JJUB57013U Retshistorie

Årgang 2023/2024
Engelsk titel

Legal history

Kursusindhold

Retshistorie bidrager til at give de studerende en indsigt i, hvordan den moderne retsvidenskab og retssystemet bygger på en europæisk tradition, og hvordan dette konkret kommer til udtryk i retsudviklingen belyst gennem selvstændigt analysearbejde med det retshistoriske kildekildemateriale, hvis grundpiller er romerretten, kanonisk ret og naturretten.

Faget, der tager afsæt i de juridiske kompetencer, som er opnået på BA-uddannelsen, sætter fokus på både den kronologiske udvikling, herunder de retshistoriske epoker og de enkelte juridiske fagområder, men også på hvordan dansk – og nordisk ret – på en række punkter adskiller sig fra kontinental europæisk ret.

 

Målbeskrivelser

Den studerende kan

Viden

  • redegøre for de væsentlige epoker i dansk og europæisk rets historie med fokus på de vigtigste retsinstitutter og -institutioners udvikling, den juridiske professions rolle i den retlige udvikling og rettens samspil med det omgivende samfund.
  • forklare sammenhængen mellem dansk og europæisk ret med fokus på, hvordan fremmed ret og retstænkning har påvirket den danske retsudvikling.
  • klassificere retskilder og karakterisere forskellen mellem forskellige retskilder og samspillet mellem disse.
  • forklare hvordan digitaliseringen påvirker det retshistoriske fagområde.

 

Færdigheder

  • anvende juridisk metode på historiske retskilder.
  • afkode et analysespørgsmål og strukturere retshistoriske analyser.
  • gennemføre selvstændige analyser af retshistoriske kilder, kendte som ukendte.
  • anvende almindelige akademiske standarder for referencehåndtering og god akademisk praksis.

 

Kompetencer

  • vurdere forskellen mellem retsdogmatik og retspolitik i en retshistorisk kontekst, og diskutere juristen og andre aktørers rolle i retsudviklingen.
  • sætte resultaterne af retskildeanalyser i kontekst til tidens retlige strømninger ved selvstændigt at kunne udvælge og inddrage relevante retskilder.
  • med udgangspunkt i de retshistoriske strømninger diskutere og problematisere rettens legitimering gennem historien.
  • formidle og formulere sin viden og argumentation fagligt og sprogligt korrekt på en struktureret og sammenhængende måde.
  • samarbejde i grupper med andre studerende om konkret problemløsning.
  • identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring.

  • Morten Kjær og Helle Vogt: En dansk retshistorie, Gad, 2023, kap. 2-6

  • Dag Michalsen, Rett - en internasjonal historie. Pax Forlag Oslo 2011, s. 127-149 – tekstuddraget er oversat til dansk og ligger på Absalon.
     
  • Retshistoriske kilder på Absalon
     
  • Pernille Ulla Knudsen: ”Retshistorie og hermeneutik: Retshistoriske metoder i juridisk forskning”, De juridiske metoder 10 bud, s. 313-33. Pdf ligger på Absalon

 

Det er ulovligt at dele digitale studiebøger med hinanden uden tilladelse fra rettighedshaver.

Lærebogsmaterialet udgør vidensniveauet i faget. For at opnå fagets læringsmål på de højere taksonominiveauer er undervisningen tilrettelagt, så de studerende trænes i selvstændig fortolkning og analyse af udvalgte retshistoriske kilder og i at identificere og vurdere samspillet mellem forskellige retlige kilder, der indgår i pensum. Undervisningen foregår problemorienteret, og det forventes, at de studerende arbejder i studiegrupper med løsning af forskellige retlige analyseopgaver både i undervisningen og som forberedelse til denne.
Forelæsningerne er tilrettelagt, så studiegrupperne kan træne deres analysearbejde her, og det forventes, at studiegrupperne følger forelæsningerne og gennemfører de opgaver, der er tilrettelagt her.
I seminarerne skal hver studiegruppe forberede to oplæg undervejs i undervisningen.
Det er afgørende for fagets tilrettelæggelse og opnåelsen af fagets læringsmål, at de studerende deltager aktivt og forholder sig reflekterede og kritisk til retlige problemer som behandles undervejs.
Det forventes, at alle studerende har læst introduktionsafsnittet i undervisningsplanen inden første seminar.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 16
  • Forberedelse (anslået)
  • 190
  • Seminar
  • 19
  • I alt
  • 225
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering, 1 døgn
Prøveformsdetaljer
Stillet individuel opgave, 1 døgn

Eksamensopgaven består af et antal på forhånd ukendte historiske retskilder. Eksaminanden stilles to analysespørgsmål og et perspektiveringsspørgsmål til dette materiale.
Den studerende skal gennemføre fyldestgørende analyser af eksamensopgavens retskilder og sætte resultaterne af disse analyser i kontekst til de retlige strømninger ved selvstændigt at kunne udvælge og inddrage allerede kendte og relevante retskilder fra pensum i besvarelsen.
Det er således de studerendes selvstændige arbejde med historiske retskilder, der er genstand for udprøvningen i faget. Derfor udgør retskildeanalyser også det vigtigste element i undervisningen, hvor de studerende fra første seminar – og gennem forelæsningerne – systematisk trænes i selvstændigt at analysere retskilder.
De studerende kan med fordel læse mere i introduktionen til undervisningsplanen samt orientere sig i tidligere eksamensopgaver og rettevejledninger.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

D. 23-24. maj 2024

Reeksamen

D. 8-9. august 2024