HKUB00823U Kunsthistorie: Valgfag med formidlingsprojekt, Emne 2: Kunstnerkuratering

Kurset skal tages sammen med den fælles undervisning i skriftlig formidling.

Efterhånden som produktionen af kunst uløseligt er blevet knyttet til udstillingen af den, ser man i stigende grad, at kunstnere optræder som kuratorer. Det gælder, når de udstiller deres egne værker, men også udstillinger som traditionelt er blevet udformet af kunsthistorikere, kurateres i dag af kunstnere – enten efter invitation eller som forslag fra kunstnerne selv. En række kunstnere betragter således deres kuratoriske arbejde som en integreret del af deres kunstneriske praksis. Mange museumsinstitutioner vælger at bede kunstnere om at skabe udstillinger med basis i deres permanente samlinger med henblik på at nytænke sammenstillingen af værker. Eksempelvis har MoMA i New York siden 1989 inviteret kunstnere til at gå på jagt i deres samling i deres Artist’s Choice program. Udstillingerne er blevet rost for at bryde med museets mediebaserede og kronologiske opdeling af samlingen og for at sætte fokus på temaer som kunstnerisk geni, kanon og værdiladning. Også Statens Museum for Kunst herhjemme er blandt de store institutioner, som de senere år har ladet kunstnere eksperimentere med museets traditionelle taksonomiske opdelinger i udstillingssammenhæng (Haim Steinbacks The Window, 2013).

Kurset vil give et historisk overblik over fænomenet kunstnerkuratering og diskutere en række væsentlige spørgsmål i forlængelse heraf: I hvilken grad har kunstnerkuraterede udstillinger problematiseret og kompliceret udstillingen som form og koncept? Hvordan har kunstnerne udfordret kunsthistoriske standardkriterier som kronologisk orden, biografiske sammenfald og dokumenterbar påvirkningshistorie? Hvilke nye typer kunsthistorie kan der skrives, når museerne giver afkald på deres autoritet, og lader kunstnere udforme personlige ”auteur-udstillinger”? Og hvilken problemstillinger opstår, når grænserne mellem kunstnerisk skabelse og kuratering flyder ud?