssige status. Endelig vil vi diskutere matematikkens samspil med de øvrige videnskaber og specielt undersøge, hvordan matematik bringes i brug i naturbeskrivelsen fx ved hjælp af matematiske modeller.

 

Generel videnskabsteori (ca 15%)

Vi vil primært undersøge og analysere de metoder, naturvidenskaben benytter til at generere ny viden. Vi vil diskutere den erkendelsesmæssige status af den naturvidenskabelige viden og desuden diskutere både hvordan naturvidenskabelig viden kan påvirke ydre samfundsforhold og hvordan ydre samfundsforhold kan påvirke skabelsen af naturvidenskabelig viden (hører også under 'Videnskabsetik og -politik').

 

Videnskabsetik og -politik (ca 20%)

Vi vil introducere grundlæggende etiske teorier og diskutere forskerens etiske ansvar, både i forhold til det omgivende samfund og i forhold til det videnskabelige samfund. Med andre ord vil vi undersøge, hvad det vil sige at bedrive videnskab på en moralsk forsvarlig og forskningsmæssig redelig vis.

Målbeskrivelser

Kompetencer

Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne:

  • Reflektere kritisk over matematikkens metoder og over matematikkens særlige natur og erkendelsesmæssige status.
  • Udvise faglig selvforståelse og se de matematiske fag i forhold til tilgrænsende fagfelter/discipliner.
  • Diskutere forskellige opfattelser af hvad videnskab er gennem hele spektret fra grundforskning over anvendelsesorienteret og strategisk forskning til innovation.
  • Analysere, diskutere og forholde sig kritisk reflekteret til matematikkens rolle i samfundet og i relation til digitalisering. 
  • Analysere, diskutere og forholde sig kritisk reflekteret til etiske og videnskabsteoretiske problemer i relation til matematikkens praksis og brugen af matematik, herunder i forhold til digitalisering. 

 

Færdigheder

Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne:

  • Identificere etiske og samfundsmæssige problemstillinger i relation til de matematiske fag.
  • Identificere metodologiske og erkendelsesteoretiske problemer i relation til de matematiske fag. 
  • Identificere overtrædelser af god videnskabelig praksis i relation til de matematiske fag. 
  • Udarbejde et skriftligt akademisk produkt. Herunder skal den studerende kunne henvise korrekt til anvendt litteratur og på egen hånd udvælge relevant pensum. 

 

Viden

Ved kursets afslutning forventes den studerende at kunne:

  • Beskrive udvalgte etiske teorier af relevans for kritisk refleksion over matematikken, herunder nytteetik og pligtetik.
  • Beskrive udvalgte, centrale videnskabsteoretiske begreber og problemer af relevans for kritisk refleksion over de matematiske fag og tilgrænsende vidensområder, herunder videnskabelig metode, videnskabelig usikkerhed, falsifikationisme, paradigme, matematisk modellering, matematisk bevis, ontologisk realisme og grundlagskrisen.
  • Beskrive de matematiske fags samfundsmæssige rolle og betydning samt træk af matematikkens historiske og institutionelle baggrund. 
  • Beskrive videnskabelige processer i de matematiske fag gennem hele spektret fra grundforskning over anvendelsesorienteret og strategisk forskning til innovation. 
  • Beskrive normer for god videnskabelig praksis både generelt og i forhold til de matematiske fag. 

Undervisningsmaterialet vil bestå af en grundbog samt et kompendium bestående af en række artikler og mindre boguddrag. Begge vil kunne købes i bogladen. 

1 års studier på bacheloruddanenlsen i matematik eller tilsvarende
I kurset benyttes følgende undervisningsformer:
- Forelæsninger
- Øvelsestimer i mindre hold
- Arbejde i grupper uden supervision.
Derudover forventes den studerende at benytte en væsentlig del af sin tid på selvstændig forberedelse, specielt for at tilegne sig kursets pensum.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Forberedelse (anslået)
  • 118
  • Praktiske øvelser
  • 21
  • Projektarbejde
  • 30
  • Eksamen
  • 9
  • I alt
  • 206
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv

De studerende får mundtligt feedback på det mundtlige gruppeoplæg og skriftlig og kollektiv feedback på de to individuelle, skriftlige afleveringsopgaver.

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig stedprøve, 60 minutter med opsyn.
Skriftlig aflevering, 24 timer
Prøveformsdetaljer
Skriftlig multiple-choice prøve (60 min.) og 1-døgns (24 timer) take-home skriftlig, bunden opgave. Den bundne skriftlige opgave skal være maksimalt 4 normalsider (à 2400 tegn incl. mellemrum) lang. Opgaver, der overskrider den tilladte længde, vil ikke blive taget til bedømmelse.

Karakteren fastsættes ved en helhedsvurdering af multiple-choice og take-home opgaven.
Krav til indstilling til eksamen

For at blive indstillet til eksamen er det et krav, at man med sin gruppe har afholdt og bestået et mundtligt oplæg ved øvelsestimerne, og at man individuelt har fået godkendt de to stillede afleveringsopgaver.

Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt
  • Multiple-choice: Ingen hjælpemidler tilladt
  • Take-home: Alle hjælpemidler tilladt, inkl. Large Language Models (LLM)/Large Multimodal Models (LMM), der kan generere tekst og kode – fx ChatGPT og GPT-4.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen

Samme som ordinær eksamen.

Hvis indstillingskravet om godkendelse af to stillede afleveringsopgaver ikke er opfyldt skal opgaverne revideres og genafleveres.

Hvis indstillingskravet om beståelse af mundtligt oplæg ikke er opfyldt skal der afleveres en ekstra opgave i et emne defineret af den kursusansvarlige. 

Opgaverne skal være afleveret senest 4 uger før reeksamen og godkendt senest 3 uger før reeksamen.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen

Der gives ikke individuel vægtning til hhv. hjmmeprøve og stedprøve;  der gives i stedet en samlet vurdering.