NKEA05034U Videnskabsteori og etik for de kemiske fag (VtKem)

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

Theory of Science and Ethics for Chemical Sciences (VtKem)

Uddannelse
Bacheloruddannelsen i kemi
Bacheloruddannelsen i biokemi
Bacheloruddannelsen i nanoscience
Kursusindhold

Kurset er en ufuldstændig introduktion til den naturvidenskabelige forsknings struktur og sædvanlige spilleregler; det omfatter syv ugers undervisning med følgende emner:

Den naturvidenskabelige metode. Først afgrænses de naturvidenskabelige aktiviteter, og den naturvidenskabelige metode søges skitseret.
Den naturvidenskabelige forklaring. Dernæst undersøges vejen til forklaringen, og de krav man bør stille til forklaringsmodeller og teorier. 
Valensbegrebet. Bindingsbegrebets fremkomst og udvikling (fra Lavoisier til Lewis) benyttes som illustration af hvordan og hvorfor teorier afløser hinanden.
Opdagelsens møde med etablissementet. En række forholdsvis nutidige forklaringer der afgørende udfordrede den hidtidige tænkemåde: Wegener, Benveniste, Alvarez.
Do no evil - ikke snyde, ikke skade. Blandt de etiske problemstillinger diskuteres publikationspraksis, uhæderlighed indenfor naturvidenskaben, og forskellige problemer forbundet med anvendelse af naturvidenskabelige resultater og i forbindelse med placering af ansvar.
Molekylærvidenskabernes særkende og Naturvidenskabens skiftende normer.
Afslutningsvis betragtes dels de forhold der særlig kendetegner forskning indenfor kemi og tilgrænsende områder, dels naturvidenskabens ændrede rolle i samfundet (og denne ændrings betydning for forskernes normer).

Målbeskrivelser

Efter kurset bør den studerendes kompetencer omfatte evnen til selvstændigt at beskrive og vurdere hvordan naturvidenskabelige teorier opstilles og afprøves, hvordan ideen om atomer, molekyler og ioner er blevet udviklet sammen med valensbegrebet, hvordan ukonventionelle teorier modtages, hvordan dagligdagens moralske dilemmaer i henseende til uvederhæftighed og ansvar håndteres, og hvordan forskernes og institutionernes normer ændrer sig.

Efter kurset bør den studerendes færdigheder omfatte evnen til at gengive og kritisk diskutere de simple videnskabsteoretiske generaliseringer som de der i kurset tilskrives Kragh, Kuhn og Popper, såvel som anvende disse regler på valensbegrebets udvikling og på de forskellige cases der præsenteres på kurset.

Efter kurset bør den studerendes viden omfatte et overblik over hvordan kemiske forklaringsmodeller er opbygget, hvilke begrebsmæssige rammer de bliver til indenfor, og hvordan modellerne kan undersøges kritisk. Dertil kommer et overblik over bindingsbegrebets udvikling fra Lavoisier til Lewis, og et kendskab til de sædvanlige spilleregler hvad angår faglige publikationer, plagiat og anden form for uhæderlighed, og ansvarsplacering.

Noter, handouts og tidsskriftartikler (findes på Absalon som pdf-filer)

Alle førsteårskurser bestået (eller tilsvarende 60 ECTS eksaminer)
Forelæsninger, deltagerpræsentationer
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 20
  • Forberedelse
  • 126
  • Forelæsninger
  • 40
  • Projektarbejde
  • 20
  • I alt
  • 206
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 20 min
Ingen forberedelse
Krav til indstilling til eksamen
Deltagerpræsentation og tilhørende rapport skal være godkendt før eksamen.
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Ved eksamen forventes den studerende at kunne beskrive og vurdere hvordan naturvidenskabelige teorier opstilles og afprøves, hvordan ideen om atomer, molekyler og ioner er blevet udviklet sammen med valensbegrebet, hvordan ukonventionelle teorier modtages, hvordan dagligdagens moralske dilemmaer i henseende til uvederhæftighed og ansvar håndteres, og hvordan forskernes og institutionernes normer ændrer sig.

Den studerende bør tillige kunne gengive og kritisk diskutere de simple videnskabsteoretiske generaliseringer som de der i kurset tilskrives Kragh, Kuhn og Popper, såvel som anvende disse regler på valensbegrebets udvikling og på de forskellige cases der præsenteres på kurset.

Endelig bør den studerende have et overblik over hvordan kemiske forklaringsmodeller er opbygget, hvilke begrebsmæssige rammer de bliver til indenfor, og hvordan modellerne kan undersøges kritisk. Dertil kommer et overblik over bindingsbegrebets udvikling fra Lavoisier til Lewis, og et kendskab til de sædvanlige spilleregler hvad angår faglige publikationer, plagiat og anden form for uhæderlighed, og ansvarsplacering.