HHIK00835U HIS 83. Sociale bevægelser og demokratiet i Danmark

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

HIS 83. Sociale bevægelser og demokratiet i Danmark

Uddannelse

Historie
Område B: akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (HHIK03831E)
[Fagstudieordning. Kandidatuddannelsen i historie, 2019-ordningen]

Område B: akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (HHIK03871E)
[Fagstudieordning. Kandidatdelen af sidefaget i historie, 2019-ordningen]

Historisk kerneområde 2: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (HHIK03741E)
[Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]

Historisk kerneområde 2: Akademisk skriftlighed med fokus på kildeanalyse (HHIK03741E)
[Studieordning for sidefaget på kandidatniveau i Historie, 2015-ordningen]

Historisk tilvalgsområde 1 (HHIB10211E) [kun for studerende med grundfag i Historie]
[Fagstudieordning. Bachelortilvalg i historie, 2019-ordningen]

Kursusindhold

Få overblik på
Historie, KA-2019, ét-faglig, lektionskatalog efterår 2020
Historie, KA-2015, ét-faglig, lektionskatalog efterår 2020

eller
Historie, KA-2019, to-faglig, lektionskatalog efterår 2020 
Historie, KA-2015, to-faglig, lektionskatalog efterår 2020

eller
Historie, KA-sidefag-2019, lektionskatalog efterår 2020 
Historie, KA-sidefag-2015, lektionskatalog efterår 2020

eller
Historie, BA, lektionskatalog efterår 2020

HIS 83. Sociale bevægelser og demokratiet i Danmark

Det danske demokrati er på mange måder i udlandet blevet betragtet som en velfungerende idealtilstand: uden korruption, høj deltagelse, høj folkeligt ejerskab, fri og kvalificeret debat, høj inklusion og solidaritet. Men det danske demokrati er ikke ’kommet af sig selv’. Det er blevet til i en stadig dialog med folkelige og sociale bevægelser organiseret omkring ideer, grupper, klasser, særinteresser, sager, og enkeltspørgsmål, som krævede en løsning. De sociale bevægelsers indflydelse på demokratiet har derfor været både mobiliserende i den demokratiske participation og dagsordenfastsættende for det danske demokrati. I forløbet vil vi karakterisere udviklingen i de sidste 150 år ved at inddrage såvel ’fortællinger’ om de sociale bevægelser, viden om de konkrete sociale bevægelsers udvikling og karakter og konkrete studier af bevægelsernes ’impact’. I forlængelse heraf vil vi inddrage teorier om sociale bevægelser virke, dynamik, rekruttering, ressourcemobilisering, aktivitetsrepertoire, politisk dagsordensfastsættelse og demokrati. Der vil blive mulighed for at skrive opgaver om forskellige sociale bevægelser og vi vil ud fra teorien fokusere på og sammenligne forskelle og ligheder i bevægelsernes demokratiske måde at virke og vinde indflydelse. Eksempelvis arbejderbevægelsen, fagbevægelsen, andelsbevægelsen, kvindebevægelsen (i forskellige perioder), skyttebevægelsen, husmandsbevægelsen, grundtvigianismen, Indre Mission, Kristeligt Folkeparti, afholdsbevægelsen, Kritiske lyttere og fjernseere m.fl., Kommunisterne, fredsbevægelsen, miljøbevægelser (NOA), Idrætsbevægelsen (DDGI), Oplysning om Atomkraft (OOA), Vietnam-bevægelsen, Ungdomsoprøret, Juni-bevægelsen, Folkebevægelsen mod EU, Venligboerne, Alternativet og Dansk Folkeparti.

Der findes ikke én oplagt grundbog. Bl.a. kan inddrages: Søren Hein Rasmussen: Sære Alliancer. Politiske bevægelser i efterkrigstidens Danmark. 1997. Derimod er der basis for et fælles kompendium med relevante teorier og kronologiske paradigmatiske eksempler på studiet af forskellige sociale bevægelser, som inspiration til opgaveskrivningen.

Kun studerende med grundfag i Historie kan anvende dette kursus som Bachelortilvalg.
Holdundervisning / forelæsninger / øvelser
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 203
  • Eksamensforberedelse
  • 129,5
  • I alt
  • 388,5
Mundtlig
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet med opsyn.
Krav til indstilling til eksamen

Aktuelle studieordninger for Historie og Studiehåndbogen [KA] (2015 & 2019) og Studiehåndbogen [BA] (2013 & 2019).

Kriterier for bedømmelse