HHIK09811U HIS 81. Den intime stat

Årgang 2019/2020
Engelsk titel

HIS 81. Den intime stat

Uddannelse

Historie
Område A: akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (HHIK03811E) + Metodiske og analytiske redskaber (HHIK03821E)
[Fagstudieordning. Kandidatuddannelsen i historie [almen profil], 2019-ordningen]

For studerende, hvis centrale fag hører under et andet hovedområde end humaniora, forlænges kandidatdelen af sidefaget med 30 ECTS, der skal udgøres af fagelementerne:
Område A: akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (HHIK03811E) + Metodiske og analytiske redskaber (HHIK03821E)
[Fagstudieordning. Kandidatdelen af sidefaget i historie, 2019-ordningen]

Modul 1: Historisk forskningsdiskussion og akademisk skriftlighed:
Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (HHIK03721E) + Metodiske og analytiske redskaber (HHIK03731E)
[Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Historie [almen profil], 2015-ordningen]

For studerende, hvis centrale fag hører under et andet hovedområde end humaniora, forlænges kandidatsidefaget med 30 ECTS-point, der skal udgøres af fagelementerne
Modul 1: Historisk forskningsdiskussion og akademisk skriftlighed:
Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (HHIK03721E) + Metodiske og analytiske redskaber (HHIK03731E)
[Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]

Kursusindhold

Område A: akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion + Metodiske og analytiske redskaber [2019-ordningen]
Modul 1: Historisk forskningsdiskussion og akademisk skriftlighed:
Historisk kerneområde 1: Akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion + Metodiske og analytiske redskaber [2015-ordningen]
HIS 81. Den intime stat
Stat, familie og individ er flettet sammen på mangfoldige og historisk foranderlige måder. Staten er på én gang en forestillet enhed og en operationel aktør, der gennem lovgivning og forskellige typer praksis organiserer og regulerer borgernes intimsfære. Omvendt bliver staten og de sociale, økonomiske og politiske strukturer, der betinger den, løbende formet og omformet gennem menneskelig aktivitet. På kurset vil vi læse klassiske og nyere værker af en bred vifte af sociologer, politiloger, antropologer, litterater og historikere, der har interesseret sig for forskellige felter og måder, hvorpå stat, familie og individ interagerer og bliver til. I dette krydsfelt vil vi beskæftige os med temaer som sundhed, reproduktion, seksualitet og ægteskab. Vi vil diskutere styringsmekanismer og magtdynamikker forbundet til vidensproduktion, affekt og følelser, rum og materialitet. Derigennem vil vi tilegne os metodiske og analytiske værktøjer til at begribe – og genopdage – staten fra nye vinkler.

Empirisk vil vi hovedsageligt arbejde med Danmark siden 1850. I den periode har den danske stat undergået dramatiske forandringer. Man kan argumentere for, at den er blevet mere intim: Velfærdsstaten producerer voksende mængder information om individet, og familien er generelt blevet genstand for øget overvågning og politisk regulering. Samtidig har måderne, hvorpå vi indretter vores hverdag og intimsfære, ændret sig markant, og lovgivning såvel som sociale normer er blevet lempet på en række områder, mens de er blevet mere restriktive på andre. Vi vil forsøge at indkredse og sætte ord på sammenhænge mellem disse udviklinger.

Om end kurset fokuserer på Danmark, vi vil arbejde komparativt og sætte problematikkerne i relation til politiske konfigurationer og historiske udviklinger i andre dele af verden. Det er derfor også muligt at specialisere sig i en anden geografisk eller periodemæssig kontekst.

Kursuslitteraturen vil omfatte tekster af blandt andre Max Weber, Pierre Bourdieu, Michel Foucault, Bruno Latour, Ann Laura Stoler, Wendy Brown, Simon Szreter og Nanna Mik-Meyer. Vi vil arbejde med at operationalisere de teoretiske tilgange i analyser af forskellige kildetyper såsom rigsdags- og folketingsdebatter, offentlig diskurs og debat, retssager, patientjournaler, erindringer og skønlitteratur.

Kursets struktur og eksamensform
Første del af kurset vil primært fokusere på metodiske og analytiske redskaber med mundtlig eksamen. Vi vil arbejde med ugentlige ”commentaries”, forskellige typer øvelser og diskussioner på holdet.

Anden del af kurset har fokus på den akademiske artikel som genre. Her fokuserer vi på tilrettelæggelse og udførelse af en faglig undersøgelse samt på at skrive en akademisk artikel, hvor analyse og diskussion af eksisterende forskning indtager en central plads. De studerende vil få mulighed for at få feedback på skriftlige udkast til problemformulering, forskningsdiskussion og en præsentation af kildematerialet. Denne del af kurset vil være sammensat af gruppearbejde, seminarer og vejledning rettet mod, hvordan man formulerer en interessant problemformulering, udarbejder en forskningsdiskussion og opbygger en sammenhængende argumentation. 


Faglige mål (uddybning af de i studieordningen beskrevne):
Den studerende kan efter kurset:
• 

Holdundervisning /seminar
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamensforberedelse
  • 259
  • Forberedelse
  • 406
  • Holdundervisning
  • 112
  • I alt
  • 777
Point
30 ECTS
Prøveform
Andet med opsyn.
Krav til indstilling til eksamen

Aktuelle studieordninger for Historie og Studiehåndbogen (2015 & 2019).

Kriterier for bedømmelse