ASTK18364U Det subnationale diplomati – et forskningsseminar om danske byers internationale arbejde

De danske byer rækker ud til verden omkring os. De har placeret repræsentationskontorer i Bruxelles for at hjemhente information, inspiration og fondsmidler. De arbejder i internationale netværk for at udvikle praktiske løsninger på klimaudfordringer, radikalisering og byplanlægning. De rækker ud til særligt udvalgte byer med hvem de mener de kan etablere venskabelige og kommercielle forbindelser.

Byernes internationale aktiviteter vokser og vokser. Det skyldes flere forhold. For det første har kommunerne efter strukturreformen i 2007 fået en størrelse, der gør dem i stand til at engagere sig mere målrettet og strategisk på den internationale scene. For det andet lader det til, at borgere, uddannelsesinstitutioner, sportsforeninger og erhvervslivet presser på for at få kommuner til at række ud over Danmarks grænser. For det tredje har især finanskrisen gjort det klart, at staten ikke altid kan komme kommunerne til undsætning. Kommunerne må klare ærterne selv – det gælder især fsva. tiltrækning af investeringer, arbejdskraft, arbejdspladser og turister.

Selvom vi ved, at der foregår noget nyt, så ved vi ikke helt præcis hvad der sker, hvordan det sker, og hvilke konsekvenser det har.

I dag er der ikke nogen, heller ikke kommunernes og regionernes organisationer, der har overblikket over, hvilke former for internationale aktiviteter byer deltager i, hvordan de gør det, og hvilke resultater, der opnås som følge af dette internationale arbejde.

I dette eksperiment i forskningsintegration ønsker vi at bidrage til at fylde nogle af disse videnshuller ud.

Hvad er et ”eksperiment i forskningsintegration”?

Københavns Universitet har vedtaget en strategi ”Talent og samarbejde. Strategi 2023”, hvor ét af hovedfokuspunkterne er, at ”de studerende skal have en mere aktiv rolle i forskningsaktiviteter som led i deres uddannelse” (p. 14). Dette kursus byder ind med en model, der er egnet til at engagere de studerende i alle faser af en forskningsproces, herunder at opnå muligheden for at publicere resultaterne i et forskningstidsskrift. Dette kursus har, populært sagt, til formål at gøre den studerende til publicerende forsker på fem måneder.

Over fem måneder deltager du i alle faser af et kollektivt forskningsprojekt. Du afsøger litteraturen på et forskningsområde. Du specificerer en problemstilling. Du udarbejder et forskningsdesign. Du planlægger og gennemfører dataindsamlingen. Du koordinerer og udveksler data med dine forskningskollegaer. Du udarbejder en analyse og afrapporterer dine resultater. Du kommunikerer din forskning til aftagerne og skriver en videnskabelig artikel til et tidsskrift.

Formål

Formålet med dette kollektive forskningsprojekt er tredelt. For det første har projektet en beskrivende ambition. Det vil kortlægge nogle udvalgte dimensioner af dansk diplomati på subnationalt niveau, og dermed være med til at udfylde det generelle videnstomrum på området. For det andet har projektet en forklarende ambition. Det vil forsøge at identificere de faktorer, der kan hjælpe os med at forstå, hvorfor bydiplomatiet har udviklet sig forskelligt rundt omkring i det danske rige. Endelige, for det tredje, har projektet et evaluerende og perspektiverende dimension. Det vil forsøge at stille skarpt på nogle af styrkerne og svaghederne i det danske bydiplomati, og i forlængelse heraf fremlægge konkrete forslag til løsninger.

Undervisningsform:

Kurset er opdelt i tre faser: én fase, der består af normal holdundervisning, hvor der gives en indføring i relevant teori og metode. En anden fase, der udgør selve forskningsfasen. Her vælges et forskningstema, specificeres et forskningsspørgsmål, udvikles et forskningsdesign, indhentes data, og gennemføres en analyse. Den tredje fase består af forskningskommunikation. Her rapporteres resultaterne til et ekspertpanel, den frie opgave udformes og det besluttes, om man ønsker at udforme et forskningsbidrag til tidskriftet Økonomi & Politik.

Fase 1: Holdundervisning
I den introducerende del af kurset gives en intensiv indføring i den grundlæggende samfundsvidenskabelige teori og metode, der udgør noget af fundamentet for de forskningsprojekter, der gennemføres i den anden del af kurset. Over seks sessioner à tre timer diskuteres den del af forskningslitteraturen, der tilbyder nogle teoretiske forståelsesrammer for forskellige aspekter af paradiplomatiet. I forlængelse heraf afsættes tre sessioner à tre timer til en diskussion af tre dataindsamlingsteknikker – interviewet, surveyet og observationen.

Session 1: Paradiplomati
Session 2: Venskabsbyer
Session 3: Bynetværk
Session 4: EU-kontorer
Session 5: Erhvervsfremme
Session 6: Rigsfællesskabet
Session 7: Review og interview
Session 8: Survey
Session 9: Observation

Fase 2: Arbejde i forskningsklynger
I den anden del af forløbet opdeles de studerende i forskningsklynger. Hver forskningsklynge har ansvaret for at udvikle og gennemføre et forskningsprojekt inden for rammerne af et specifikt tema. Hver forskningsklynge tænkes at bestå af 2-3 studerende. De studerende har selv mulighed for at byde ind med et relevant tema. De kan også vælge et på forhånd defineret tema. De temaer, der kan udgøre rammen for et forskningsprojekt kan eksempelvis være:

1.    Kortlægning af et aspekt af bydiplomatiet (survey-metoden er central)
2.    Co-creation som arbejdsmetode (deltagende observation på en lokation er central, ex. Bornholm, Guldborgsund, Roskilde)
3.    Bynetværk (deltagende observation hos ex. C40, 100RC)
4.    Den internationale strategi (interviewbaseret)
5.    EU-kontorerne (feltstudier i Bxl)
6.    Færøernes diplomati (feltstudier i Torshavn)
7.    Regionsrådet (interviewbaseret)
8.    Byernes rolle i EU-koordinationsproceduren (interviewbaseret)
I anden del vil der fortsat, og parallelt med gennemførelsen af forskningsprojekterne, blive tilbudt konfrontationsundervisning én gang om ugen. Denne vil konkret tage form af individuel vejledning, præsentation af forskningsdesign på et heldagsseminar, præsentation af resultater på et heldagsseminar, eller diskussion af specifikke emner, de studerende efterspørger. Der vil samlet set blive afviklet 12 konfrontationstimer i den anden fase (6 x to timer).

Der vil blive udpeget to studerende, der har ansvaret for at oprette og vedligeholde en datadelingsplatform på de sociale medier, eksempelvis på Facebook. Der vil ydermere blive udpeget to studerende, der udgør en revisorgruppe. Denne gruppe skal holde regnskab med forskningsbudgettet. Der er afsat et beløb, som udgør det samlede forskningsbudget. Gennemføres der undersøgelser, der er forbundet med udgifter til transport og ophold vil en del af disse udgifter kunne dækkes af forskningsgruppens samlede budget.

Fase 3: Forskningskommunikation
Tredje del er kortere end de to foregående. Der vil for det første blive organiseret en afsluttende tre-timers session, der giver de studerende lejlighed til at præsentere deres væsentligste resultater for et ekspertpanel bestående af repræsentanter for henholdsvis Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Udenrigsministeriet. På baggrund af korte præsentationer vil alle forskningsklynger få feedback fra ekspertpanelet. Denne feedback tænkes at indgå i de frie opgaver, der indleveres med henblik på karakterbedømmelse.
Der vil for det andet blive mulighed for - hvis de enkelte forskningsklynger ytrer ønske om det, og - hvis den ansvarshavende redaktør for tidsskriftet Økonomi & Politik vurderer, at den pågældende forskningsklynges projekt oppebærer en høj standard – at skrive et forskningsbidrag, der indgår i forårsnummeret af tidsskriftet 2022. Udarbejdelsen af dette forskningsbidrag vil finde sted under vejledning.