HDAB0048FU DAN; Valgfag 2: Fortællinger om København – sprog, litteratur, medier

København har gennem de seneste 500 år været det urbane centrum i Danmark og som sådan har byen haft en mangfoldighed af forskellige funktioner og betydninger: som fæstning og residensby for konge og statsadministration; som handels- og arbejdsplads; som social smeltedigel og kontaktzone for forskellige samfundsklasser, sprog og kulturer; som turistmål; og som kulisse for historiske begivenheder, politiske omvæltninger og stormfulde forelskelser. København er det alt sammen, og byens geografi af steder, gader, pladser og bygninger emmer af erindringer og spor af det liv som har skabt byen.

Kurset kombinerer metoder og teori fra danskfagets tre søjler: litteratur, sprog og medier. Med det tværfaglige afsæt skal vi arbejde med betydningen af København som sted og som levet og sanset erfaring – sådan som den kommer til udtryk i sprog og lyde, byrum og bygningsværker, litteratur, sange og film.

Vi skal analysere, hvordan de københavnske rum er blevet sat i scene gennem litteraturhistorien af forfatter som Herman Bang, Tove Ditlevsen og Dan Turèll – Og vi skal undersøge, hvilke levede stedslige og sociale erfaringer nutidens ’gentrificerede’ kvarterer i København afføder hos forfattere som Thomas Korsgaard, Lone Aburas og Johan Davidsen.

Vi skal undersøge, hvordan filmens og fjernsynets København – fra de første stumme strimler fra omkring 1900 til aktuelle, danske film og tv-serier. Som modbillede til København skal vi også studere, hvilken rolle, de landsbyer, der i tiden efter 2. verdenskrig voksede sammen med København og blev til forstæder, har spillet i audiovisuelle fiktioner.
 

Sproget i København i det 20. århundrede afspejler tidens klassesamfund med et højsocialt, borgerligt københavnsk og et lavsocialt arbejderkøbenhavnsk. Vi skal lytte til eksempler på forskellige slags sprog fra perioden, f.eks. talt af arbejdere på Christianshavn og fruer på Østerbro, men vi skal også stifte bekendtskab med den særlige Amagerdialekt, som i dag er uddød. Vi skal derudover undersøge, hvordan nutidens mangfoldige København manifesterer sig sprogligt, f.eks. i multietnisk ungdomssprog.

Kursets teoretiske grundlag er den moderne stedteori eller kulturgeografi som interesserer sig for, hvordan steder opstår og opnår betydning i sammenhæng med menneskers liv og historie. Dette teoretiske udgangspunkt kombineres med sociolingvistiske og kultursociologiske teorier om sprogforandring som udtryk for social forandring og mobilitet.

Arbejdsformerne på kurset varierer mellem forelæsninger, studenteroplæg, byvandringer og feltarbejde i byrummet samt besøg på Københavns Museum og andre relevante udstillinger.