HFAB00701U ARK. Metode 2: dokumentation og analyse med forskningsområde

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

ARK. Method 2: Documentation and Analysis with research Topic

Uddannelse

Forhistorisk eller Klassisk Arkæologi

Kursusindhold

Kurset omhandler de grundlæggende principper og anvendelsesmuligheder inden for udvalgte analysetyper og introducerer den studerende til anvendelsen af digitale Geografiske Informationssystemers til dokumentation, visualisering og rumlig analyse af arkæologiske data

Bluszcz, A. 2004. OSL Dating in Archaeology. I: Marian Scott, E., Alekseev, A.Y. & G. Zaitseva (red.), Impact of the Environment on Human Migration in Eurasia. NATO Science Series: IV: Earth and Environmental Sciences 42. Springer, Dordrecht.

Broch M.C. 2016. En introduktion til luftfotoarkæologi på internettet: fælder og Fund. Holstebro Museums Årsskrift. 38-48.

Chapple, R.M. 2013. Radiocarbon dating: theoretical concepts and practical applications (all you ever wanted to know about 14C but were afraid to ask). I: B. Kelly, N. Roycroft & M. Stanley (red.): Futures and Pasts: archaeological science on Irish road schemes, 75-86

Clarkson, Ch. & S. O’Connor 2014. An introduction to Stone Artifact Analysis. I: Balme, J. & A. Paterson (red.): Archaeology in Practice: A Student Guide to Archaeological Analysis. Wiley & Sons. 151-206.

Conolly, J & M. Lake 2006. Geographical Information Systems in Archaeology. Cambridge University Press, 1-50. Enghoff, I. Bødker 2005. Dyreknogler fra Vikingetidens Viborg. I: M. Iversen, D.E. Robinson, J. Hjermind & C. Christensen (red.), Viborg Søndersø 1018-1030. Arkæologi og naturvidenskab i et værkstedsområde fra vikingetid. Viborg Stiftsmuseum, Jysk Arkæologisk Selskab. 239-245.

Fisher, A. & A. B. Gotfredsen 2006. Da landbruget kom til Nordvestsjælland – tidligt tamkvæg i Åmosen. Fra Nordvestsjælland. Årbog for kulturhistorien i Nordvestsjælland 2005-6. 35-54.

Grøn, O. 2000. Analyse af flintspredninger på stenalderbopladser. I: Eriksen, B. Valentin (red.). Flintstudier. En håndbog i systematiske analyser af flintinventarer. 157-186

Hämmerle, M. & B. Höfle 2018. Introduction to LiDAR in Geoarchaeology from a Technological Perspective. I: Siart, C., Forbriger, M. & O. Bubenzer (red), Digital Geoarchaeology.Natural Science in Archaeology. Springer, Cham. 167-182.

Holst, M. Kähler 2005. Digitale fladeudgravninger. Arkæologisk Forum 12. 29-35.

Kakavakis, O. 2015: Lithics in the Neolithic archaeology of Greece: Capturing the social dynamics of chipped stone technology. SHARE 2:1. Cardiff University. 3-19

Kanstrup, M. & J. Olsen 2020. Nye kalibreringskurver – betyder det noget? Arkæologisk Forum 43. 25-28.

Knitter, D. & O. Nakoinz 2018. Point Pattern Analysis as Tool for Digital Geoarchaeology: A Case Study of Megalithic Graves in Schleswig-Holstein, Germany. I: Siart, C., Forbriger, M. & O. Bubenzer (red), Digital Geoarchaeology.Natural Science in Archaeology. Springer, Cham. 45-64.

Lambers, K. 2018. Airborne and Spaceborne Remote Sensing and Digital Image Analysis in Archaeology. I: Siart, C., Forbriger, M. & O. Bubenzer (red), Digital Geoarchaeology.Natural Science in Archaeology. Springer, Cham. 109-122.

Landeschi, G. 2019: Rethinking GIS, three-dimensionality and space perception in archaeology. World Archaeology, 51:1. 17-32.

Lynnerup, N., T. Solheim, J. Boldsen & V. Alexandersen 2008: Alders- og kønsvurdering. I: N. Lynnerup, P. Bennike og E. Iregren (red.): Biologisk antropologi med human osteologi. København. 69-96.

Mauritzen, E.S, L.H. Olesen & C.M. Risager 2015. Brug af droner I dansk arkæologi. Drone Rapport. Droneprojektet. 1-70

O’Connor, T. 2004: The Archaeology of Animal bones. Sutton Publishing Limited. 1-18.

Oldenburg, F. 2009: Pottery vessels from seven Late Roman Iron Age burial sites in the vicinity of Copenhagen – Preliminary observations on production, classification function and chronology. I: L. Boye & U. Lund Hansen (red.), Wealth and Prestige. An analysis of rich graves from Late Roman Iron Age on Eastern Zealand, Denmark (Studier i Astronomi, Nyere Tid og Arkæologi II). Esbjerg. 81-113.

Olesen, L. Helles & E. Schlosser Mauritzen 2012: Skjulte fortidslandskaber i skov og hede afsløres med detaljerede laserscanninger. Holstebro Museums Årsskrift. 24-40.

Orton, C. & M. Hughes 2013. Pottery in Archaeology: Second Edition. Cambridge. 1-38 + 203-274

Philippsen, B. 2017. Problems in radiocarbon dating. I: M. Sørensen & K. Buck Petersen (red.): Problems in palaeolithic and mesolithic research (Arkæologiske Studier 12). København. 105-117.

Porter, S. T., M. Roussel & M. Soressi 2016. A Simple Photogrammetry Rig for the Reliable Creation of 3D Artifact Models in the Field. Lithic Examples from the Early Upper Paleolithic Sequence of Les Cottés (France). Advances in Archaeological Practice 4/1. The Society for American Archaeology. 71-89

Saturno, W., T.L. Sever, D.E. Irwin, B.F. Howell & T.G. Garrison 2007. Putting Us on the Map: Remote Sensing Investigation of the Ancient Maya Landscape. I: J.R. Wiseman & F. El-Baz (red.): Remote Sensing in Archaeology. New York. 137-160.

Skousen, H. 2008. Det arkæologiske registreringsarbejde. I: I. Nielsen og J. Lolk (red.). Arkæologi i lange baner. Undersøgelser forud for anlæggelsen af motorvejen nord om Århus 1998-2007. Moesgård Museum. Århus. 1-21. (Slots- og Kulturstyrelsen 2016. Dokumentation og afrapportering. (Tekst uddraget fra SLKS hjemmeside den 28.01.2019)

Trinks, I. 2014. Nondestructive Subsurface Mapping. I: M. Carver, B. Gaydarska & S. Montón-Subías (red.): Field Archaeology from around the World. Ideas and Approaches. New York. 33-41.

Valente, E. & M. Cozzolino 2019. GIS mapping of the archaeological sites in the Molise Region (Italy). Archeologia e Calcolatori 30, 367-385.

Verhagen, P. 2018. Spatial Analysis in Archaeology: Moving into New Territories. I: Siart, C., Forbriger, M. & O. Bubenzer (red.) Digital Geoarchaeology.Natural Science in Archaeology. Springer, Cham. 11-25.

Winther-Jacobsen, K. 2017. Landskabsarkæologi i det 21. århundrede. Klassiske Arkæologisk Studier 4, Aigis.

Holdundervisning, forelæsninger, øvelser.
  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 0
  • I alt
  • 0
Mundtlig
Individuel
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet
Krav til indstilling til eksamen

Eksamen er en portefølje eksamen med et samlet omfang på 16-20 normalsider. Heraf skal de 8-10 sider omhandle Dokumentation og Analyse.

Dokumentation og analyse delen af opgaven skal indeholde en rumlig analyse af arkæologiske prøver, fund, og/eller strukturer i et arkæologisk udgravningsfelt visualiseret i GIS med reference til det opgivne pensum. Opgaven skal forholde sig aktivt til og inddrage pensum.

Opgaven skal bestå af:

1) redegørelse for begrundelse for valg af arkæologisk lokalitet og dens egnethed for denne form for analyse.

2) redegørelse for hvordan data er genereret dvs. kort diskutere de analyser, der er udført herunder de naturvidenskabelige.

3) demonstration af GIS færdigheder f.eks. med kombination af tekst of skærmbilleder omfattende:

  • Georeferering af den valgte lokalitet i henhold til tilgængeligt kortmateriale
  • Digitalisering af udgravning (etablering af geopackage) og joining af vektor lag med data i attributtabel ved at forbinde shapes med CSV data)
  • Anvendelsen af symbologi til at visualisere den rumlige analyse.

4) Opgaven skal inkludere et kort designet til print, som anvendes som udgangspunkt for en rumlige analyse af den valgte lokalitet.

Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse