HHIB04714U HIS 71. Identitet og Politik i Oldtidens Athen
HIS 71. Identitet og Politik i Oldtidens Athen
Område 1: introduktion til historievidenskab med humanistisk
videnskabsteori (HHIB00711E)
[Bacheloruddannelsen i historie, 2022-ordningen]
Få overblik på
Historie,
BA, lektionskatalog efterår 2024
HIS 71. Identitet og Politik i Oldtidens Athen
Begrebet ’identitetspolitik’ er efterhånden så udbredt, at de
fleste virker til at have en idé om, hvad det vil sige, at en
politik tager udgangspunkt i identitet. Men hvad vil det egentlig
sige? I dag handler det typisk om at understøtte en bestemt del af
et samfunds befolkning, som oplever negativ forskelsbehandling. Men
koblingen mellem identitet og politik er ikke ny, selv om vor tids
store opmærksomhed på de underpriviligerede måske er det. I dette
kursus undersøger vi, hvordan personlig og kollektiv identitet
formede og blev formet af det klassiske, athenske demokrati. Håbet
er, at vi, fra et historisk persepktiv, kan få en dybere forståelse
for en diskussion, som synes bundet til netop vores tid.
Ordet ’identitet’ kommer fra det latinske idem: ’samme’.
Vi skal forsøge at forstå, hvad det var, der gjorde, at nogle
mennesker i den oldgræske verden kunne forstå sig selv som værende
’de samme’. Den kollektive identitet som athensk borger var en
kilde til både tillid og stolthed; det var nødvendigt for at få
folk til at bruge deres tid i rådsbygningen, for eksempel, i stedet
for på marken derhjemme. Men for at forstå, hvordan nogen kunne
være de samme, må vi forstå, hvordan de adskilte sig fra dem, de
ikke var. Kurset kommer derfor til at balancere imellem
identitet og forskel og inklusion og eksklusion i arbejdet med at
forstå, hvordan identiter blev afgrænset i det klassiske Athen.
Kurset har til formål at skabe klarhed over, hvad det er, der gør
en historisk undersøgelse videnskabeligt lødig. Oldtidshistorien er
et godt sted at øve dette. Med et meget fragmenteret og skævvredet
kildemateriale er vi afhængige af et velvalgt teoretisk
udgangspunkt, metodisk stringens og en kritisk indstilling til
kildernes udsagnskraft for at kunne slutte fra de historiske kilder
til de samfund, de kommer fra. Indsigterne fra den sideløbende
forelæsningsrække om humanistisk videnskabsteori integreres løbende
i dette arbejde.
Undervisningen veksler imellem korte forelæsninger og seminarer med
individuelt og gruppebaseret arbejde. I sidste halvdel af
semesteret sættes flere undervisningsgange af til et længere
gruppearbejde, der giver mulighed for at komme i dybden med et
afgrænset kildemateriale.
Humanistisk videnskabsteori
I tilknytning til Introduktion til Historievidenskab følges en
forelæsningsrække om humanistisk videnskabsteori. Her får du et
kendskab til grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og
problemstillinger inden for humaniora, og forelæsningerne vil
behandle relationen mellem humanistisk videnskab på et generelt
plan og de mere fagspecifikke videnskabelige praksisser.
Forelæsninger giver således indblik i de forskellige fagligheder og
faglige identiteter, der findes på instituttet, og du stifter
bekendtskab med fagenes forskellige videnskabsteoretiske
traditioner og udfordringer. Du får herunder viden om, hvordan
fagene er forskellige, og hvad de har til fælles ud fra de helt
grundlæggende spørgsmål: Hvad er viden? og Hvordan bliver viden
til?
Område 1:
- Francis Fukuyama: Identity: Contemporary Identity Politics
and the Struggle for Recognition. London: Profile Books, 2018.
- Robet Garland: How to Survive in Ancient Greece. Pen
& Sword Books Limited, 2020.
- Mogens H. Hansen: The Athenian Democracy in the Age of
Demosthenes: Structure, Principles, and Ideology. 2. ed.
Bristol Classical Paperbacks. Bristol: Classical Press, 2001.
Humanistisk videnskabsteori:
- K. R. Eskildsen: Humaniora? En spørgende
videnskabsteori. København: Samfundslitteratur, 2019.
Desuden digitalt kompendium.
- Kategori
- Timer
- Forelæsninger
- 42
- Holdundervisning
- 42
- Forberedelse (anslået)
- 187
- Eksamensforberedelse
- 117,5
- I alt
- 388,5
Tilmelding: Nystartede studerende kontaktes og holdsættes
af studievejledningen på SAXO.
Område 1 styrer holdplacering på Metode 1. Se lektionskatalog.
Øvrige studerende: "løse" tilmeldinger foretages
i Eftertilmeldingsperioden på hverdage kl. 10-12 på tlf.: 51
29 98 32. Holdsætning først på plads fredag inden
semesterstart.
- Point
- 15 ECTS
- Prøveform
- Hjemmeopgave
- Prøveformsdetaljer
- Bunden hjemmeopgave under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse, der består af [A] tilstedeværelse i min. 80 % af forelæsningerne i den videnskabsteoretiske del og [B] to skriftlige opgaver, samlet 3-5 normalsider, i tilknytning til den videnskabsteoretiske del.
- Krav til indstilling til eksamen
- Hjælpemidler
- Alle hjælpemidler tilladt
- Bedømmelsesform
- bestået/ikke bestået
- Censurform
- Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- HHIB04714U
- Point
- 15 ECTS
- Niveau
- Bachelor
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Efterår
- Skemagruppe
- Se skemalink
Studienævn
- Studienævnet for Saxo-Instituttet
Udbydende institut
- Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin
Udbydende fakultet
- Det Humanistiske Fakultet
Kursusansvarlige
- Christian Ammitzbøll Thomsen (5-65636f6f76426a776f306d7730666d)
Humanistisk videnskabsteori - Tim Flohr Sørensen (6-6e6f74363335436b7870316e7831676e)
Humanistisk videnskabsteori - Emil Skaarup
(11-6d7571747b7369697a7d7848707d7536737d366c73)
Område 1