HSAXO0417U HELGA. Oversættelse i historisk og kulturelt perspektiv

HELGA. Oversættelse i historisk og kulturelt perspektiv

Alle, der beskæftiger sig med andre tider eller kulturer, er involveret i en oversættelsesproces. Vi forsøger at forstå noget andet – en anden tid, en anden kultur – som vi overfører til vores eget, så det fremmede er forståeligt i vores egen verden og kontekst. På kurset undersøger vi, hvordan oversættelser er blevet brugt (og misbrugt) til at skabe en forståelse af andre tider og kulturer – og af vores egen. Vi vil fokusere på litterære tekster, men vil også diskutere andre genrer og medier – fx forskningsformidling, film og museumsudstillinger – som former for oversættelse.

Vi begynder lidt før 1800, hvor oversættelse for alvor bliver udbredt og teoretiseret i Europa i takt med, at interessen og forståelsen for andre tider og kulturer stiger. I Tyskland dyrkede intellektuelle som Goethe og Schiller de antikke græske og romerske teksters fremmedhed og følelsesladede udtryk, som de gennem oversættelse og efterligninger forsøgte at gøre til udgangspunkt for en ny tysk litteratur. Bevægelsen videreføres i dansk nationalromantik af fx Chr. Wilster og Adam Oehlenschläger. Oversættelse var her forbundet både til en ny forståelse og fascination af antikkens kulturelle og sproglige anderledeshed og en stærk trang til at overtage eller appropriere denne forskel – at gøre det fremmede til sit eget. Interessen for det anderledes ved antikken går hånd i hånd med en ny interesse for andre, samtidige sprog og kulturer. Oversættelser gav direkte mulighed for at gøre det fremmede til noget hjemligt og indskrive det i et nationalt kulturelt projekt. Denne dobbelthed mellem det fremmede og ens eget har levet videre i teoretiske og praktiske diskussioner af oversættelse siden.

                          Vi følger denne diskussion frem til i dag, hvor oversættelse af historiske, poetiske og filosofiske tekster stadig er afgørende for vores adgang til andre kulturer og historiske perioder, men samtidig i stigende grad bliver problematiseret. For kan vi undgå at appropriere andre kulturer, når vi oversætter? Hvad betyder identitet og kulturel forskel for oversættere? Hvilket billede skaber oversættelser af den anden – og af os selv? Er der noget som er uoversætteligt? Og er der indsigter vi kun kan få gennem oversættelse?

Kurser giver de studerende en bred historisk forståelse af de teoretiske og praktiske problemer, der er knyttet til oversættelse inden for kulturfagene. Gennem analyse af konkrete oversættelser, bliver de studerende i stand til at placere og vurdere oversættelser i deres historiske, politiske og teoretiske kontekst. Endelig giver kurset indsigt i det praktiske og konkrete arbejde med at oversætte. I portfolioopgaverne vil der være mulighed for at beskæftige sig med sproglige, teoretiske, historiske eller litterære problemstillinger inden for emnet.

OBS:
Forskningsområde indgår som en integreret del på 2. og 4. semester af:
- Metode 2: dokumentation og analyse (Arkæologistuderende, 2. semester)
- Forhistorisk Arkæologisk metode 3: kritik og formidling  (Forhistorisk arkæologistuderende, 4.semester)
- Klassisk arkæologi: kulturmøde (Klassisk arkæologistuderende, 4. semester)
- Hverdagslivets kulturhistorie (Etnologistuderende, 2. semester)
- Kulturelle processer i Europa (Etnologistuderende, 4. semester)
- Græsk-romersk arkæologi og kunsthistorie (Græsk- og latinstuderende, 2. semester)
- Sprogkundskab (Græsk- og Latinstuderende, 6. semester)
- Område 2 (Historiestuderende, 2. semester)
- Globalhistorie (Historiestuderende, 4. semester)
Se Historie, BA, lektionskatalog forår 2024.