HHIB01652U HIS 65. Libertarianisme - i USA og Danmark
HIS 65. Libertarianisme - i USA og Danmark
Historie
Område 3: Historieformidling med formidlingsteori (HHIB00651E)
[Bacheloruddannelsen, 2019-ordningen]
Få overblik
på
Historie, BA, lektionskatalog efterår 2021
HIS 65. Libertarianisme - i USA og Danmark
Libertarianisme refererer til en række teorier, der prioriterer
frihed og individualisme frem for andre værdier, såsom autoritet,
tradition og lighed, og er i høj grad et amerikansk fænomen. Den
moderne libertarianismes rødder spores normalt til
anarko-kapitalisten Murray Rothbard, som var en central skikkelse i
grundlæggelsen af den amerikanske libertarianske bevægelse i
1960'erne og 1970'erne. Siden da er de ideologiske
impulser, der stammer fra Rothbard og andre libertarianske tænkere
som fx Ludwig von Mises og Ayn Rand, ikke kun blevet omfavnet af
politikere som Ron Poul inden for Libertarian Party, men også af
paleokonservative politikere og debattører som Patrick J. Buchanan.
For nylig er libertarianisme og paleokonservatisme smeltet sammen i
Tea Party- og alt-right bevægelsen, som har fundet mange støtter i
det republikanske parti, herunder Donald Trump. Libertarianisme har
således bevæget sig fra periferien mod centrum i amerikansk
politik.
Libertarianisme har også sig manifesteret sig andre lande, herunder
Danmark. Inspireret af amerikanske libertariske tænkere og
organisationer blev der i starten af 1980erne dannet et
libertariansk selskab ved navn Libertas, som var drevet af
personer, som lancerede et højreorienteret ungdomsoprør med fokus
på radikal markedsliberalisme, social aktivisme og kompleks
samfundsteori. Samtidig med at Libertas fremførte en gennemgribende
kritik af venstrefløjen, Socialdemokratiet og velfærdsstaten,
distancerede de sig fra de traditionelle økonomisk liberale partier
i Danmark i form af Det Konservative Folkeparti og Venstre. I
starten var Libertas en marginal stemme i den offentlige debat, men
mange af selskabets medlemmer er sidenhen blevet prominente
politikere, akademikere og forretningsmænd og udbreder således
libertarianismen igennem mere privilegerede positioner og
platforme. Det gælder fx tænketanken CEPOS.
I dette kursus skal vi se nærmere på libertarianismen som idé og
bevægelse i USA og Danmark. Mere konkret skal vi se nærmere på
libertarianismens grundantagelser, teoretikere, aktivister,
organisationer samt dens rolle i det moderne samfunds ideologiske
debatter og politiske praksisser.
Historieformidling og formidlingsteori er en integreret del af
kurset, der sigter mod at styrke den studerendes kommunikative
viden og færdigheder.
Oplyses ved kursusstart.
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 84
- Forberedelse (anslået)
- 175
- Eksamensforberedelse
- 129,5
- I alt
- 388,5
Blanketnavn: Historie, BA, 3.semester: Område 3,
efterår 2021
Ordinær tilmelding:
Vælg tre "Område 3" kurser i prioriteret rækkefølge. Ved
færre prioriteringer opfattes øvrige kurser som 2. eller
3.prioritet. Tjek alle tilmeldinger inden du logger af
Selvbetjeningen. Område 3 styrer holdplacering på Historisk
samfundsanalyse og videnskabsteori [=HSV].
* HIS 65. Reformationen / HSV Hold 1
* HIS 65. Libertarianisme - i USA og Danmark / HSV Hold 2
* HIS 65. Byens huse - byens rum / HSV Hold 3
* HIS 65. Det britiske Imperium i politik og kultur fra ca. 1500
til Brexit / HSV Hold 4
Øvrige studerende: "løse" tilmeldinger foretages i
Eftertilmeldingsperioden på hverdage kl. 10-12 på tlf.: 51 29 98
32.
- Point
- 15 ECTS
- Prøveform
- Andet
- Krav til indstilling til eksamen
Kriterier for bedømmelse
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- HHIB01652U
- Point
- 15 ECTS
- Niveau
- Bachelor
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Efterår
- Skemagruppe
- Se skemalink
- Studienævn
- Studienævnet for Saxo-Instituttet
Udbydende institut
- Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin
Udbydende fakultet
- Det Humanistiske Fakultet
Kursusansvarlige
- Niklas Olsen (6-80817e857780527a877f407d8740767d)