JJUA55314U Menneskerettigheder i praksis
Human Rights in Practice
Formålet med faget er at give de studerende indsigt i, hvordan menneskerettighederne anvendes i praksis, herunder betydningen af de retlige, politiske, institutionelle og økonomiske rammer, som menneskerettighederne i Danmark fungerer indenfor. Faget vil med dette udgangspunkt belyse menneskerettighedernes betydning i forskellige juristroller: advokaten, som skal hjælpe en klient med en klage over en mulig menneskerettighedskrænkelse; sagsbehandleren, som i relevant omfang skal inddrage menneskerettigheder i sin afgørelse; embedsmanden, som skal rådgive det politiske niveau om menneskerettighedernes betydning for et bestemt retsområde, herunder hvilke begrænsninger menneskerettighederne sætter for politiske initiativer; dommeren, som skal sikre, at ikke mindst Danmarks internationale menneskerettighedsforpligtelser håndhæves i dansk ret.
Faget tager udgangspunkt i temaer, som er egnet til at belyse
ovenstående. Temaerne fremhæver aspekter ved den praktiske
anvendelse af menneskeretten, som man i de forskellige juristroller
vil kunne komme i berøring med. Der planlægges p.t. med følgende
temaer:
Udvisning af udlændinge. Udvisningsområdet er et af menneskerettens mest omdiskuterede emner i dansk ret, og illustrerer spændingerne mellem nationale og internationale domstole og rollefordelingen mellem den lovgivende og dømmende myndighed. Med udgangspunkt i centrale lovforarbejder, der udstikker retningslinjer til danske domstole, og domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil de studerende blive sat i stand til at kunne reflektere over dette. Emnet er også egnet til at belyse embedsmænds rolle i spændingsfeltet mellem saglighed og ministerloyalitet.
Diskrimination. Diskriminationsforbuddet udgør et centralt element i den menneskeretlige beskyttelse og findes både i international ret, EU-ret og forvaltningsretten. Forbuddets omfang og anvendelse i dansk ret rejser spørgsmål om beskyttelsen mod (og prøvelse af) strukturel diskrimination, herunder om diskriminationsrisici i lovgivning og lovgivningsmagtens råderum samt forholdet mellem dansk og EU-ret. Temaet illustrerer med afsæt i centrale domme fra EU-Domstolen og EMD udviklingen i ligebehandlingsretten ved de europæiske domstole og hvorledes europæisk praksis har fundet anvendelse i dansk ret.
Familiesager. Det familieretlige område, herunder inden for det sociale område, er et tema i udvikling inden for menneskeretten. På trods af, at familiesager traditionelt anses for et nationalt anliggende med bred skønsmargin, har EMD i en række domme bl.a. forholdt sig ganske indgående til beskyttelsen af barnets bedste på den ene side og retten til familieliv mellem barnet og forældrene på den anden. Det gælder bl.a. ved tvangsfjernelser og tvangsbortadoptioner. I Danmark er det sociale område reguleret i særregler i forvaltningen og tæt knyttet til den danske velfærdsmodel samt det kommunale selvstyre. Disse nationale regler varetager rettighedshensyn på samme måde som menneskeretten gør, men stiller også krav om økonomisk ressourcestyring. Det aktualiserer spørgsmål om rammerne for og rækkevidden af sagsbehandlerens selvstændige forpligtelse til at beskytte menneskeretten og omfanget af tilsyn hermed.
Adgangen til retfærdighed. Adgang til retfærdighed dækker over en lang række processuelle forhold, der regulerer borgernes adgang til at få håndhævet deres menneskerettigeder. Det omfatter foruden retten til retfærdig rettergang også krav om fuld genoprejsning ved konstaterede menneskeretskrænkelser. De processuelle forhold dækker bl.a. retshjæls- og fri procesregler, forældelse, sagsomkostninger, bevisregler og kompensation for menneskeretlige krænkelser. De processuelle regler tjener alle legitime formål, men kan inden for menneskeretten risikere at øge asymmetrien mellem staten og borgeren i uforholdsmæssig grad – dette gælder særligt, hvis det også er i statens interesse at få klarlagt retstilstanden i sagens substans. Disse regler kan derfor vise de praktiske udfordringer for borgeren fra at have ret til at få ret.
Faget er juridisk og baserer sig på principper og indsigter fra forskellige offentligretlige fag: Foruden menneskeretten (fortolkning, international domstolskontrol m.v.) navnlig også statsforfatningsretten (magtfordeling mellem politikere og domstole og mellem regering og embedsmænd m.v., retsstatsprincipper og deres praktiske betydning) og forvaltningsretten
(menneskerettigheders betydning for lovlig forvaltning, herunder
ligheds- og proportionalitetsprincipper, tilsyn m.v.).
Da faget handler om menneskerettigheder i praksis, inddrages dog
også ikke-juridiske perspektiver, som er nødvendige for at forstå
menneskerettens praktiske anvendelse, herunder politiske,
institutionelle og økonomiske perspektiver.
Faget planlægges og gennemføres i et tæt samarbejde mellem primær-VIP på Fakultetet og Institut for Menneskerettigheder. Det sikrer en forankring i den aktuelle virkelighed og adgang til at trække på opdateret ekspertviden og indsigt på området.
Viden:
- Kendskab til de forskellige juristroller, hvor menneskerettigheder er relevante
- Kendskab til de forskellige ”produkter”, som menneskerettighederne i praksis finder anvendelse i - herunder rådgivning, notater, lovgivning, afgørelser, domme
- Forståelse af de juridiske, politiske, institutionelle og økonomiske rammer og dynamikker, som har betydning for menneskerettighedernes praktiske gennemslag og anvendelse
Færdigheder:
- Analysere et menneskeretligt produkt (notat, lovforarbejder, afgørelse, dom m.m.) inden for et af kursets temaer og identificere de rollespecifikke karakteristika ved dets indhold
- Analysere og diskutere hvilken betydning de gældende juridiske, politiske, institutionelle og økonomiske rammer har haft for indholdet af et menneskeretligt produkt (notat. Lovforarbejder, afgørelse, dom m.m.)
- Diskutere hvilken betydning de gældende juridiske, politiske, institutionelle og økonomiske rammer har haft for retstilstanden på et bestemt retsområde (kursets temaer)
Kompetencer:
- Analysere den betydning juridiske, politiske, institutionelle og økonomiske rammer har for menneskerettighedernes praktiske anvendelse på et givet retsområde
- Indtage én af flere juristroller i forbindelse med fortolkning og anvendelse af menneskerettigheder på et givet retsområde, herunder gennem udfærdigelse af rollespecifikke produkter som rådgivning, lovforarbejder, afgørelser, domme.
Pensum
Introduktion (og grundlæggende):
- Betænkning 1220 (1991), Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og dansk ret, s. 147-155, s. 191-193, s. 196-199 (15 sider)
- Betænkning 1443 (2004), Embedsmænds rådgivning og bistand, s. 25-28, s. 34-38 (8 sider)
- Jens Peter Christensen, Ministre og embedsmænd - pligter og ansvar (2022), s. 93-95, 209-210, 217-218, 220-222, 224-227, 253-254, 255-257, 269-270, 292-295 (24 sider)
- Børge Dahl, Dynamiske domstole, retssikkerhed og demokrati: Skal menneskerettigheder udvikles af politikere eller dommere? Juristen 2017, s. 145-148 (4 sider)
- Jon F. Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: Praktiske udfordringer, juridiske udfordringer og et spørgsmål om legitimitet, Juristen 2017, s. 149-155 (7 sider)
- Pernille Boye Koch, Lovgivers rolle som fortolker af internationale menneskerettigheder, TfR Vol. 132 (2019), s. 5-8, 44-50 (10 sider)
- Jens Elo Rytter, Grundrettigheder. Domstolenes fortolkning og kontrol med lovgivningsmagten (2000), s. 43-48 og 61-62 (8 sider)
- Jens Elo Rytter, Er Menneskerettighedsdomstolens praksis folkeret eller en del af dansk ret? Juristen, 2021, s. 119 ff. (8 sider)
- Thomas Rørdam, De nordiske domstoles anvendelse af EMRK når Menneskerettighedsdomstolen indrømmer de nationale myndigheder en større skønsmargin, Indlæg som referent på det 42. nordiske juristmøde 2022 (10 sider)
Udvisning:
- Forarbejder til udlændingelovens § 26, stk. 2. Forslag om ændring af udlændingeloven, L 49 af 9/11 2016, FT 2016-17, tillæg A, afsnit 2.2. og 2.4., vedtaget som lov nr. 1744 af 27/12 2016 (6 sider)
- Forarbejder til udlændingelovens § 26, stk. 2. Forslag om ændring af udlændingeloven, L 156 af 28/2 2018, FT 2017-18, tillæg A, afsnit 1 og 2.2., 2.3. og 2.4., vedtaget som lov nr. 469 af 14/05 2018 (6 sider)
- Jon F. Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere, 6. udgave, 2023, s. 1013-1021 (9 sider)
- Jens Elo Rytter, Udvisning af kriminelle udlændinge og EMRK artikel 8 – Menneskerettighedsdomstolen knæsætter bred skønsmargin for staterne, Juristen 2017, s. 164-172 (9 sider)
- Jens Elo Rytter, Farvel til den brede skønsmargin i udvisningssager?, EU-ret & Menneskeret 2023, s. 171-186 (16 sider)
Diskrimination:
- Paul Craig og Gráinne de Búrca, EU-law: Texts, Cases, and Material, 7. udgave 2020: Afsnit 1-3, s. 928-932; afsnit 7, s. 963-966; afsnit 8(f), s. 992; afsnit 9, s. 993-994 (12 sider)
- Janneke Gerards, ‘Non-discrimination in the European Court of Justice and the European Court of Human Rights: Who Takes the Lead?’ I Giegerich, Thomas (red.), The European Union as Protector and Promoter of Equality, Springer, 2020: Kap. 25, afsnit 1, s. 136-139; afsnit 3, s. 146-149 og afsnit 6, s. 156-158 (10 sider)
- Bernadette Rainey et al, Jacobs, White, and Ovey: The European Convention on Human Rights, Oxford University Press, 8.. udgave, 2021: kap. 24 (uddrag), s. 660-673 (14 sider)
Familiesager:
- Anne Sørgaard Nielsen, EMRK's betydning for forvaltningens sagsbehandling” (ph.d. afhandling), s. 46-62 (17 sider)
- European Court of Human Rights’ Guide on Article 14, s. 6-9 og s. 55-56; samt Guide on Article 3, s. 6-10 (undtaget afsnit D.1 om ”torture”) og s. 55-56 (10 sider).
- Forarbejder til barnets Lov, Lovforslag nr. L 93 af 29/3 2023. lovforslagets kapitel 1-2 + almindelige bemærkninger, afsnit 3.2 om barnets rettigheder og grundlæggende principper, afsnit 3.3. om Kommunalbestyrelsen og Regionsrådets forpligtelser, afsnit 4 om forholdet til international ret (15 sider)
Adgang til retfærdighed:
- Jonas Christoffersen, Erstatningsansvar for overtrædelse af menneskeretten, i Peter Pagh m.fl. (red.), Offentlige myndigheders erstatningsansvar, 2017, Kapitel 6, side 157-158, 162-165, 177 (7 sider)
- European Court of Human Rights, Guide on Article 13 of the European Convention on Human Rights, opdateret 31. August 2024, s. 7-20 (14 sider)
- UfR 2017.2929 H – ”Center Sandholm II” (21 sider)
- Kategori
- Timer
- Forberedelse (anslået)
- 178,25
- Seminar
- 28
- I alt
- 206,25
De studerende vil både give hinanden feedback og modtage feedback fra underviser. De vil fra start blive sporet ind på at forstå menneskeretten i lyset af de juridiske, politiske, institutionelle og økonomiske rammer og herved også blive bevidst om de forskellige juristroller. Betydningen heraf vil blive stadigt tydeligere, efterhånden som de studerende arbejder konkret med cases. Derved klædes de studerende på til at lave den synopsis om en selvvalgt case, som danner udgangspunkt for eksamen
- Studerende indskrevet på JUR: Selvbetjeningen på KUnet
- Studerende indskrevet på andre fakulteter på KU eller andre danske universiteter med en forhåndsgodkendelse fra eget Studienævn: Meritstuderende
- Alle andre studerende og enkeltfagsstuderende: Enkeltfagsstuderende (mod deltagerbetaling)
- Point
- 7,5 ECTS
- Prøveform
- Mundtlig prøve på baggrund af aflevering, 20 minutter
- Prøveformsdetaljer
- Mundtlig eksamen på baggrund af synopsis, 20 minutter
- Krav til indstilling til eksamen
Det er en forudsætning for at gå til den mundtlige eksamen, at den studerende har afleveret synopsis inden for den fastsatte frist. Fristen aftales med underviseren på faget.
- Hjælpemidler
Læs en beskrivelse af de enkelte eksamensformer, herunder formkrav, omfang og frister i eksamenskataloget
Læs om praktiske eksamensforhold på KUnet
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ekstern censur
- Eksamensperiode
Uge 51 - onsdag, torsdag, fredag
- Reeksamen
Uge 5 - onsdag, torsdag, fredag
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- JJUA55314U
- Point
- 7,5 ECTS
- Niveau
- KandidatKandidat tilvalg
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Efterår
- Skemagruppe
- Se skema for undervisningstid
Studienævn
- Jura
Udbydende institut
- Det Juridiske Fakultet
Udbydende fakultet
- Det Juridiske Fakultet
Kursusansvarlige
- Jens Elo Rytter nvs417 (Jens.Elo.Rytter@jur.ku.dk)