HDAK0065FU DAN; Hav, kyst og klima i dansk og nordisk litteratur: Mod en blå litteraturhistorie

Hav, kyst og skibsfart er uomgængelige fænomener, når vi taler om dansk og nordisk identitet. Dertil kommer, at havet og kysterne er rykket helt frem i vores bevidsthed som følge af den klimakatastrofe, vi synes at befinde os midt i.

Den seneste rapport fra IPCC, FN’s klimapanel, forudsiger havvandsstigninger på op til 2 meter i 2100, og stigningerne vil fortsætte ikke blot de efterfølgende århundreder, men de næste årtusinder. Havets rolle som planetens livmoder og termostat bliver erkendelsesmæssigt presserende, når vi befinder os midt i en biodiversitetskrise og med udsigten til globale temperaturstigninger med dertilhørende uoverskuelige sideeffekter.

På dette kursus skal vi læse (og se) både historiske og samtidige værker, der tematiserer forholdet mellem mennesker, havet, kysterne og klimaet, ligesom vi skal læse tekster, der på et mere teoretisk og begrebsligt plan kan hjælpe os med at 1) forstå, hvad klimaforandringer er, 2) hvorfor og hvordan de opstår, 3) hvilken rolle litteraturen kan spille i vores forståelse af klimaforandringer, og 4) hvilke repræsentationsmæssige udfordringer, klimaforandringer udgør for forfattere. Vi skal også stifte bekendtskab med retninger som blå humaniora og teorier om blå økologi.

Hvis præmissen er udsigten til at bebo en vådere og voldsommere blå planet, så er kurset båret af en overbevisning om, at vores blå litteraturhistorie – tekster om fx sømænds erfaringer med havets kontingens og kraft og om menneskers kystpraksisser i kontaktzonerne mellem land og hav – kan træne vores økologiske sensibilitet og assistere os i at tilpasse os den nye økologiske orden, som er mere blå end grøn.

På kurset skal vi blandt andet læse Siri Jacobsens Havbrevene (2018) og uddrag fra Peder Frederik Jensens Rans vilje (2023) samt Dorte Nors og Henrik Saxgrens En linje i verden (2021). Vi skal også læse Drachmanns ”Efter Orkanen” (1881), der handler om 1872-stormfloden, som Rans vilje også gør det. Vi skal desuden læse Blixens ”Syndfloden over Norderney” (1935) og uddrag af Kirks Fiskerne (1928), Seebergs Ved Havet (1978), Strøksnes’ Havboka (2015) og Laugesens Vadehave (2020). Kurset har også en historisk dimension, så vi skal tillige læse uddrag af Bjørneboes Haiene (1974), Sandemoses Mytteriet på Barken ”Zuidersee” (1963), Aage Krarup Nielsens En Hvalfangerfærd (1921), Skrams Forraadt (1892), Kiellands Garman & Worse (1880), Lies Gaa Paa! (1882) og Jens Munks Navigatio Septentrionalis (1624). Endelig skal vi læse ”Grønlændingenes saga” (1200-1230).