HHIK04111U HIS 1. American Exceptionalism: Myter, historiografi og virkelighed

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

HIS 1. American Exceptionalism: Myter, historiografi og virkelighed

Uddannelse

KA-område 1: akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (HHIK03891E)
[Kandidatuddannelsen i historie, 2022-ordningen]

KA-område 1: akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (HHIK03891E)
[Kandidatdelen af sidefaget i historie, 2022-ordningen]

KA-område 7: historisk område med fokus på forskningsdiskussion (HHIK03971E) [kun for studerende, hvis centralfag hører under et andet hovedområde end humaniora. ÅU-studerende skal være tilmeldt til eller have bestået 45 ECTS af kandidatsidefaget af historie før tilmelding]
[Kandidatdelen af sidefaget i historie, 2022-ordningen]

KA-område 7: historisk område med fokus på forskningsdiskussion (HHIK13971E) [ikke muligt for ÅU-studerende]
[Kandidattilvalg i historie, 2022-ordningen]

Historisk tilvalgsområde 1 (HHIB10211E) [kun for studerende med grundfag i Historie]
[Bachelortilvalg i historie, 2022-ordningen]

Kursusindhold

Få overblik på:
- Historie, KA-2022, ét-faglig, lektionskatalog efterår 2024
- Historie, KA-2022, to-faglig, lektionskatalog efterår 2024
- Historie, KA-sidefag-2022, lektionskatalog efterår 2024
- Historie, BA, lektionskatalog efterår 2024

HIS 1. American Exceptionalism: Myter, historiografi og virkelighed

I 1929 skulle lederen af det amerikanske kommunistparti forklare den sovjetiske leder Stalin, hvorfor det mest udviklede industriland ikke havde en stærk revolutionær bevægelse. Hans argument var, at USA på mange måder adskilte sig fra resten af den udviklede verden – Amerika stod udenfor historien. Lige siden har spørgsmålet – er Amerika anderledes? – været debateret ivrigt, og det er kursets formål at give en indføring i det omfangsrige emne. Det vil ske på tre niveauer: 1) Ideen om Amerika som exceptionel i form af myter, forestillinger og narrativer, som går helt tilbage til puritanerne, og som i dag udgør en central del af den amerikanske identitet, selvopfattelse og civilreligion; 2) den amerikanske historiografi, hvor historikere som Frederick Jackson Turner og Louis Hartz har argumenteret for en særlig amerikansk udvikling, mens andre har understreget transnationale træk; og 3) undersøgelser af enkelte områder (Hvorfor er der ingen socialisme i USA? Den exceptionelle amerikanske religiøse udvikling, den svage statsmagt, osv.) Spørgsmålet giver også anledning til nogle teoretiske overvejelser: Er ideen om en fælles amerikansk kultur en konstruktion og findes der flere? Hvad er det ’normale’ – Europa eller Amerika? Eller er alle lande forskellige og dermed exceptionelle? Efter kurset burde deltagerne besidde et overblik over de væsentlige træk ved det amerikanske samfund og dets historie.

Den anvendte litteratur i form af monografier, artikler og kilder vil blive oplyst ved semesterets start.

Kun studerende med grundfag i Historie kan anvende dette kursus som Bachelortilvalg.
Holdundervisning / forelæsninger
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 203
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • I alt
  • 388,5
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet