NKEB10006U Almen kemi

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

General Chemistry

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i molekylær biomedicin

Kursusindhold

Kurset indeholder en indføring i almen, fysisk og organisk kemi med særlig vægt på områder af kemien, der er væsentlige for forståelsen af biokemiske og biomedicinske emner og problemstillinger. Følgende liste angiver emner, der behandles på kurset: almen kemi, herunder atomets opbygning, kemisk binding, støkiometri, redoxprocesser, elektrokemi, kemiske reaktioner, kinetik, ligevægt og massevirkningsloven, syre-base reaktioner, komplekskemi og opløselighed, intermolekylære vekselvirkninger, termodynamik: ΔG, ΔH og ΔS. Stofkemi med særlig vægt på organisk kemi, herunder strukturen af organiske molekyler, hybridisering af orbitaler, isomeri, chiralitet, organisk kemisk nomenklatur, nukleofil- og elektrofil-begreberne, substitutions- og eliminationsreaktioner, reaktionsmekanismer. Stofgrupper og funktionelle grupper af særlig relevans for biokemi og disses egenskaber og reaktioner, herunder alkoholer, ethere, thioler, thioethere, aldehyder, ketoner og derivater, aminer, carboxylsyrer og derivater (herunder lipider), enolationen og kondensationsreaktioner, bl.a. aldolkondensationen. Molekylære byggesten for biomolekyler, herunder aminosyrer, nukleinsyrer, kulhydrater.

Laboratorieøvelser: Kurset har til hensigt at give den studerende teoretisk indsigt og praktisk øvelse i at arbejde sikkert og forsvarligt i et kemisk laboratorium. Dette opnås gennem erhvervelsen af basal rutine i praktisk kemisk laboratoriearbejde omfattende kemisk analyse efter forskrift, operationer til adskillelse af blandinger (væskekromatografi, ekstraktion), simple fysisk-kemiske målinger og databehandling ved brug af digitale værktøjer. Der er lagt særlig vægt på metoder af relevans for løsningen af biokemiske problemstillinger samt laboratoriesikkerhed.

Målbeskrivelser

Efter kurset skal den studerende have opnået flg viden:

  • atomets opbygning og grundstoffernes periodiske system
  • molekyl- og molbegreberne
  • kemisk binding
  • homogene og heterogene blandinger og opløsninger
  • støkiometri
  • redoxprocesser
  • elektrokemi
  • kemiske reaktioner
  • kinetik
  • ligevægt og massevirkningsloven
  • syre-base reaktioner
  • komplekskemi og opløselighed
  • intermolekylære vekselvirkninger
  • termodynamik: ΔG, ΔH og ΔS
  • Stofkemi med særlig vægt på organisk kemi, herunder strukturen af organiske molekyler
  • hybridisering af orbitaler
  • isomeri
  • chiralitet
  • organisk kemisk nomenklatur
  • nukleofil- og elektrofil-begreberne
  • substitutions- og eliminationsreaktioner
  • reaktionsmekanismer
  • Stofgrupper og funktionelle grupper af særlig relevans for biokemi og disses egenskaber og reaktioner, herunder alkoholer, ethere, thioler, thioethere, aldehyder, ketoner og derivater, aminer, carboxylsyrer og derivater (herunder lipider), enolationen og kondensationsreaktioner, bl.a. aldolkondensationen
  • Kemiske reaktioner af særlig relevans for biokemien. Molekylære byggesten for biomolekyler, herunder aminosyrer, nukleinsyrer, kulhydrater.

 

Efter kurset skal den studerende have opnået flg færdigheder:

  • beskrive molekylære vekselvirkninger og kunne forklare disses betydning for egenskaber som fx kogepunkt, smeltepunkt og opløselighed
  • analysere reaktionskinetiske og kemiske ligevægte ved kvantitative beregninger
  • relatere termodynamiske størrelser og elektrokemiske potentialer til kemisk ligevægt for kemiske og biokemiske reaktioner ved hjælp af kvantitative beregninger
  • redegøre for organiske forbindelsers struktur, herunder isomeri og chiralitet. vurdere egenskaber og reaktivitet af organiske funktionelle grupper og skal kvalitativt kunne vurdere resultatet af konkrete organisk-kemiske reaktioner
  • demonstrere god laboratoriepraksis og evne til at vurdere sikkerhedsaspekter ved arbejde i et kemisk laboratorium
  • tolke en øvelsesforskrift (vejledning) og sætte sig ind i anvendelsen af beskrevet laboratorieudstyr samt udføre det beskrevne eksperimentelle forløb
  • anvende kvantitative laboratoriemetoder til massebestemmelse (vejning) og væskerumfangsmåling (pipettering, titrering) foruden pH-bestemmelse og spektrofotometri samt kvalitativt vurdere fejlkilder
  • anvende kvalitative laboratoriemetoder til analyse for bestemte kemiske forbindelser eller grupper af kemiske forbindelser

 

Efter kurset skal den studerende have opnået flg kompetencer:

  • anvende grundstoffernes periodiske system til karakterisering af atomer, ioner og simple kemiske forbindelser
  • skitsere molekylers opbygning på et atomart niveau
  • ved kvantitative beregninger vurdere omsætningen af stofmængder ved kemiske reaktioner

Se eksempler på litteratur:

Organisk kemi:

William Brown & Thomas Poon: Introduction to Organic Chemistry, Wiley

 

Almen & fysisk kemi:

William L Masterton & Cecilie N Hurley: Chemistry, Principles and Reaction, Cengage Learning

Forelæsninger, opgaveregning og laboratorieundervisning løbende over 7 uger.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 42
  • Forberedelse (anslået)
  • 289
  • Teoretiske øvelser
  • 28
  • Praktiske øvelser
  • 49
  • Eksamen
  • 4
  • I alt
  • 412
Skriftlig
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig stedprøve, 4 timer med opsyn.
Krav til indstilling til eksamen

Samtlige rapporter fra laboratorieøvelserne skal være afleveret og godkendt

Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt
  • Lærebøger
  • Undervisningsmateriale
  • Opgavebesvarelser
  • Noter
  • Molekylebyggesæt
  • Sædvanlige skrive- og tegneredskaber
  • Lommeregner, dog ikke en lommeregner der kan kommunikere med andre i lokalet eller udenfor.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
flere interne bedømmere
Reeksamen

Som ved ordinær eksamen.
Ved 10 eller færre tilmeldte vil eksamensformen blive ændret til mundtlig eksamen af 30 min.

Der kan ikke ses bort fra krav om gennemførte praktiske øvelser, og studerende, der ikke opfylder kravet skal følge kurset igen det kommende studieår.

Kriterier for bedømmelse

For at opnå karakteren 12, skal den studerende overbevisende og præcist kunne demonstrere viden, færdigheder og kompetencer som beskrevet under målbeskrivelsen.