JJUB55135U Hvorfor straf?

De fleste vil nok mene, at det er moralsk forkert uden videre at fratage folk deres penge eller at spærre dem inde. Men når blot denne opførsel foretages af staten, og når blot de mennesker den går ud over, har gjort sig skyldige i en overtrædelse af straffeloven, så synes de fleste, at det er helt i orden. Hvordan kan det være? Hvad er det der retfærdiggør, at netop staten gerne må benytte sit voldsmonopol til med fuldt overlæg at påføre bestemte borgere bestemte former for lidelse og afsavn? Kan det overhovedet retfærdiggøres?

Det er gode spørgsmål, der har optaget mennesker i årtusinder. Og det er også spørgsmål som ingen jurister kan komme helt uden om at forholde sig til i deres professionelle virke. Og det er disse spørgsmål der udgør udgangspunktet for dette kursus.
Som med enhver god filosofisk evergreen har man gennem tiden givet fundamentalt forskellige svar på spørgsmålet ”Hvorfor straf?” Rets- og moralfilosoffer har (med Senecas ord) diskuteret om ”fornuftige mænd straffer, fordi der er syndet, eller for at der ikke skal syndes”. Såkaldte retributivister har insisteret på hensynet til retfærdigheden og retsfølelsen, mens konsekventialister har fastholdt, at vi først og fremmest straffer af kriminalpræventive grunde. Enkelte hævder mere forsonende, at svaret må ligge midt imellem, mens atter andre, såkaldte abolitionister og fortalere for genoprettende retfærdighed, foreslår, at man helt erstatter straf med andre tiltag som fx konfliktråd.

”Hvorfor straf?” giver en grundlæggende indføring i de centrale teoretiske positioner på området. Hovedvægten ligger på nyere forskning sat i relation til aktuelle juridiske problemstillinger, men de straffefilosofiske teorier vil blive præsenteret i lyset af den idehistoriske og samfundsmæssige udvikling. Kurset vil endvidere berøre en række problemstillinger i tilknytning til det centrale spørgsmål om straffens filosofiske berettigelse, bl.a.:

• Virker straf?
• Er nogle straffe for hårde? Kan fx dødsstraf aldrig forsvares?
• Må man (aldrig) straffe uskyldige?
• Hvilken sammenhæng er der mellem den filosofiske begrundelse for straf og spørgsmål om den rimelige tvivl i bevisretten?
• Kan al adfærd kriminaliseres – og hvis nej, hvor går grænsen?
• Kan vores filosofiske begrundelser for straf overføres til internationale straffedomstole og internationale forbrydelser som folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden?

Kurset henvender sig til studerende med særlig interesse for strafferet, straffeproces, bevisret, international strafferet, retsfilosofi, retssociologi, kriminologi, konfliktmægling og menneskerettigheder.