ASTK18456U Geoøkonomi, grøn omstilling og transformativ globalisering

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

Geo-economy, Green Transition and transformative globalization

Uddannelse

Fuldtidsstuderende der er indskrevet på Institut for Statskundskab, KU.

  • Bachelor- og kandidatuddannelsen i Statskundskab
  • Kandidatuddannelsen i Security Risk Management
  • Kandidatuddannelsen i Samfundsfag

 

Fuldtidsstuderende der er indskrevet på det Samfundsfaglige fakultet, KU.

  • Kandidatuddannelsen i Social Data Science

 

Kurset er tilgængeligt for:

  • Enkeltfagsstuderende
  • Studerende på Åbent Universitet
  • Dansktalende udvekslingsstuderende

 

Indskrevne studerende tilmelder sig kurset gennem Selvbetjeningen. Kontakt venligst studieadministrationen på de enkelte uddannelser for spørgsmål vedrørende tilmelding.

 

Kursusindhold

Kurset har en sammenhængende, todelt struktur med et generelt fokus på den geoøkonomiske fragmentering i politik praksis i dets første del, og dels et særskilt fokus på de udfordringer, som den grønne omstilling skaber i kursets anden del.

 

Første del ser på teorier om geoøkonomi – liberalisme, realisme og deres kritikere - og udforsker fragmenteringen i praksis af geoøkonomi, primært hos de magtfulde ’stater’ (især EU og den grønne pagt, men også USA, Kina og ’emerging economies’). Det empiriske fokus omfatter - men ikke begrænset - til den grøn omstilling. Eller sagt på en anden måde, kursets første del ser på forskellige forståelser af konteksten for fx den grønne omstilling. For nogle er den grønne omstilling særegent politikområde, for andre er det et ’normalt’ politikemne.

 

Geoøkonomi er inden for IP et stærkt omdiskuteret begreb, typisk forstået som brugen af økonomiske magtmidler indenfor for udenrigspolitik og geopolitiske magtkampe indenfor IP realismen. Der er ikke forkerte forståelser. Geoøkonomi er en form for krigsførelse med økonomiske midler. Man skal være varsom med at se geoøkonomi udelukkende som et magtmiddel inden for geopolitikken. Geoøkonomi kan også forstås som en strukturel, strategisk kamp om fremtidig konkurrenceevne, vækst og teknologisk udvikling. Geoøkonomi er derfor tæt knyttet sammen med globaliseringen. Kurset tager udgangspunkt en forståelse af den grønne omstilling som en strategisk kampplads i en geoøkonomisk magtkamp om fremtidens globalisering. Det vil blive udfordret af alternative perspektiver i løbet af kurset. Specielt indenfor IPØ ses geoøkonomi som modsætningen til geopolitik. Hvor geopolitik er styret af staterne i en territorialiseret kamp om magtposition og sikkerhed, ser geoøkonomerne det anderledes. Geoøkonomi er en kamp, som staterne ikke kan kontrollere. Industripolitik, konkurrenceevnepolitik, sanktionspolitik og protektionistisk handelspolitik har utilsigtede effekter. Geoøkonomi er grundlæggende formet af sammenstødet mellem en territorialiseret og de-territorialiseret verdensøkonomi.  Geoøkonomi har nogle andre spilleregler og aktører. Firmaer og markedet er ofte langt mere magtfulde. Selvom økonomi er blevet våbenligsliggjort er omkostningerne ofte store og effekterne utydelige. 

 

Den grønne omstilling er skabt i sammenspillet – eller sammenstødet, om man vil - mellem stater og firmaer, investorer og forbrugere. Det er udgangspunktet for kursets andel del er at få undersøgt hvordan og i hvilket omfang den grønne omstilling kan analyseres som en form for geoøkonomisk kamp om globaliseringen. Andel del vil udpræget være case-baseret. De tre dominerende analysemodeller – realismens udenrigspolitikanalyse, liberalismens forhandlingsanalyse og konstruktivismens procesanalyse vil blive præsenteret og diskuteret. Grundlæggende vil anden del af kurset udforske hvordan og i hvilket omfang ’grøn handelspolitik’ er blevet til ’grøn industripolitik’ ved at se på brugen 

af handelspolitiske instrumenter (klimaudligningstold, import restriktioner, handelsaftaler), industripolitiske instrumenter (statsstøtte, investeringstiltrækning), erhvervspolitiske instrumenter (teknologifremme, infrastruktur, forskning og konkurrenceevnepolitik generelt), og endelig alternative styringsmidler, ofte benævnt som ’transformativ governance’ (inklusion i forhandlinger, dialoger og information, synlighed, ansvar og retslig styring), der inddrager andre aktører end stater og firmaer. Cases vil spænde fra grøn energipromovering, ressourceforbrug og cirkulær økonomi, handelsrektioner (importforbud, mærkningsregler) til udvalgte kampagner (plastik, tropisk træ fx). Interessetilkendegivelser fra deltagerne vil blive taget med i betragtning i det endelige emnevalg.  Andel afsluttes med den grundlæggende debat mellem grøn vækst og degrowth positionerne; er markedsbaseret vækstmodel forenelig med ambitiøs bæredygtigheds- og klimapolitik?  

 

Tentativ plan:

 

Part I – Geoeconomic fragmentation

  1. 1. Geoeconomic fragmentation og Grøn omstilling: en introduction
  2.  
  3. 2. Geoeconomics og IP liberalismer: Interdependence, Institutioner and ‘the Liberal Order’
  4.  
  5. 3. Geoeconomics og IP realism:  Geopolitics, strategiske interesser, ‘economic statecraft’
  6.  
  7. 4. Geoeconomics og IPØ: liberalism, mercantilism and the two faces of globalization
  8.  
  • Frihandelsdebatten: liberalisering vs merkantilisme
  • Realistiske-liberal debat om globalization
  • Alternative theorizeringer om transformationer I global politisk økonomi

Kapitalismekritikken. Transformative governance som perspektiv. Retfærdighed og demokrati debatten: Reform eller transforming af ‘verdensorden’

  1. 5. Practices
  2.  
  • Security, geopolitics og modern economic statecraft
  • Fragmentation og neo-mercantalisme: ny handels- og industripoltiik
  • Globalisation som neoliberalisering: business, financel og tech powers
  1.  
  2. 6. Workshop: “the way forward –analysis, approaches og metoder
  • The foreign policy framework
  • The negotiation framework
  • The constructivist approach 

 

Part II Geoeconomics and The Green Transformation: Strategies of the ‘Great powers’

  1. 7. Green growth, Green Deals: Kompromiset mellem markedet og klimapolitikken hos de liberal geoøkonomier  

EU: The European Green Deal

  1. 8. Magtkampene: Strategisk rivalisring

US og Kina

  1. 9. Transformative governance: Videnskaben, krisen, FN og non-state actors
  2.  
  3. 10. Transnational movements: Social rights and just development concerns

        

12. + 13. Cases på Grøn Geoøkonomi (TBD)

14. Conclusions – Transformations: the Growth debate, the Power debate

Supervision

Målbeskrivelser

Viden:

  • beherske sikker viden om teorier og begreber inden for international og global politisk økonomi, bæredygtighed grundlæggende institutioner i styringen af verdensøkonomien, klimapolitkken; magtfulde aktørers økonomiske udenrigspolitik, herunder energi, industri- og konkurrenceevnepolitik, handels- og investeringspolitik og grøn omstillingspolitik 
  • -          forklare den politiske proces og dynamikker i selvvalgte problemområder inden for klimarelateret økonomisk udenrigspolitik

Færdigheder:

  • forstå og anvende teorier og begreber fra international og global politisk økonomi samt internationalt klimasamarbejde
  • demonstrere analytiske og formidlingsmæssige evner på et konkret område af klimarelateret international og global politisk økonomi

 

Kompetencer:

  • skriftlig formidlingsevne  

Tentativt og illustrativt litteturliste til første del:

Luttwak, E. N. (1990) ‘From Geopolitics to Geo-economics: Logic of Conflict, Grammar of Commerce’, The National Interest, 20, 17–23. https:/​/​soeg.kb.dk/​permalink/​45KBDK_KGL/​1f0go08/​cdi_jstor_primary_42894676

Blanchard, J-M.F. and N.M. Ripsman 2008. ‘A Political Theory of Economic Statecraft’, Foreign Policy Analysis 4 (2008), pp. 371–98.

Farrell, H. and Newman, A. H. (2019) ‘Weaponized Interdependence: How Global Economic Networks Shape State Coercion’, International Security 2019, 44 (1), pp. 42–79

Scholvin, Sören & Mikael Wigell (2018) Power politics by economic means: Geo-economics as an analytical approach and foreign policy practice, Comparative Strategy, 37:1, 73-84, DOI: 10.1080/​01495933.2018.1419729

Wigell, Mikael, Sören Scholvin and Mika Aaltol (2019): Geo-Economics and Power Politics in the 21st Century The Revival of Economic Statecraft, Routledge.

Institut Jacques Delor (2022): Leveraging Trade Policy For The Eu’s Strategic Autonomy, Policy Brief June 2022, tilgængelig på LEVERAGING TRADE POLICY FOR THE EU’S STRATEGIC AUTONOMY - Institut Jacques Delors (institutdelors.eu)

Helwig, Niklas & Mikael Wigell (2022): The EU's Quest For Geoeconomic Power - Pursuing Open Strategic Autonomy, Fiia Briefing Paper 334, March 2022, pp. 1-7 

Babic, M., Dixon, A. D., & Liu, I. T. (2022). Geoeconomics in a changing global order. In M. Babic, A. D. Dixon, & I. T. Liu (Eds.), The Political Economy of Geoeconomics: Europe in a Changing World (1 ed., pp. 1-27). Palgrave Macmillan Ltd. International Political Economy Series https:/​/​doi.org/​10.1007/​978-3-031-01968-5_1

Mortensen, Jens L. (2020): “World Order: Lines of transformation” in E. Vivares (ed.), Routledge Handbook of International Political Economy. Routledge, 2020

Cowen, D. and Smith, N. (2009), After Geopolitics? From the Geopolitical Social to Geoeconomics. Antipode, 41: 22-48

Moisio, S. Re-thinking geoeconomics: Towards a political geography of economic geographies. Geography Compass. 2019; 13:e12466.

Kendskab til teorier inden for International Politik, klimapolitik og udenrigspolitik Noget kendskab til grundlæggende økonomisk teori, fx teorier om komparativ fordele, og nogen kendskab til grundlæggende folkeret og institutioner, fx basal EU ret, international handelsret (WTO) eller klimaregimet (FN), vil være en fordel, men ikke et krav, da kurset vil introducere dette.
Undervisningen vil anvende et mix af forelæsninger på hold, blandet med gruppeøvelser der fokuserer på vil teori, historik og tilgange til emnet, efterfulgt af mere case-centreret undervisningsgange i kursets anden del. Afslutningsvis tilbydes der vejledning af projekter i forskellige formater, fra tematiske grupper til enkelte individuel vejledning. Der må forventes enkelte ekspert gæsteoplæg.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • I alt
  • 56
Mundtlig
Individuel
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

 

 

Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Prøveformsdetaljer
Fri skriftlig opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: Fri skriftlig opgave  

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.