HLVK03863U Litteraturvidenskab: Forskningsemne: Neurodiversitet mellem klinik og kultur - Diagnostik, æstetik, politik

Dette kursus tager udgangspunkt i hhv. et æstetisk og et diagnostisk fænomen – science fiction og autisme – og undersøger hvordan deres respektive forestillingsrum og metaforiske koder influerer og griber ind i hinanden. Disse forestillingsrum bliver ikke kun er medvirkende til etableringen af normative rammer for menneskehed, men skaber også mulighedsbetingelserne for undermineringen af de selvsamme rammer.

Det diagnostiske blik, som vi f.eks. finder det i den moderne psykiatri, er beskæftiget med at identificere og korrigere adfærdsmæssige afvigelser; og det er bl.a. ud fra sådanne kategoriseringer, at et givent fællesskab udstikker sine egne grænser. Fænomener såsom affektløshed, repetition og sprog bliver på denne måde til kliniske symptomer. Samtidig samler science fiction-genren sådanne afvigelser op og bruger dem til at stille spørgsmål af etisk og politisk karakter – i værkernes æstetiske kontekst bliver de sociale symptomer.

Denne gensidige udveksling og permeabilitet mellem forskellige ’imaginarier’ er kursets centrale fokus, og grundlæggende handler kurset om forholdet mellem neurodiversitet og kunst.

Kurset er bygget op ud fra tre overordnede vinkler: kulturhistorisk, epistemologisk og politisk.

I løbet af tre temablokke vil vi i fællesskab analysere en række skønlitterære værker centreret omkring spørgsmålet: Hvilke liv tæller fuldt og helt med i det politiske og neurotypiske fællesskab, og hvordan er sådanne afgrænsninger et spørgsmål om æstetiske praksisser? Som teoretiske pejlemærker kommer vi omkring begreber som semic clusters (Fredric Jameson), poetik des Wissens (Joseph Vogl), affect aliens (Sara Ahmed) og vaguer (Fernand Deligny).

Kursets første forelæsning kommer til at fungere som en introduktion til Disability Studies som felt, herunder begrebet neurodiversitet.

Temablok 1 fokuserer på den kulturhistoriske udvikling af science fiction-genren fra Mary Wollstonecrafts Frankenstein til Philip K. Dicks Do Androids Dream of Electric Sheep? Fokus på denne temablok vil være hvordan sci-fi forestiller sig, at nye former for næsten-menneskeligt liv kan finde sted i kraft af, på trods af og i lyset af teknologi som hhv. ideal og skræmmebillede. Vi kommer bl.a. til at bruge noget tid på begrebet ekstrapolation som et af sci-fi-poetikkens centrale greb.

I temablok 2 dykker vi ned i et udpluk af den kliniske litteratur fra 1960ernes USA, hvor autisme som et diagnostisk fænomen bliver formuleret. Her skal vi forsøge at danne os et indtryk af, hvordan og hvorledes psykologiens og psykiatriens ’videnspoetik’ opererer. Spørgsmålet i denne temablok er, hvordan etableringen af en diagnose finder sted, hvordan et klinisk forestillingsrum interagerer med et socialt og kulturelt ditto, og hvordan vi som kulturanalytikere læser og bruger sådanne tekster.

I temablok 3 tager vi fat på nogle af de nyere analyser af neurodiversitet, bl.a. af Julia Miele Rodas og Melanie Yergeau. Denne blok anlægger en specifik politisk og aktivistisk vinkel: Hvordan konstitueres og opretholdes neurotypiske fællesskaber, og hvad er udfordringerne og mulighederne vis-a-vis skabelsen af alternativer? Her vil vi tage udgangspunkt i Fernand Delignys arbejde med autistiske børn i 1960ernes Frankrig samt Félix Guattaris anti-psykiatri, for derefter at springe op til nyere forfattere som Elizabeth Moon og Tao Lin.