HHIÅ01831U ÅU HIS 83. Kristne, ikke-kristne og radikale kristne i tidlig moderne Europa

ÅU HIS 83. Kristne, ikke-kristne og radikale kristne i tidlig moderne Europa
Dette kursus handler om religiøse brydninger og kulturudveksling i fortrinsvis Europa mellem 1600 og 1850. Kurset handler om hvordan kristne, jøder og muslimer interagerede, inspirerede og kritiserede hinanden, når de rejste på tværs af landegrænser eller levede side om side i europæiske byer. Samtidig var den traditionelle kristne kultur i Europa i opbrud, og opbruddet kørte i to spor: det ene var præget af begyndende sekularisering (hvilket både indbefattede religionskritik og religiøs tolerance), det andet var præget af stærke kristne vækkelsesbevægelser, som fik stor kulturel gennemslagskraft. Nogle af de vakte tilegnede sig kristendommen i radikaliseret form, og ikke sjældent indeholdt deres skrifter markant magtkritik, som rakte ud over den religiøse sfære. Vi skal læse moderne teorier om radikalisering, diskutere hvorfor folk bliver radikaliserede og hvordan teorierne passer på det kildemateriale om radikale kristne bevægelser, som vi gennemgår. Kurset har endvidere fokus på hvordan kristne, jødiske og muslimske grupper etablerede materielle praksisser og diskurser, som skabte stærke fællesskaber indadtil og klar afgrænsning udadtil.

Undervisningen vil omhandle følgende emner:

• Religiøse konflikter, herunder den tyske trediveårskrig
• Puritanske og pietistiske vækkelsesbevægelser i Nordeuropa.
• Radikale protestantiske bevægelser
• Fysiske angreb på ikke-kristne og heterodokse kristne befolkningsgrupper i europæiske byer
• Kristne rejsende: mange heterodokse grupper var meget mobile, især franske huguenotter og tyske herrnhuter. Hvorfor rejste de, hvor rejste de hen og i hvilket omfang afspejlede rejserne fremvæksten af nye former for fællesskaber?
• Muslimske rejsende i Europa, Carsten Niebuhrs ekspedition til Mellemøsten: hvordan inspirerede kristne og muslimske kulturer hinanden gensidigt?
• Jødiske rejsende, jødiske ghettoer og den jødiske Haskalah
• Den religiøse habitus: hvordan var henholdsvis jødiske, muslimske og radikale kristne genkendelige i det tidlig moderne gadebillede (klædedragt, frisure/paryk, og religiøse genstande)
• Religiøs sansehistorie. Dette er et nyt forskningsfelt, som primært handler om hvordan fortidens mennesker hørte, lugtede, følte og smagte omverdenen. Vi skal læse introducerende litteratur, om blandet andet tidlig moderne soundscapes, og diskutere metodiske tilgange med særlig henblik på det religiøse felt
• Fransk materialisme og britisk deisme
• Debatter om religiøs tolerance i Europa.
• Teorier (fortrinsvist moderne) om radikalisering