JJUB55082U Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret

Årgang 2015/2016
Engelsk titel

Constitutional Law and EU-Constitutional Law: Institutions

Kursusindhold

Formålet med undervisningen i Institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret er at give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, som beskrevet nedenfor, inden for det institutionelle forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige fagområde. Der lægges vægt på, at de studerende behersker fagets grundlæggende principper og fagets metoder, at de er i stand til at udføre forfatningsretlige og EU-forfatningsretlige analyser, og at de kan forholde sig selvstændigt til fagets emner.

Faget bidrager mere generelt bl.a. til, at de studerendes metodiske og analytiske evner udvikles, at de trænes i at reflektere kritisk over fagområdet, at de øger deres forståelse for retssystemets funktion og opbygning, at de trænes i at læse (videnskabelige) juridiske tekster på engelsk, og at de trænes i at se retlige problemstillinger i en politisk, økonomisk og samfundsmæssig kontekst.


 I faget behandles følgende hovedproblemstillinger:

• Hvordan skal man fordele den øverste magt/kompetence i samfundet 1) mellem borgerne og staten,
2) mellem statsorganerne og 3) mellem Danmark og EU/internationale organisationer? Og hvilke principper skal ligge til grund for denne fordeling?

• Hvilke forfatningsretlige grundfigurer og principper finder man i dansk forfatningsret, EU-forfatningsretten og i mange andre landes forfatningssystemer (dog undertiden i let forskellige udformninger) og hvilke hensyn ligger bag disse grundfigurer/principper?

• Hvad er formålet med magtfordeling/”institutional balance”, og hvordan fungerer dette i forholdet mellem danske statsorganer indbyrdes, mellem EU’s institutioner indbyrdes og i forholdet mellem EU’s og nationale (herunder danske) statsorganer?

• Hvordan kommer den demokratiske styreform til udtryk i det danske forfatningsretlige system og i EU’s forfatningsretlige system?

• Hvilke rammer gælder der for Danmarks indtræden i og deltagelse i internationale såvel som supranationale organisationer, og hvad er forholdet mellem dansk ret, international ret og EU-ret?

- Henrik Zahle, Dansk forfatningsret. Studieudgave, 2006 (393 sider)

- Henrik Zahle, Dansk forfatningsret, bind 1, 2001, kap. 10.1-2 (7,5 sider) og kap. 19 (5 sider) (findes i Absalon)

- Karsten Engsig Sørensen, Poul Runge Nielsen og Jens Hartig Danielsen, EU-retten – forkortet udgave, 3. udgave, med undtagelse af kapitel 2, afsnit 1, 2, 3, 4.1, 4.2 og 4.3 (dvs. kun afsnit 4.4 er pensum), kapitel 3, afsnit 7, kapitel 4, afsnit 2.7 og kapitel 5, afsnit 2.2 (193,5 sider)

- Jean-Paul Jacque, The Principle of Institutional Balance, Common Market Law Review 41, 2004, s. 383-391 (9 sider) (findes i Absalon)

- Paul Craig, Institutions, Power and Institutional Balance, Oxford University, Legal Research paper series, Paper NO 48/2011 (43 sider) (findes I Absalon)

Af dette udgør følgende supplerende litteratur:

Henrik Zahle, Dansk forfatningsret. Studieudgave, kapitel 1 (11 sider), kapitel 39, afsnit 39.3.2, 39.3.3, 39.8-13, 39.15 (10 3/4 sider), kapitel 48, afsnit 48.1-2 (2 1/2 side), kapitel 54, afsnit 2, (3 ¾ sider)

Karsten Engsig Sørensen, Poul Runge Nielsen og Jens Hartig Danielsen, EU-retten – forkortet udgave, 3. udgave, kapitel 1 (16,5 sider).

Paul Craig, Institutions, Power and Institutional Balance, Oxford University, Legal Research paper series, Paper NO 48/2011, side 43-72 (29 sider).

Domme, lov- og traktat-tekster indgår naturligt i faget.

Se Uddannelsessiderne for formalia angående eksamensformer.
  • Kategori
  • Timer
  • Forberedelse
  • 219
  • Forelæsninger
  • 10
  • Praktiske øvelser
  • 8
  • Seminar
  • 38
  • I alt
  • 275
Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig prøve, 4 timer med opsyn.
Skriftlig tilsynseksamen, 4 timer
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Eksamensdato: 13. januar 2016 

Reeksamen

Eksamensdato: 25. februar 2016