HHIK01812U HIS 81. Det borgerlige Danmark, 1920-2020

Årgang 2021/2022
Engelsk titel

HIS 81. Det borgerlige Danmark, 1920-2020

Uddannelse

Historie
Område A: akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (HHIK03811E) + Metodiske og analytiske redskaber (HHIK03821E)
[Fagstudieordning. Kandidatuddannelsen i historie [almen profil], 2019-ordningen]

For studerende, hvis centrale fag hører under et andet hovedområde end humaniora, forlænges kandidatdelen af sidefaget med 30 ECTS, der skal udgøres af fagelementerne:
Område A: akademisk skriftlighed med fokus på forskningsdiskussion (HHIK03811E) + Metodiske og analytiske redskaber (HHIK03821E)
[Fagstudieordning. Kandidatdelen af sidefaget i historie, 2019-ordningen]

Kursusindhold

Få overblik på
Historie, KA-2019, ét-faglig, lektionskatalog efterår 2021
eller
Historie, KA-sidefag-2019, lektionskatalog efterår 2021

HIS 81. Det borgerlige Danmark, 1920-2020
I dette kursus ser vi nærmere på de samlende anstødssten, temaer og begreber, der forenede så forskellige ideologiske grupperinger som liberale og konservative under betegnelsen borgerlighed. De borgerlige partier, politikere, tænkere og organisationer har i mange henseender stået i skyggen af Socialdemokratiet, der som det 20. århundredes dominerende parti prægede den danske samfundsdagsorden. Ikke desto mindre har de borgerlige gennemgået en række udviklinger i skiftevis konkurrence og alliance med hinanden, der har sat afgørende præg på samfundsudviklingen. Således dominerede de borgerlige dansk politik og offentlig debat i perioden fra 1982 til 2019.

Det metodiske udgangspunkt er idehistorisk, og vi kommer blandt andet til at trække på Reinhart Kosellecks begrebshistorie, Quentin Skinners kontekstualisme og Michael Freedens morfologiske tilgang i undersøgelsen af den borgerlige forestillingsverden. Vi kommer navnlig til at fokusere på de to tankemønstre, der har kendetegnet dansk borgerlighed siden 1920. På den ene side deres kamp med og imod socialismen og siden velfærdsstaten og dens forhold til markedet og individet. På den anden side kulturspørgsmålet, der blev stadigt vigtigere i sidste fjerdedel af det tyvende århundrede i takt med at nationen, familien og traditionelle køns- og seksualitetsforestillinger kom under pres. Det er en central præmis for kurset, at disse tankemønstre bedst forstås i internationalt perspektiv. Det betyder, at vi også kommer til at læse om internationale udviklinger på højrefløjen, dels for bedre at kunne forstå inspirationskilder og dels for at danne et sammenligningsgrundlag.

Kurset har ingen grundbog, men vi skal bl.a. læse tekster fra:

- Henning Fonsmark: Historien om den danske utopi. Gyldendal, 1990.
- Corey Robin: The Reactionary Mind. Oxford University Press, 2011.
Liberalisme. Danske og internationale perspektiver. Red.: Niklas Olsen, Jeppe Nevers og Casper Sylvest. Syddansk Universitetsforlag, 2013.
- Christian Egander Skov: Konservatisme i mellemkrigstiden. Aarhus Universitetsforlag, 2016.
- Esben Schjørring og Michael Jannerup: Værdikæmperne. Gyldendal, 2018.

Holdundervisning / forelæsninger / øvelser
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 112
  • Forberedelse (anslået)
  • 406
  • Eksamensforberedelse
  • 259
  • I alt
  • 777
Skriftlig
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
30 ECTS
Prøveform
Andet med opsyn.
Krav til indstilling til eksamen

Aktuelle studieordninger for Historie og Studiehåndbogen.

Kriterier for bedømmelse