ASTK18403U Klimadiplomati - en disciplin på tværs af sikkerhed, handel og udvikling
Climate Diplomacy: A discipline across security, trade, and development
Full-degree students enrolled at the Department of Political Science, UCPH
- MSc in Political Science
- MSc in Social Science
- MSc in Security Risk Management
- Bachelor in Political Science
Full-degree students enrolled at the Faculty of Social Science, UCPH
- Master Programme in Social Data Science
The course is open to:
- Credit students from Danish Universities
- Open University students
Klimapolitik har i stigende grad fået betydning for, hvordan lande bedriver udenrigspolitik. På tværs af klassisk udenrigspolitiske områder som handels-, udviklings- og sikkerhedspolitik har klimaforandringerne sneget sig ind som et af de vigtigste udfordringer, der skal håndteres. Faget zoomer ind på fænomenet klimadiplomati – samspillet mellem udenrigs- og klimapolitik. Vi undersøger, hvordan klimadiplomati konkret finder sted, og hvad der er de vigtigste globale prioriteter.
Trods videnskabelig konsensus om, at menneskeskabt global opvarmning udgør en trussel mod det globale økosystem er drivhusgasudledning og temperaturstigninger fortsat med at stige globalt. Hvorfor er klimadiplomatiet ikke kommet længere? Hvad har det trods alt opnået? Og hvordan kan løsninger findes i en tid, hvor klimahensyn ofte tilsidesættes af mere presserende politiske problemer? For at give de bedste forudsætninger for at besvare de spørgsmål og forstå dynamikkerne i et klimadiplomati under rivende udvikling, lægger faget vægt på praksisnærhed, så de studerende kan få indsigt i arbejdet i
klimadiplomatiet. Her trækker vi på undervisernes prak og organiserer undervisningen omkring gæsteforelæseres arbejde fra det internationale klimadiplomati.
Faget giver de studerende en praktisk og teoretisk indføring i klimadiplomatiet, herunder gennem en sikkerheds-, handels- og udviklingspolitisk linse. Målet tilsigtes ved at bygge bro mellem de studerendes teoretiske og analytiske kompetencer fra statskundskaben med viden om international klimapolitik og færdigheder inden for diplomati. Faget vil give de studerende værktøjer til at analysere, hvordan internationale aktører interagerer på denne nye politiske arena.
Kurset vil være baseret på aktuelle cases og trække på den praktiske erfaring med klimadiplomati fra både undervisere og gæsteforelæsere. Ved fagets sidste semester havde vi bl.a. en hilsen fra Udenrigsminister Jeppe Kofod, klimaminister Dan Jørgensen og oplæg fra Danmarks COP26 chefforhandler Anette Ejersted, Danmarks Klimaambassadør Tomas Anker Christensen, Concito og vicepræsident for World Resources Institute Helen Morgan.
Faget vil være organiseret i tre hovedsøjler, 1) klimadiplomati, 2) teoretiske perspektiver, 3) empiriske cases.
1. Klimadiplomati: Første søjle giver de studerende en grundlæggende indsigt i klimadiplomatiets historie og aktører herunder de væsentligste institutionelle og juridiske rammer. Centrale temaer:
- Klimadiplomatiets historie
- FN’s rolle i global klimapolitik
- Parisaftalens arkitektur
- IRENA, IEA og andre centrale globale klima-aktører
- Rammerne for det forestående COP28
- Global byrdefordeling mellem udviklings- og udviklede lande
2.Teoretiske perspektiver: Anden søjler giver de studerende analytiske færdigheder i studiet af klimadiplomati, ved kort at skitsere kendte og nye teoretiske perspektiver fra statskundskaben og deres relevans for det klimadiplomatiske policyfelt.
- Sikkerhed- og risikoteori; klimaforandringer som en eksistentiel trussel
- Neorealisme og neoliberal intergovernmentalisme
- Grøn teori
- Global justice teori
3. Udenrigspolitiske felter og konkrete cases: Fagets tredje søjle udgør størstedelen af faget og giver de studerendes kompetencer til at analysere og reflektere over centrale problemstillinger inden for klimadiplomati, ved at forene viden, færdigheder og kompetencer præsentereret i faget i deres egne i selvstændige opgaver. Temaer:
- Sikkerhedspolitik – Krige i Ukraine og afhængighed af russiske fossile brændsler
- Udenrigspolitik – Dansk klimadiplomatisk indsats
- Handelspolitik – Grønne handelsaftaler
- Skrøbelige lande og folkefærd – flygtningepolitik
- Finansiering og udviklingspolitik – at tilpasse sig klimaforandringerne
- Forståelse af klimadiplomatiske aktører og institutioner
- Kendskab til Parisaftalen og international klima governance
- Kendskab til klimadiplomatiets historie
- Basal forståelse af klimaforandringers årsager og indvirkning globalt
Færdigheder:
- Anvende international politisk teori til at forstå, forklare og analysere globale klimapolitiske problemstillinger.
- Forstå sammenhængene inden for klimadiplomatiske felter, herunder sikkerheds-, handels- og udviklingspolitik
- Identificere, bearbejde og analysere relevant empiri på en selvstændig måde til at forklare og løse klimadiplomatiske problemstillinger
- Argumentere teoretisk og empiriske for løsningsmodeller til klimadiplomatiske problemstillinger
- Analysere Danmarks rolle på den klimadiplomatiske arena
- Værktøjer til at analysere, formidle og diskutere aktuelle dilemmaer i klimadiplomatiet
- Selvstændig analyse af aktuel klimapolitisk case med anvendelse og diskussion af relevante teoretiske perspektiver og relevant empiri.
Foreløbig:
Dessler, A. E., & Parson, E. A. (2019). The science and politics of global climate change: A guide to the debate. Cambridge University Press.
Vogler, J. (2016). Climate change in world politics. Springer.
Bhandari, P. et al. (2022) 5 Things COP27 Must Achieve for Vulnerable Countries
Dessler, A. E., & Parson, E. A. (2019). The science and politics of global climate change: A guide to the debate. Cambridge University Press.
IPCC (2021). Headline Statements from Summary for policymakers. In: Working Group I contribution Sixth Assessment Report, Climate Change 2021: The Physical Science Basis
IPCC (2022). Headline Statements from the Summary for policymakers. In: Working Group II contribution, Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability
IPCC (2022) Headline Statements from the Summary for Policymakers. In: Working Group III contribution , Climate Change 2022: Mitigation of Climate Change
Ruffini, Pierre-Bruno (2018). The Intergovernmental Panel on Climate Change and the Science-Diplomacy Nexus. Global Policy Volume9, IssueS3 Special Issue: Science Diplomacy
UNFCCC. (2015) The Paris Agreement, The United Nations
UK-governrnent (2021) Cop26 Negotiations Explained
UNFCCC (2021) Glasgow Climate Pact
EU (2020) EU's NDC
Kuyper. J.W., Linnér B. & Schroeder H. (2018). Non-state actors in hybrid global climate governance: justice,legitimacy, and effectivenessin a post-Paris era. WIREs Clim Change 2018, 9:e497
Bocse, Alexandra-Maria (2020): The European Union’s New Climate Change Diplomacy: Innovating in Foreign Policy. In: The European Union's New Foreign Policy. Palgrave Macmillan
Andrade, J.C.S & de Oliveira, J.A.P. (2015): The Role of the Private Sector in Global Climate and Energy Governance. Journal of Business Ethics volume
OECD/The World Bank/UN Environment (2018), Financing Climate Futures: Rethinking Infrastructure, OECD Publishing, Paris. Chapter 6
Van de Graaf, T. (2011). Fragmentation in Global Energy Governance: Explaining the Creation of IRENA. Global Environmental Politics, Vol. 13, No. 3, 2013
Dessler, A. E., & Parson, E. A. (2019). The science and politics of global climate change: A guide to the debate. Cambridge University Press. Ch. 5
Gordon, N. (2022) The West’s Poor Climate Track Record Is Spilling Over to Other Policy Areas. Carnegie Endowment
Vogler, J. (2016). Climate change in world politics. Springer. Kap. 4 og 5
Keohane, R. O., & Victor, D. G. (2011). The regime complex for climate change. Perspectives on politics
Keohane, R. O., & Victor, D. G. (2016). Cooperation and discord in global climate policy. Nature Climate Change, 6(6)
Patterson, M. (1995). Neorealism, Neoinstitutionalism and the Climate Change Convention. In The Environment and International Relations
Purdon, M. (2017). Neoclassical realism and international climate change politics: moral imperative and political constraint in international climate finance. Journal of International Relations and Development, 20(2)
Trombetta, Maria Julia. "Environmental security and climate change: analysing the discourse." Cambridge Review of International Affairs 21.4 (2008)
Kunreuther, H., Heal, G., Allen, M., Edenhofer, O., Field, C. B., & Yohe, G. (2013). Risk management and climate change. Nature Climate Change, 3(5)
Wilson, J. D. (2019). A securitisation approach to international energy politics. Energy Research & Social Science, 49
Corry, O. (2012). Securitisation and ‘riskification’: Second-order security and the politics of climate change. Millennium, 40(2)
Wallace-Wells, D. (2017). The Uninhabitable Earth. New York Magazine
Tremmel, J.C. & Robinson, K. (2014). Climate Ethics
Environmental Justice and Climate Change. Bloomsbury Publishing
Moellendorf, D. (2012). Climate change and global justice. WIREs Clim Change 2012
Thompson, H. (2021). The geopolitical fight to come over green energy. Engelsberg Ideas
Dreyer, J., T.V. Berling, C. Nissen (forthcoming). The European Green Deal in the Shadow of Russia´s invasion of Ukraine
IRENA (2019). A new world: The geopolitics of the energy transformation
Jeraj, S. (2022). How the war in Ukraine stalled action on the climate. The New Statesman
Hristova, A. & Chankova D. (2020). Climate diplomacy – a growing foreign policy challenge. Juridical Tribune. Volume 10, Issue 2
Regeringen (2020). En Grøn og Bæredygtig Verden
Regeringens langsigtede strategi for global klimaindsats, Regeringen
Kavalski, E. (2010). From the Cold War to Global Warming: Observing Complexity in IR. Political Studies Review 9(1)
Wandel-Petersen, S. (2021). EU's grønne handels- og udviklingspolitik
Marianne Kettunen, Eloïse Bodin, Ellie Davey, Susanna Gionfra and Céline Charveriat. (2020). An EU Green Deal for trade policy and the environment: Aligning trade with climate and sustainable development objectives. IEEP
De Melo, J., & Solleder, J.M. (2018).The EGA Negotiations: why they are important, why they are stalled, and challenges ahead. Working Papers.
Pauw, P. Et al (2022). The CBAM Effect: how the world is responding to the EU’s new climate stick
Behrman, S. & Kent, A. (2018). ‘Climate Refugees’
Beyond the Legal Impasse? Routledge.
Abel, Guy J. et al (2019). Climate, conflict and forced migration, Global Environmental Change 54
Bettini, Giovanni (2013). Barbarians at the Gate. Geoforum 45
Trombetta, Maria Julia (2014) Linking climate-induced migration and security within the EU: insights from the securitization debate, Critical Studies on Security
UNEP. (2020). Adaptation Gap
Report 2020. UNEP
Kono, D. Y., & Montinola, G. R. (2019). Foreign Aid and Climate Change Policy: What Can (’t) the Data Tell Us?. cogitatio
Tall, A., Lynagh, S., Blanco Vecchi, C., Bardouille, P., Montoya Pino, F., Shabahat, E., ... & Kerr, L. (2021). Enabling Private Investment in Climate Adaptation and Resilience. World Bank
- Kategori
- Timer
- Holdundervisning
- 28
- I alt
- 28
When registered you will be signed up for exam.
- Full-degree students – sign up at Selfservice on KUnet
- Credit students from Danish universities - sign up through this website.
- Open University students - sign up through this website.
The dates for the exams are found here Exams – Faculty of Social Sciences - University of Copenhagen (ku.dk)
Please note that it is your own responsibility to check for overlapping exam dates.
- Point
- 7,5 ECTS
- Prøveform
- Mundtlig prøve
- Prøveformsdetaljer
- Synopsis mundtlig eksamen
- Bedømmelsesform
- 7-trins skala
- Censurform
- Ingen ekstern censur
- Reeksamen
- På semestret hvor kurset finder sted: Synopsis mundtlig eksamen
- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave
Kriterier for bedømmelse
- Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
- Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
- Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
Kursusinformation
- Sprog
- Dansk
- Kursuskode
- ASTK18403U
- Point
- 7,5 ECTS
- Niveau
- KandidatBachelor
- Varighed
- 1 semester
- Placering
- Efterår
- Skemagruppe
- .
Studienævn
- Statskundskab studienævn
Udbydende institutter
- Institut for Statskundskab
- Social Data Science
Udbydende fakultet
- Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Kursusansvarlige
- Simon Wandel-Petersen (swp@ifs.ku.dk)
Undervisere
Simon Wandel-Petersen
Jakob Dreyer
Klara Christensen