JJUB55182U Ret og Religion

Årgang 2021/2022
Engelsk titel

Law and Religion

Kursusindhold

I de seneste år er der kommet et fornyet fokus på regulering af religion. Det har bl.a. ført til ny regulering af trossamfund udenfor Folkekirken samt indførelse af nye bestemmelser i straffeloven rettet mod religiøse forkyndere og religiøse praksisser. Et stigende antal retssager omhandler også religion. Sideløbende har religionernes syn på dansk ret fået fornyet offentlig fokus.  

 

Dette kursus i ret og religion undersøger rettens syn på religion og religionernes syn på ret. Kurset tager udgangspunkt i de juridiske discipliner og kernekompetencer i behandlingen af religion, men tager også religionernes syn på og forståelse af ret og retfærdighed under kritisk eftersyn.

 

Med udgangspunkt i en kort forskningshistorisk introduktion til ret og religion både i Europa og Danmark, ser kurset nærmere på forholdet mellem kirke, religion og stat i Danmark. En bred vifte af retskilder inddrages i kurset, startende med Grundloven, der sætter rammerne for forholdet, bl.a. med den grundlæggende religionsfrihed og Folkekirkens særlige rolle. Disse grundlæggende principper er siden udmøntet af folketing og forvaltet af regeringen på forskellig vis op til i dag, hvor folkekirkens særstatus er udfordret og andre religioner og religiøse retstraditioner, bl.a. katolicisme, jødedom og islam, gør sig gældende i samfundet og i stigende grad behandles i statens regulering. Inden for de seneste få år har der været en række markante eksempler på dette i lovgivning, forarbejder, afgørelser og retspraksis. Kurset undersøger således nærmere, hvordan juraen møder religion.

 

På baggrund af dette vender kurset sig herefter imod en kort religionshistorisk introduktion til religiøse retsforståelser. I sammenspillet mellem rettens syn på religion og religioners syn på retten, undersøges en række af de hyppigt tilbagevendende konflikt-cases, hvor religion er en faktor, som f.eks. terrorsager, religions- og ytringsfrihed i lyset af EMRK, konkurrerende retsopfattelser og ligebehandlingshensyn mellem folkekirke og minoritetsreligion.

 

I efteråret 2021 vil der sideløbende med faget være et forskningsintegrationsprojekt, hvor de studerende har mulighed for at få erfaring med juridisk forskning, ved at analysere og kommentere på Grundlovens forarbejder. Det er frivilligt, om man vil deltage i dette projekt, men det er et oplagt tilbud til studerende, der f.eks. gerne vil have større selvstændig akademisk erfaring inden deres bachelorafhandling. Projektet er beskrevet nærmere i en nyhed på denne nyhedsliste, hvor der også er information om tilmelding til dette projekt: https://jura.ku.dk/cecs/dansk/nyheder/

Målbeskrivelser

 Viden:

  • Kendskab til Grundlovens model for forholdet mellem ret og religion
  • Kendskab til den konkrete regulering af religion i Danmark på tværs af flere retsområder
  • Kendskab til den historiske udvikling og til aktuelle problematikker omkring regulering af religion i Danmark
  • Kendskab til forskellige religioner i Danmarks teologiske syn på ret, samt den konkrete praktisering af religiøs ret i Danmark
  • Kendskab til de problemstillinger der rejser sig om regulering, herunder forbud, mod visse religiøse praksisser
  • Kendskab til aktuelle retssager om religion fra danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

 

Færdigheder:

  • Kunne anvende forarbejder og retspraksis til at analysere reguleringen af religion i Danmark
  • Kunne analysere og diskutere den juridiske betydning af den ændrede religiøse sammensætning i Danmark for konkrete retsområder, herunder f.eks. betydningen for begrebet ”folkekirke”
  • Kunne diskutere og afgøre, om en konkret regulering strider mod Grundlovens eller EMRKs regler for religionsfrihed
  • Kunne forklare hvordan forskellige religiøse traditioner forholder sig til ret, herunder forskelle og ligheder på religiøse traditioners retsbegreber og dansk ret
  • Kunne analysere hvordan dansk ret og religiøse retsopfattelser påvirker hinanden
  • Kunne anvende og diskutere forskellige faglige tilgange til forholdet mellem ret og religion

 

Kompetencer:

  • Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til religiøse udsagn om ret, herunder analysere om de er påvirket af moderne retsforståelser
  • Kunne forholde sig selvstændigt og kritisk til forarbejders og dommes beskrivelser af religiøse praksisser
  • Kunne udføre en selvstændig analyse af en konkret juridisk problemstilling i spændingsfeltet mellem ret og religion
  • Kunne udføre en selvstændig analyse af konkrete juridiske eller religiøse udsagns betydning for forholdet mellem ret og religion
  • Kunne placere en konkret religionsretlig problemstilling i en større sammenhæng, hvor samfundsmæssige overvejelser og andre retsområder spiller sammen
  • Kunne diskutere konsekvenserne af foreslåede ændringer i reguleringen af religion, f.eks. indførelse af et forbud mod omskæring, m.m.
Undervisningsmateriale

Det meste af undervisningsmaterialet vil blive gjort tilgængeligt i kompendium eller på Absalon og vil indeholde uddrag af betænkninger, forarbejder, retspraksis og litteratur indenfor bl.a. statsret, kirkeret, komparativ ret, religionsforskning samt især nyere forskning i forholdet mellem ret og religion i Danmark.
Herudover vil dele af bøgerne ”Sharia og Samfund” (af Jesper Petersen og Niels Valdemar Vinding, 2020) og "Religionsretlig lovgivning. Kirkeretsantologi 2019” (redigeret af Anders Jørgensen, Lisbet Christoffersen og Svend Andersen, 2019) være pensum.

I undervisningen vil der være et fokus på at de studerende aktivt er med til at udforske, analysere og diskutere kilderne. De studerende vil f.eks. være med til at kigge på hvordan Grundlovens forarbejder omtaler og forstår religion, ligesom der vil være fokus på at læse og drøfte en række domme om ret og religion, dels fra danske domstole og dels fra EMRK. En række cases vil således blive behandlet, hvilke forventes at ske bl.a. gennem gruppearbejde, præsentationer og fælles drøftelser.
  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse (anslået)
  • 343,5
  • Seminar
  • 69
  • I alt
  • 412,5
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
15 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve, 20 min
Mundtlig eksamen på baggrund af synopsis, 20 min
Krav til indstilling til eksamen

Det er en forudsætning for at gå til den mundtlige eksamen, at den studerende har afleveret synopsis inden for den fastsatte frist. Fristen aftales med underviseren på faget.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
Eksamensperiode

uge 1, 2022 - onsdag, torsdag, fredag

Reeksamen

uge 7, 2022 - mandag, tirsdag, onsdag