NIGB15038U Håndværk & æstetik i landskabsarkitektur - Studio

Årgang 2023/2024
Engelsk titel

Practice & Aesthetics in Landscape Architecture - Studio

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i landskabsarkitektur

Kursusindhold

Håndværk & æstetik i landskabsarkitektur - Studio er et intensivt studio-kursus med individuel opgaveløsning.

Kurset styrker designtænkning og -metodik i landskabsarkitektur og planlægning. 

Kurset undersøger og belyser sensorisk æstetisk oplevelse og rumlig analyse som central kundskab i økologisk funderet landskabsarkitektonisk designarbejde. Kurset har dermed fokus på frembringelsen af rum for mennesker og samspil mellem mennesker, planter og dyr som fagets indlejrede æstetisk-etiske dimension.

Forhold mellem teoretisk-metodiske tilgange, oplevede og frembragte naturkulturer og æstetiske udsagn bliver undersøgt gennem individuelt projektarbejde med indbyggede delopgaver ledende mod et projektforslag.

Arbejdsformen er centreret om undersøgelse af det konkrete opgavested og i omsætning af sansninger til oplevelse og erkendelse gennem bevidst brug af analoge og digitale medier; foto, tegning, model, tekst og film som centrale omsætnings- og erkendelsesværktøjer. Der introduceres til tegneprogrammet AutoCAD.

Delopgaverne introducerer og understøtter disse udforskninger og erfaringer i spændingsfeltet mellem det fysiske arbejdssted og et abstrakt konceptions(genererings)rum, hvor operationer genererer rumlig studier (forslagsstillelse) i cirkulære og tilbagevendende (iterative) processer. Tegninger, modeller, foto, tekst og film er dermed både designudsagn og -redskaber, gennem hvilke du som studerende arbejder bevidst med egen erkendelse og idegenerering i et sensorisk, spekulativt, tidsligt og grafisk perspektiv. Denne problemudforskende arbejdsmåde styrkes derved som centralt landskabsarkitektonisk håndværk. Tegnesalen, udstillinger såvel som forskellige kritikformer indgår aktivt som grafiske og mundtlige udtryksformer, og social og fysisk understøttelse af den enkeltes og den fælles læring på kurset.

Projektudarbejdelsen er et realitetsbetonet projektforløb som løses individuelt, diskuteres og præsenteres grafisk og mundtligt. 

En række forelæsninger, teoretisk-metodiske studier og filmvisninger understøtter, sammen med delopgaverne, viden og færdigheder i forhold til den stillede opgaves problematik og refleksions- og designmetodik.

Kurset imødekommer øget digitalisering inden for det landskabsarkitektoniske felt  gennem arbejde med filmmediet som både mimetisk og affektivt registrerings- og procesredskab i samspil med andre analog/digitale redskaber, bl.a. AutoCad. Arbejdet med oplevelsesindvirkninger, egne, såvel som kommende brugere af det formgivne landskab, styrker at studerende arbejder bevidst med menneskets indlejring, slægtsskab og empatiske omgang med alt levende, som det indgår i og er med til at forme. Bæredygtig bevidsthed om landskabers betydning styrkes herigennem, jf. landskabskonvensionen.

Målbeskrivelser

Målet er at studerende opnår fortrolighed med designfagets åbne, søgende og problemudforskende metodik. Kurset styrker den enkelte studerende i udvikling af eget fundament gennem udvidelse af viden og kunnen fra hidtidigt studie og gennem udforskninger i spændingsfeltet mellem fysisk sted og abstrakt konceptions(genererings)rum.
 

Viden

Studerende vil opnå forståelse af sensoriske,  tidslige og rumlige virkninger i  fysisk rum, såvel som frembragt i det abstrakte genereringsrum  - dvs. undersøgelsesstedet, så vel gennem eget materiale, anvendte medier på tegnesalen.  Særligt opnår studerende indsigt i at arbejde med bevægelser mellem at opleve rum og opleve krop og følelsesmæssige indvirkninger i relation til æstetiske virkemidler i eget designprojekt og -materiale. Sammenhænge mellem analyse, koncept- og projektudvikling i cirkulære genererende forløb gøres bevidst og brugbart i forhold til egne studiearbejder, udvikling af arbejdsmetode og som arkitektstuderende.

 

Færdigheder

Studerende bliver fortrolige med bevidst brug af sansninger og sensoriske indvirkninger, og dermed æstetisk oplevelse udfoldet gennem et subjekts interaktion (arkitekt, såvel som bruger). De bliver fortrolige med sammenhænge mellem ide, udtryk og formidling gennem udforskning af hvad der skal vises, fortælles og hvordan i forhold til eget projektforslag. Der opbygges en øget sikkerhed i at undersøge en given ide og udvikle et projekt med afsæt i visuelle teknikker og udtryksformer i samspil med sproglig klargøring. Samlet styrker det den enkeltes designfaglig studie- og arbejdsmetodik.

 

Kompetencer

Gennem æstetiske, rumlige, visuelle og sproglige udforskninger af en fysisk kontekst og eget frembragt undersøgelsesmateriale opbygger de studerende en kritisk forslagsstillende evne i tilbagevendende(iterative) cirkler. Studerende opnår derved fortrolighed med projektudvikling gennem udforskninger og afprøvninger som centralt håndværk i landskabsfaget. Konkret styrkes en åben og søgende studie- og designmetodik, individuel erfaring med udvikling af en opgaves samlede desigforløb og grafisk såvel som mundtlig præsentationsteknik og kommunikation. Opstart af individuel referencesamling og eget grafiske udtryk til brug og udvikling videre i studiet, opnås ligeledes. Erfaring med formativ selv feedback såvel som kollektiv feedback er central forberedelse til det videre studie, bachelorprojekt og masterprojekt, samt arbejde i det designfaglige praksisfelt generelt.

Undervisningsmateriale

Se Absalon for kursuslitteratur.

 

Analyse, design- og formgivningskompetencer svarende til min 1 års undervisning på bachelorniveau indenfor landskabsarkitektur eller tilsvarende. Analoge (foto, tegning og modelbygning) som digitale redskaber (film, Adope CS).
Undervisningen består hovedsagelig af individuel tegnebordsvejledning, ugentlige præsentationer i forskellige feedback former forankret i det individuelle projektarbejde. Det er kategoriseret som øvelse, hvilket er defineret som "tegnesalsarbejde med individuel/gruppevis tegnebordsvejledning, delafleveringer med feedback, fremlæggelser, fælles kommentarer og anvisninger på tegnesalen med undervisere tilstede”. Dele af det individuelle projektarbejde udarbejdes selvstænding og kategoriseres som forberedelse. ”Forberedelse rummer individuelt projektarbejde, udarbejdelse af præsentation, læsning, skrivning uden tilstedeværelse af undervisere”. I det individuelle projektforløb indgår der centrale udforskningsopgaver som indlejret dele af projektarbejdet. Dertil er knyttet forelæsninger, mindre støttende øvelser og egne studier hvorigennem den studerende opbygger viden i samspil med øvrige færdigheder og kompetencer. Tre udstillinger indgår i undervisningen som vigtig øvelse i kuratering og kommunikation.
Studerendes forventes at indgår proaktivt i vejledningen ved tegnebordet, hvor frembragt materiale og refleksioner over materiale og proces danner udgangspunkt for den individuelle vejledning.

Afleveringen af projektforslag sker i form af en grafisk præsentation, hvor ideen, udformningen af projektforslaget og processen illustreres. Erkendelselogbog bliver udarbejdet løbende som metarefleksion og afleveres sammen med projektet. Delopgaverne og materiale udarbejdet under kurset samles i et fysisk portfolio. Ved eksamen fremlægger den studerende forslaget, hvor dele af portfolio og erkendelseslogbogen indgår, og den studerende indgår i dialog med censor og eksaminator.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 16
  • Forberedelse (anslået)
  • 257
  • Øvelser
  • 124
  • Feltarbejde
  • 15
  • I alt
  • 412
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

Individuel tegnebordsvejledning, plenum og peerkritikker, opsætning af udstillinger og eksamen er alle former for fremadrettet feedback med mindre dele bagudrettet feedback. Den enkeltes projekt- og procesudvikling er rettet særligt mod øvelse i selvfeedback med ovenstående feedback løb.

Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering, løbende
Mundtlig prøve, 30 minutter
Prøveformsdetaljer
Den mundtlige eksamen tager afsæt i den skriftlige opgave. Den skriftlige opgave består af projektforslag (plancher og evt. model), proces portfolio og erkendelseslogbog, som udarbejdes løbende under kurset og afleveres inden eksamensugen. Der gives én samlet karakter efter den mundtlige prøve. Afleveringen skal ske både fysisk og i Digital Eksamen (gælder ikke 3d-modeller, skitsebøger og logbøger). Formatet for de fysiske eksemplarer aftales med den kursusansvarlige. Afleveringen bedømmes ikke, hvis den ikke er afleveret rettidigt i Digital Eksamen.
Hjælpemidler
Uden hjælpemidler
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen

Identisk med ordinær eksamen. Studerende der har afleveret den skriftlige opgave, men ikke bestået eksamen, genafleverer en redigeret version af den skriftlige opgave. Opgaven afleveres inden reeksamensugen. Afleveringen skal ske både fysisk og i Digital Eksamen (gælder ikke 3d-modeller, skitsebøger og logbøger). Formatet for de fysiske eksemplarer aftales med den kursusansvarlige. Afleveringen bedømmes ikke, hvis den ikke er afleveret rettidigt i Digital Eksamen.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelsen.