HHIB14282U HIS 28. (BA-tilvalg) Slaveri i den antikke græske verden

Få overblik på Historie, BA-tilvalg, lektionskatalog forår 2024

HIS 28. (BA-tilvalg) Slaveri i den antikke græske verden
Slaveri var endemisk i den antikke græske verden. I alle dele af økonomien, i hjemmet og i det offentlige liv arbejdede slavergjorte mennesker for og ved siden af de frie, og der er almindelig enighed om blandt forskere, at antikkens Grækenland udgjorde et af de få historiske slavesamfund, dvs. at et flertal af indbyggerne var afhængige af slavegjortes arbejde for livets opretholdelse.

Vi undersøger slaveriet i den antikke græske verden fra ca. 700 f.v.t. til ca. 100 f.v.t. i første omgang med særligt henblik på de slavegjordes forhold, deres oprindelse og deres betydning for den antikke græske økonomi. Derudover vil tre hovedproblemer, som netop nu har forskningens interesse, stå centralt for vores undersøgelse:

1. Hvad præcis var en slave i antikkens Grækenland? Spørgsmålet kan virke simpelt, men forskningen har over de seneste årtier være delt mellem historikere, der ser slaveri som en grundlæggende økonomisk og juridisk institution og andre, der betragter slaveri som en social relation, tvetydig og fuld af gråzoner. I forlængelse heraf udestår et interessant spørgsmål om selve begrebet slaveri, der normalt forstås som et universelt, socialt og økonomisk fænomen. Men i hvilken grad ligner slaveriet i den antikke græske verden slaveriet i den senere transatlantiske verden? Og hvordan kan den komparative vinkel støtte eller komplicere vores fortolkninger?

2. Hvilke forestillinger knyttede sig til de slavegjorte? Vi forsøger at tegne et billede af ”l'esclave imaginaire" og undersøger i hvilket omfang og hvordan forskellige stereotyper—herunder både etniske og sociale—understøttede og legitimerede slaveriet.

3. Et sidste vigtigt spørgsmål knytter sig til slaveriets betydning for de græske bystaters sociale og politiske udvikling og indretning. De græske bystater regeredes af deres frie mandlige borger, og de institutioner—domstole, råd, forsamlinger, osv.—de udviklede til at ordne deres fælles anliggender og løse indbyrdes konflikter har haft dyb indflydelse på ikke blot bystatssamfundenes historie og de livsvilkår de bød deres indbyggere, de har også været et spejl for udviklingen af moderne, liberale demokratier som vores eget. Men i hvilket omfang var de frie mandlige borgeres deltagelse i politik afhængig af slaver og deres arbejde? Og hvad betød idéer og slaveri og frihed for udviklingen af verdens første demokratier?