ASTK18341U Psykologisk Bias i Offentlig Forvaltning

En central teori i adfærdspsykologien tilsiger, at vi tænker hurtigt og langsomt. Den hurtige tænkning er ubevidst, automatisk, intuitiv og involverer ofte associering og følelser. Omvendt er den langsomme tænkning bevidst, analytisk og involverer mental koncentration og overvejelse. Den langsomme tænkning er dog også ”doven”. Den bliver nemt træt. Vi er derfor tilbøjelige til – ganske ubevidst – at forfalde til hurtig tænkning. Vi er ofte slet ikke så fornuftsstyrede og velovervejede, som vi forestiller os.

Det gælder også for skønsvurderinger og beslutningstagning i den offentlige forvaltning. Anvendelse af heuristikker (dvs. mentale genveje) er et menneskeligt grundvilkår, der former leveringen af den offentlig politik og service. Heuristikker hjælper offentlige ansatte og borgere til hurtigt at navigere og skabe mening i en kompleks virkelighed, men de kan også resultere i kognitiv bias (dvs. mental fejlslutning eller forvrængning i opfattelsen af verden). Kognitiv bias kan påvirke dømmekraft og adfærd, og kan i værste fald føre til systematisk mistolkning, fejl og forskelsbehandling. Det er derfor vigtigt at forstå og analysere offentlig politik og forvaltning i perspektiv af psykologisk adfærdsteori- og forskning. Det gælder ikke mindst nyere samfundsudvikling, hvor politiske beslutningstagere og embedsværket i stigende grad omsætter indsigter fra netop den psykologiske adfærdsforskning til at forstå og forsøge at påvirke adfærd.  

Faget har til formål at introducere den studerende til psykologisk adfærdsteori- og forskning, der giver viden om skønsvurdering, beslutningstagning og evaluering i offentligt regi. Hvordan kan vi forstå og forklare bias i offentlige ledere og ansattes vurderinger og adfærd? Hvorfor kan der opstå forskelsbehandling i den offentlige forvaltning? Hvornår er borgernes evalueringer, fx i form af tilfredshedsmålinger, farvet af usaglige forhold? Hvad kan man gøre for at understøtte, at disse vigtige vurderinger er styret af ”langsom” frem for ”hurtig” tænkning, hvor det er relevant? Det er nogle af de centrale spørgsmål, som faget vil belyse.  

Faget består af tre moduler: Første modul fokuserer på en grundforståelse af psykologisk adfærdsteori, der forklarer, hvordan og hvorfor vi ofte danner vurderinger og træffer beslutninger, som er præget af kognitiv bias. Med afsæt i adfærdsteori og -forskning af bl.a. Daniel Kahneman vil vi diskutere forskellige heuristikker og typer af kognitiv bias, der kan påvirke vores virkelighedsoplevelse – og dermed vores handlinger og adfærd – i bestemt retning.

Andet modul er det største af de tre. Vi fokuserer på fremtrædende emner inden for offentlig forvaltning, fx repræsentativt bureaukrati, markarbejderadfærd, ledelse, performance information og borgerevalueringer. Temaerne vil udbygge kendskabet til ”klassisk” litteratur inden for offentlig forvaltning, og vi vil søge at analysere og forstå hvert tema i perspektiv af den psykologiske adfærdslitteratur, som vi tog hul på i første modul. Diskussionen vil vise, hvordan indsigt i heuristikker og kognitive bias skaber forståelse for årsagerne til bestemt adfærd i offentlig politik og forvaltning. Relevant og væsentlig viden, ikke mindst for politiske beslutningstagere og offentlige ledere.

Tredje modul peger fremad. Vi fokuserer særligt på de praktiske muligheder for at mindske forekomsten af kognitiv bias i offentlig forvaltning. Hvilke tiltag kan medvirke til at sikre en levering af offentlig politik og service, der er fritaget for uønsket eller illegitim kognitiv bias? Hvilke strukturer og indsatser kan mindske bias (dvs. såkaldt ”debiasing”)?

Faget er relevant for alle studerende med interesse i at lære mere om menneskelig adfærd, herunder hvorfor og hvordan skønsvurdering og beslutningstagning i den offentlige sektor til tider er præget af kognitiv bias, der kan fører til mistolkning, fejl og forskelsbehandling. Faget danner afsæt for et psykologisk adfærdsteoretisk perspektiv på aktuelle problemstillinger og temaer i litteraturen om den offentlige forvaltning. Faget kan derfor tænkes at afføde nye og interessante forskningsspørgsmål, der kan undersøges i et speciale. Samtidig giver faget forståelse for virkelighedsoplevelser og adfærd blandt offentligt ansatte og borgere, og er derfor også relevant for studerende med interesse for offentlig styring og ledelse.