LFKB10243U Fagets videnskabsteori

Årgang 2023/2024
Engelsk titel

Philosophy and Science

Uddannelse

Bacheloruddannelsen i naturressourcer

Kursusindhold

De studerende præsenteres for faglige problemstillinger, som bliver anskuet i et alment perspektiv med fokus på spørgsmål, der vedrører bæredygtighed under inddragelse af emner som fx. fødevare- og energiproduktion, klimaforandringer, biodiversitet, grøn omstilling, økologi og bioteknologi, naturbeskyttelse og FNs 17 verdensmål. I den sammenhæng præsenteres de for den historiske baggrund for udviklingen af deres fagområde i sammenhæng med universiteter og højere læreanstalter. De får et kendskab til, hvorledes videnskaben og de forskellige fagdiscipliner spiller en rolle for faget og dets udvikling. Endvidere får de en almen introduktion til videnskabelige tænkemåder og centrale videnskabsteoretiske begreber og problemstillinger, herunder kausalitet, videnskabelig metode, forskningsparadigmer, videnskabelig usikkerhed og god videnskabelig praksis for forskere og studerende, herunder problemstillinger vedrørende plagiering. En række etiske problemstillinger bearbejdes gennem arbejde med begreber som bæredygtighed, klimaforandringer, videnskabelig usikkerhed, formidling, natursyn mm. De studerende skal gennem dette lære at se deres fags forankring i en bredere offentlig og markedsmæssig sammenhæng. Gennem arbejdet med 3 mindre opgaver og en række øvelser og faciliterede diskussioner får de studerende mulighed for at arbejde med og tilegne sig stoffet. Opgaverne rummer tekstanalyse, caseanalyse og skriftlig og mundtlig formidling. Opgaverne skal godkendes, for at man kan blive indstillet til eksamen. En del af undervisningen vil være samkørt med Fagets Videnskabsteori for Miljø- og Fødevareøkonomi for at udnytte samspillet mellem de forskellige faglige perspektiver.

Målbeskrivelser

Formålet med kurset er at give de studerende viden om en række af de etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger, som naturressourceuddannelsens fagområder rejser. De studerende skal opnå en forståelse af videnskabens samfundsmæssige roller og blive i stand til kritisk at diskutere de muligheder og begrænsninger som videnskaben rummer. Dermed får de studerende en basis for at forstå deres egen faglighed i et bredere perspektiv og bliver i stand til at kvalificere den samfundsmæssige diskussion om de etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger, som deres fag rejser. 

Når kurset er færdigt forventes den studerende at kunne:
Viden:
- Redegøre for etiske teorier
- Redegøre for centrale videnskabsteoretiske begreber, herunder spørgsmål vedrørende god videnskabelig praksis
- Identificere etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger i faglige sammenhænge

Færdigheder:
- Anvende etiske teorier på en relevant faglig problemstilling
- Diskutere betydningen af centrale videnskabsteoretiske begreber, herunder overtrædelser af god videnskabelig praksis i relation til eget fag.


- Analysere både naturvidenskabelige og filosofiske tekster med henblik på at afdække indhold, argumenter, antagelser og implicitte værdier
- Formidle faglige, etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger klart på skrift og mundtligt

Kompetencer:
- Være i stand til på selvstændig, kritisk og konstruktiv vis at indgå i en værdibaseret debat om faglige emner, herunder spørgsmål vedrørende god videnskabelig praksis og de bagvedliggende værdier.
- Arbejde selvstændigt med analyse af af filosofiske og naturvidenskabelige tekster
- Arbejde effektivt sammen med andre om formidling af etiske og videnskabsteoretiske problemstillinger

Lærebøger i videnskabsteori og etik, filosofiske og naturvidenskabelige artikler og fagrelaterede cases, film mm.

En del af de obligatoriske opgaver udgøres af peer feedback, som derfor er en betingelse for at blive indstillet til eksamen
Introduktionskursus til videnskabsteori og etik - så ingen forudsætninger nødvendige
Gennem en forelæsningsrække vil de studerende blive præsenteret for relevante videnskabsteoretiske og etiske teorier og begreber i sammenhæng med faglige problemstillinger. Forelæsningerne danner udgangspunkt for kursets kerneaktiviter: Øvelser og diskussioner, hvor der på baggrund af skriftlige cases, audiovisuelle kilder mm vil blive arbejdet med begreber og teorier som led i at underbygge og støtte forståelsen af forelæsningernes temaer. Endelig skal de studerende individuelt og i grupper udarbejde tre mindre obligatoriske opgaver.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 40
  • Forberedelse (anslået)
  • 79
  • Praktiske øvelser
  • 35
  • Projektarbejde
  • 45
  • Vejledning
  • 6
  • Eksamen
  • 1
  • I alt
  • 206
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 20 minutter
Prøveformsdetaljer
Mundtlig eksamen. 20 minutter inklusive votering. Ingen forberedelsestid. Spørgsmål udleveres i løbet af kurset
Krav til indstilling til eksamen

Godkendelse af tre mindre opgaver, der indgår som en integreret del af kurset

Hjælpemidler
Kun visse hjælpemidler tilladt

Der må medbringes 1 A4 ark med noter til hvert eksamensspørgsmål, som kan konsulteres under eksamen

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Reeksamen

Som den ordinære eksamen.

Hvis den studerende ikke har afleveret en eller flere af de tre opgaver, skal de afleveres senest to uger inden reeksamen. Opgaverne skal godkendes inden reeksamen.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse