ASTK18341U Psykologisk Bias i Offentlig Forvaltning

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

Psychological Bias in Public Administration

Uddannelse

Bachelor: 7,5 ECTS

Kandidat: 7,5 ECTS

Kursusindhold

En central teori i adfærdspsykologien tilsiger, at vi tænker hurtigt og langsomt. Den hurtige tænkning er ubevidst, automatisk, intuitiv og involverer ofte associering og følelser. Omvendt er den langsomme tænkning bevidst, analytisk og involverer mental koncentration og overvejelse. Den langsomme tænkning er dog også ”doven”. Den bliver nemt træt. Vi er derfor tilbøjelige til – ganske ubevidst – at forfalde til hurtig tænkning. Vi er ofte slet ikke så fornuftsstyrede og velovervejede, som vi forestiller os.

Det gælder også for skønsvurderinger og beslutningstagning i den offentlige forvaltning. Anvendelse af heuristikker (dvs. hurtige, mentale genveje) er et menneskeligt grundvilkår, der former leveringen af den offentlig politik og service. Heuristikker hjælper offentlige ansatte og borgere til hurtigt at navigere og skabe mening i en kompleks virkelighed, men de kan også resultere i kognitiv bias (dvs. mental fejlslutning eller forvrængning i opfattelsen af verden). Kognitiv bias kan påvirke offentlig dømmekraft og adfærd, og kan i værste fald føre til systematisk mistolkning, fejl og forskelsbehandling. Det er derfor vigtigt at forstå og analysere offentlig politik og forvaltning i perspektiv af psykologisk adfærdsteori- og forskning. Ikke mindst i lyset af nyere samfundsudvikling, hvor politiske beslutningstagere og embedsværket i stigende grad omsætter indsigter fra netop den psykologiske adfærdsforskning til at forstå og forsøge at påvirke offentlig adfærd.  

Faget har til formål at introducere den studerende til psykologisk adfærdsteori- og forskning, der giver viden om skønsvurdering, beslutningstagning og evaluering i offentligt regi. Hvordan kan vi forstå og forklare bias i offentlige ledere og ansattes vurderinger og adfærd? Hvorfor kan der opstå forskelsbehandling i offentligt virke? Hvornår er borgernes evalueringer, fx i form af tilfredshedsmålinger, farvet af usaglige forhold? Hvad kan man gøre for at understøtte, at disse vigtige vurderinger er styret af ”langsom” frem for ”hurtig” tænkning, hvor det er relevant? Det er nogle af de centrale spørgsmål, som faget vil belyse.  

Faget består af tre moduler. Første modul vil fokusere på en grundforståelse af psykologisk adfærdsteori, der forklarer, hvordan og hvorfor vi ofte danner vurderinger og træffer beslutninger, som er prægede af kognitiv bias. Med afsæt i adfærdsteori og -forskning af bl.a. Daniel Kahneman vil vi diskutere forskellige heuristikker og typer af kognitiv bias, der kan påvirke vores virkelighedsoplevelse – og dermed vores handlinger og adfærd – i bestemt retning.

Andet modul er det største af de tre. Vi fokuserer på fremtrædende emner inden for offentlig forvaltning, fx repræsentativt bureaukrati, markarbejderadfærd, ledelse, performance information og brugerevalueringer. Temaerne vil udbygge kendskabet til den klassiske litteratur inden for offentlig forvaltning, og vi vil søge at analysere og forstå hvert tema i perspektiv af den psykologiske adfærdslitteratur, som vi tog hul på i første modul. Diskussionen vil vise, hvordan indsigt i heuristikker og kognitive bias skaber forståelse for årsagerne til bestemt adfærd i offentlig politik og forvaltning. Relevant og væsentlig viden, ikke mindst for politiske beslutningstagere og offentlige ledere.

Tredje modul peger fremad. Vi fokuserer særligt på de praktiske muligheder for at mindske forekomsten af kognitiv bias i offentlig forvaltning. Hvilke tiltag kan medvirke til at sikre en levering af offentlig politik og service, der er fritaget for kognitiv bias? Hvilke strukturer og indsatser kan mindske bias (såkaldt debias)?

Faget er relevant for alle studerende med interesse i at lære mere om menneskelig adfærd, herunder hvorfor og hvordan offentlig skønsvurdering og beslutningstagning til tider er præget af kognitiv bias, der kan fører til mistolkning, fejl og forskelsbehandling. Faget danner afsæt for et psykologisk adfærdsteoretisk perspektiv på akutelle problemstillinger og temaer i den offentlige forvaltningslitteratur, og kan derfor tænkes at afføde nye og interessante forskningsspørgsmål, der kan undersøges i et speciale. Samtidig giver faget forståelse for virkelighedsoplevelser og adfærd blandt offentligt ansatte og borgere, og er derfor også relevant for studerende med interesse for offentlig styring og ledelse.

Målbeskrivelser

Viden:

  • Redegøre for centrale begreber, teorier og problemfelter inden for psykologisk adfærdsforskning og offentlig forvaltning
  • Sammenligne og vurdere teorier og tilgange til psykologiske studier af aktuelle problemstillinger i den offentlige forvaltning

 

Færdigheder:

  • Diskutere og evaluere styrker og svagheder ved forskellige teorier og tilgange inden for psykologisk adfærdsforskning og offentlig forvaltning
  • Argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk og systematisk i dialog med faglige problemstillinger inde for fagets emneområder
  • Selvstændigt anvende og overføre fagets teorier og tilgange til en analyse af en aktuel problemstilling i den offentlige sektor
  • Formidle en teoretisk styret empirisk undersøgelse af en aktuel problemstilling i den offentlige sektor med brug af fagets teorier og tilgange

 

Kompetencer:

  • Kritisk forholde sig til den eksisterende litteratur og aktivt forsøge at bidrage til den med nye teoretiske og empiriske indsigter
  • Selvstændigt perspektivere teoretiske og empiriske indsigter til aktuelle spørgsmål omkring den offentlige forvaltning
  • Omsætte teoretiske og empiriske indsigter til konkrete policy anbefalinger

 

Pensum udgør ca. 1.000 sider og vil bestå af én bog samt forskellige boguddrag og videnskabelige artikler fra førende internationale tidsskrifter i psykologi, offentlig forvaltning, økonomi og statskundskab.

Bog:

Kahneman, D. (2011). Thinking, Fast and Slow, Penguin: London.

Eksempler på øvrig pensumlitteratur:

Andersen, S.C., Hjortskov, M. (2016). Cognitive Biases in Performance Evaluations, Journal of Public Administration Research and Theory, 26(4), 647–662.

Baekgaard, M., Serritzlew, S. (2016). Interpreting Performance Information: Motivated Reasoning or Unbiased Comprehension, Public Administration Review, 76(1), 73–82.

Bertrand, M., Mullainathan, S. (2004). Are Emily and Greg More Employable than Lakisha and Jamal? A Field Experiment on Labor Market Discrimination, The American Economic Review, 94(4), 991-1013.

Bradbury, M., Kellough, J.E. (2011). Representative Bureaucracy: Assessing the Evidence on Active Representation, The American Review of Public Administration, 41(2), 157–67.

Christensen, R.K., Szmer, J., Stritch, J.M. (2012). Race and Gender Bias in Three Administrative Contexts: Impact on Work Assignments in State Supreme Courts, Journal of Public Administration Research and Theory, 22(4), 625–648.

Favero, N., Pedersen, M.J. (2020). How to Encourage “Togetherness by Keeping Apart” amid COVID-19? The Ineffectiveness of Prosocial and Empathy Appeals, Journal of Behavioral Public Administration 3(2), doi: 10.30636/jbpa.32.167

Fazio, R.H., Olson, M.A. (2014). The MODE Model: Attitude–Behavior Processes as a Function of Motivation and Opportunity. In Sherman, J.W.,

Gawronski, B. and Trope, Y., eds., Dual Process Theories of the Social Mind, The Guilford Press: New York, 155–171.

Greenwald, A.G., Mcghee, D.E., Schwartz, J.L.K. (1998). Measuring Individual Differences in Implicit Cognition, Journal of Personality and Social Psychology, 74(6), 1464-80.

Grissom, J.A., Keiser, L.R. (2011). A Supervisor Like Me: Race, Representation, and the Satisfaction and Turnover Decisions of Public Sector Employees, Journal of Policy Analysis and Management, 30(3), 557-80.

Hupe, P., Hill, M. (2007). Street-Level Bureaucracy and Public Accountability, Public Administration, 85(2), 279-99.

James, O. (2011). Performance Measures and Democracy: Information Effects on Citizens in Field and Laboratory Experiments, Journal of Public Administration Research and Theory, 21(3), 399–418.

Kahneman, D., Frederick, S. (2005). A Model of Heuristic Judgment. In Holyoak, K.J. and Morrison, R.G., eds., The Cambridge Handbook of Thinking and Reasoning, Cambridge University Press: Cambridge, 267–294.

Larrick, R.P. (2004). Debiasing. In Koehler, D.J, and Harvey, N. eds., Blackwell Handbook of Judgment and Decision Making, Blackwell Publishing: Oxford, 316–338.

Marvel, J.D. (2016). Unconscious Bias in Citizens’ Evaluations of Public Sector Performance, Journal of Public Administration Research and Theory 26(1): 143–158.

Meier, K.J., O’Toole, L.J. (2013). I Think (I Am Doing Well), Therefore I Am: Assessing the Validity of Administrators’ Self-Assessments of Performance, International Public Management Journal, 16(1), 1-27.

Morewedge, C.K., Yoon, H., Scopelliti, I., Symborski, C.W., Korris, J.H., Kassam, K.S. (2015). Debiasing Decisions: Improved Decision Making With a Single Training Intervention, Policy Insights from the Behavioral and Brain Sciences, 2(1), 129–140.

Pedersen, M.J. Stritch, J.M, Thuesen, F. (2018). Punishment at the Frontlines of Public Service Delivery: Client Ethnicity and Caseworker Sanctioning Decision in a Scandinavian Welfare State, Journal of Public Administration Research and Theory, 28(3), 339-54.

Pedersen, M.J., Stritch, J.M., Taggart, G. (2017). Citizen Perceptions of Procedural Fairness and the Moderating Roles of 'Belief in a Just World' and 'Public Service Motivation' in Public Hiring, Public Administration, 95(4), 874-94.

Pedersen, M.J., Nielsen, C.V. (2016). Improving Survey Response Rates in Online Panels: Effects of Low-Cost Incentives and Cost-Free Text Appeal Interventions, Social Science Computer Review, 34(2), 229-43.

Schram, S.F., Soss, J., Fording, R.C., Houser, L. (2009). Deciding to Discipline: Race, Choice, and Punishment at the Frontlines of Welfare Reform, American Sociological Review, 74(3), 398-422.

Stanovich, K., West, R., Toplak, M. (2014). Rationality, Intelligence, and the Defining Features of Type 1 and Type 2 Processing. In Sherman, J.W.,

Gawronski, B. and Trope, Y., eds., Dual Process Theories of the Social Mind, The Guilford Press: New York, 80–91.

Stipak, B. (1979). Citizen Satisfaction with Urban Services: Potential Misuse as a Performance Indicator, Public Administration Review, 39(1), 46–52.

Stipak, B. (1984). Comment on Performance, Public Administration Review, 44(6), 551–552.

Van Ryzin, G.G. (2006). Testing the Expectancy Disconfirmation Model of Citizen Satisfaction with Local Government, Journal of Public Administration Research and Theory, 16(4), 599–611.

Wilkins, V.M., Wenger, J.B. (2014). Belief in a Just World and Attitudes Toward Affirmative Action, Policy Studies Journal 42(3):325-43.

Kurset vil involvere en kombination af oplæg fra underviser, plenumdiskussion, gruppearbejde og -øvelser samt evt. gæsteoplæg. De studerende, der søger om optag på kurset, må forvente en undervisningsform, der lægger stor vægt på aktiv inddragelse af de studerende i undervisningen. Det betyder, at alle studerende forventes at deltage aktivt både på og mellem timerne, herunder indgå i diskussioner og gruppearbejde mv.

Den sidste undervisningsgang vil forløbe som en minikonference, hvor de studerende kan præsentere idéer og udkast til eksamensopgaven og få feedback fra underviser og medstuderende.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)

 

 

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: Fri skriftlig opgave  

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.