ASTK18325U Ny offentlig styring og ledelse

Årgang 2021/2022
Engelsk titel

New instruments in public management

Uddannelse

Bachelorstuderende (2017-studieordningen): 7.5 ECTS

Kandidatstuderende: 7,5 ECTS

Kursusindhold

New Public Management (NPM) er som det dominerende styringsparadigme, udfordret. Efter at NPM siden firserne har dannet kernen i offentlig styring i Danmark, er der nu et tvingende behov for noget nyt, og stadigt kalder flere nu på nye og anderledes styringsmodeller. 

 

Demografiske, politiske og økonomiske udfordringer gør, at der er en brændende platform, der understreger behovet for nye løsninger. Blandt de mange krav er, at offentlig styring i stigende grad skal sikre medarbejdernes motivation og sikre respekten for professionalismen. Samtidig skal en ny styring i stigende grad involvere borgere og brugere i den offentlige velfærdsproduktion, og den tid, der anvendes på at dokumentere den offentlige sektors resultater, skal indskrænkes.

Kritikken er omfattende, men de konkrete svar og forslag til reelle alternativer er påfaldende få.

 

Kurset undersøger analytisk det tilsyneladende dilemma mellem kritikken på den ene side, og fraværet af klare forslag til ny styring på den anden.  På kurset vil vi undersøge de fremherskende forslag til ny styring, og diskutere i hvilken udstrækning de udgør relevante alternativer, og/eller supplementer til NPM.

 

Indledningsvist gennemgås baggrunden for NPM og den fremførte kritik og den brændende platform, der gør et skift nødvendigt. Samtidig drøftes i hvilket omfang der i dag foregår en overstyring. De konkrete forslag til nye styringsmodeller ridses op, og perspektiverne drøftes. Afslutningsvis diskuteres, hvilke nye udfordringer, der ligger forude, og hvilke forventninger, vi i det lys må have til de kommende års offentlige styring.

 

Pensum består af forskningsbaserede artikler og bøger, suppleret med en række praksiseksempler fra de institutioner, regioner og kommuner, der i dag arbejder med at finde alternativer til den tidligere og nuværende styringsfilosofi.

 

Faget vil være relevant for alle, der ønsker at forstå udviklingen i offentlig styring og ledelse, og som ønsker at kunne arbejde konstruktivt med udviklingen af offentlig styring og ledelse i Danmark.

 

Foreløbig gennemgangsplan, det endelige indhold vil blive tilpasset deltagernes interesser.

 

  1. 1. Introduktion til kurset og til den nye styringsudfordring
  2. 2. Styringens historik – hvad var baggrunden for NPM, og hvorfor er er det radikale nybrud så svært?
  3. 3. Kritikken af NPM – hvor er problemet?
  4. 4. Fra NPM til NPG – netværkssamfundets fremkomst og relationen til styring
  5. 5. Hvordan analysere nye styringsredskaber?
  6. 6. Perspektiver på ny styring: innovation og profession
  7. 7. Perspektiver på ny styring: motivation og stewardship
  8. 8. Perspektiver på ny styring: Samskabelse
  9. 9. Perspektiver på ny styring: Kærlighed
  10. 10. Perspektiver på ny styring: Politikeren og demokratiet i ny styring
  11. 11. Tværgående perspektiv på ny styring - syntese
  12. 12. Gæst – et praksiseksempel
  13. 13. Perspektiver for fremtiden – fra NPM og NPG til NWS og videre frem
  14. 14. Eksamensforberedelse
Målbeskrivelser

Viden:

Kursets mål er, efter endt undervisning, at sætte den studerende i stand til at forstå fremkomsten af nye styringsredskaber, og sætte dem i relation til den fremherskende styringfilosofi. Den studerende skal efter endt undervisning have tilegnet sig viden om de almindeligste bidrag til ny offentlig styring.

Færdigheder:

Kurset skal sikre, at de studerende opnår evne til at skelne mellem de enkelte styringstiltag, og færdighed til med sikkerhed at kunne navigere mellem disse i forhold til konkrete cases.

Kompetencer:

Kurset skal sætte den studerende i stand til

  • At analysere kritikken af offentlig styring, og nye styringsredskabers muligheder som svar herpå
  • At vurdere relevansen af konkrete styringsredskabers indplacering i organisatoriske sammenhænge
  • At reflektere over forslag til ny styring, og at sætte disse ind i en relevant sammenhæng
Undervisningsmateriale

Pensum vil blive mellem 1.000 og 1.200 sider. De følgende tekster forventes at indgå (NB: dette pensum er foreløbigt):

 

Agger A. Tortzen A. Forskningsreview om samskabelse. UC Lillebælt, 2015.

 

Andersen, L.B og Holm Pedersen L. Styring og motivation i den offentlige sektor. Djøf/Jurist-og Økonomforbundet, 2014.

 

Andersen, L.B og Carsten Greve, Kurt Klaudi Klausen, Jacob Torfing, 2020, Offentlige styringsparadigmer, konkurrence og sameksistens

 

Andersen M.S. 2015. Ambitioner for udvikling af den offentlige sektor. Administrativ debat maj/2015

 

Barrados, Maria, and J. S. Blain. "Improving Program Results Through the Use of Predictive Operational Performance Indicators A Canadian Case Study." American Journal of Evaluation 34.1 (2013): 45-56.

 

Andersen, S.K. (Red): 2017. Konkurrencestaten og dens kritikere

 

Dahl, Kristian Aagaard, and Jeppe Nielsen. "Leadership Pipeline–en neo-weberiansk revitalisering af bureaukratiet?." Oekonomistyring Og Informatik (2015).

 

Dall M.O. and Digmann A. 2016. Lethedens principper I velfærdsinnovation. Økonomistyring og informatik. 31. årg 2015/2016 nr 4.

 

Dunleavy, Patrick, et al. "New public management is dead—long live digital-era governance." Journal of public administration research and theory 16.3 (2006): 467-494.

 

Jakobsen M.S., Ejersbo N. Bech M. 2015. Faglig hybrid eller generalist, ledelse i sundhedsvæsenet, et studie af ledende overlæger i Danmark. Økonomistyring og informatik, 31. årg, 2015/16 nr. 2.

 

Jæger, Birgit, and Eva Sørensen, eds. Roller der rykker: politikere og administratorer mellem hierarki og netværk. Jurist-og Økonomforbundets Forlag, 2003.

 

Klaudi Klausen Djævleyngel eller Guds udsendte, Suddansk Universitetsforlag, 2018

 

Kolind H. 2014. Tillid mellem politikere og forvaltning i danske kommuner. Administrativ debat oktober 2014.

 

Konings, M.: The emotional logic of capitalism. What progressives have missed. Stanford University Press, 2015

 

KORA, 2015, KORA tema: Resultatbaseret styring. KORA tema 2 / 2015

 

Ledelseskommissionen 2018. Anbefalinger

 

Lerborg L. Styringsparadigmer i den offentlige sektor. Jurist- og økonomforbundets forlag, 2013

 

Lov om kommunernes styrelse § 64b (2010)

 

Machiavelli N. 1532. Fyrsten. Uddrag. Her fra Borgens forlag, 2. udgave, 3. oplag 1994.

 

Majgard K, 2014. På vej mod et nyt sprog for offentlig værdiskabelse. I

 

Maigaard K. (red). 2014. Sprækker for fornyelse. Jurist og Økonomforbundets forlag 2014.

 

Melander, Preben, et al. "Indledning." Sprækker for Fornyelse. Djøf/Jurist-og Økonomforbundet, 2014.

 

Melander, Preben. "Menneskers værdighed og livsudfoldelse er begrænset af statens ensrettede styringslogik og tomme menneskesyn." Økonomistyring og Informatik (2015).

 

Mikkelsen, Maria Falk, Christian Bøtcher Jacobsen, and Lotte Bøgh Andersen. "Managing Employee Motivation: Exploring the Connections Between Managers’ Enforcement Actions, Employee Perceptions, and Employee Intrinsic Motivation." International Public Management Journal (2015):

 

Pallesen E. 2015. Kan vi begribe det liv, der overflyder vores styringsbegreber. Økonomistyring og informatik, 31. årg 2015/2016 nr. 3.

 

Pedersen D, Thygesen N,  Bender C. 2013. Nye udfordringer i den offentlige sektor. Administrativ debat, september 2013.

 

Pollitt C. and Bouckaert G. 2011. Public Management Reform. Third edition 2011

 

Røvik K.A. Morderne Organisasjoner, trender i organisasjonstenkningen ved tusindårsskiftet, Fagboksforlaget, 2004

 

Schillemans, T., Bjurstrøm, K. Balancing agency and stewardship theoruin the governance of agencies, International Public Management Journal, 2020

 

Skanderborgmodellen – Indenrigsministeriets godkendelse

 

Skanderborgmodellen i praksis, Skanderborg kommune, 2015

 

Stacey, R. The Science of complexity: An alternative perspective for strategic change processes. Strategic Management Journal, 1995

 

Sørensen E. Torfing J. 2015. Farvel til grønthøsterbesparelser: Nu skal velfærden fornys gennem en arena for samskabelse. Den offentlige.dk. 2015

 

Sørensen, Eva, and Jacob Torfing. "Enhancing collaborative innovation in the public sector." Administration & Society (2011): 0095399711418768.

 

Sørensen, Eva. "Politikerne og netværksdemokratiet." (2002). 245-282

 

Torfing J. 2012. Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor: Drivkræfter, barrierer og behovet for innovationsledelse. Scandinavian Journal of Public Administration 16(1)

 

Torfing J. Peters G. Sørensen E. 2012. Interactive governance: Advancing the paradigm.

 

Torfing J. Sørensen E and Røiseland A. 2016

 

Torfing, Jacob, and Sørensen E.. "Netværksstyring–fra government til governance." Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg C (2009).

 

Østrup F., Jørgensen J. Zwisler J. Fornyelse eller kollaps, Samfundslitteratur 2020

Kundskaber svarende til grunduddannelsen i statskundskab.
Undervisningen vil foregå som en blanding af forelæsning, caseanalyse, og diskussion på holdet. Der vil indgå konkrete eksempler på ny styring. Der forventes endvidere en ekstern oplægsholder som eksempel på aktuel praksis.
Der forventes endvidere aktiv deltagelse.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet

Holdet vil løbende modtage feedback. Underviseren vil desuden give

lejlighedsvis individuel feedback

Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Fri skriftlig opgave
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: Fri skriftlig opgave  

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.