HHIB03713U HIS 71. Folkedrab i det 20. århundrede

Få overblik på Historie, BA, lektionskatalog efterår 2023

HIS 71. Folkedrab i det 20. århundrede
’Never again’ står der i dag på en mindesten foran den tidligere nazistiske udryddelseslejr Treblinka i Polen. Her mistede mere end en halv million mennesker livet i årene 1942 og 1943 som led i nazisternes plan om at udrydde jøder og andre uønskede mennesker fra tyskernes ’Lebensraum’.

Holocaust rystede verden og ændrede forståelsen af menneskelig grusomhed, men Holocaust var ikke det 20. århundredes første folkedrab, og det viste sig heller ikke at blive det sidste.

For som historiker Yehuda Bauer har påpeget: "The horror of the Holocaust isn’t that it deviated from human norms; the horror is that it didn’t.”

På dette kursus undersøges hvordan og hvorfor folkedrab har fundet sted i det 20. århundrede, og hvordan de defineres og erindres.

På kurset arbejdes med fokus på to forskellige eksempler på folkedrab i det 20.århundrede:

• Holocaust (1933-1945), verdenshistoriens mest kendte folkedrab, der kort tid efter ledte til en international konvention mod folkedrab, omfattende forskning for at finde frem til årsagerne og dynamikkerne i folkedrabet, vidnesbyrdlitteratur og kunst og en omfattende mindekultur.
• Det armenske folkedrab (1915-1918), der også kaldes ’det glemte folkedrab’, og som bliver aktivt benægtet af den tyrkiske stat i dag.

De to folkedrab vil både blive undersøgt som enkeltstående historiske begivenheder og som eksempler, der kan sammenlignes med henblik på at undersøge forskellene og lighederne mellem dem.

Kursets fokusområder er:

• Hvilke historiske begivenheder og processer ledte frem til folkedrabene?
• Folkedrabenes forløb: begivenheder, aktører og faser.

Folkedrabenes efterspil: retsopgør, benægtelse, erindringspolitik og mindekultur.


Humanistisk videnskabsteori
I tilknytning til Introduktion til Historievidenskab følges en forelæsningsrække om humanistisk videnskabsteori. Her får du et kendskab til grundlæggende videnskabsteoretiske begreber og problemstillinger inden for humaniora, og forelæsningerne vil behandle relationen mellem humanistisk videnskab på et generelt plan og de mere fagspecifikke videnskabelige praksisser. Forelæsninger giver således indblik i de forskellige fagligheder og faglige identiteter, der findes på instituttet, og du stifter bekendtskab med fagenes forskellige videnskabsteoretiske traditioner og udfordringer. Du får herunder viden om, hvordan fagene er forskellige, og hvad de har til fælles ud fra de helt grundlæggende spørgsmål: Hvad er viden? og Hvordan bliver viden til?