ASTK18116U Klimapolitik fra globalt til lokalt niveau

Årgang 2018/2019
Engelsk titel

Climate Politics from global to local level

Uddannelse

Bachelor kursus: 10 ECTS

Kandidat kursus: 7,5 ECTS

Kursusindhold

Menneskeskabt global opvarmning og deraf følgende klimaforandringer er en af verdens største udfordringer både politisk og politologisk. Såfremt FNs bæredygtige udviklingsmål skal nås, er aktører på tværs af netværk nødt til at arbejde sammen. Verdens beslutningstagere er derfor på alle niveauer beskæftiget med klimapolitik og samarbejder i stadigt mere kreative konstellationer. Og det er politologiens opgave at analysere og forstå denne nye politiske virkelighed. Faget søger at klargøre for de studerende, hvad klimapolitik er, hvilke konsekvenser det har for andre politikområder, for måden politik organiseres på, for magtrelationer og for grænserne mellem videnskaber (naturvidenskab og samfundsvidenskab samt særligt inden for samfundsvidenskaben).

Faget undersøger klimapolitik fra de globale klimaforhandlinger under FN til nationalstaters indenrigs- og udenrigspolitiske klimapolitik og med særlig vægt på lokale eksempler på klimapolitik og klima-governance. I faget ser vi på, hvordan civilsamfund samt private - og offentlige aktører spiller sammen (eller ikke spiller sammen) i arbejdet med den grønne omstilling. Faget præsenterer en lang række teoretiske tilgange og debatter til studiet og sætter spørgsmålstegn ved klassiske fagspecifikke tilgange.

Foreløbig pensumliste:

  • Agger, Annika (2010): “Involving citizens in sustainable development: evidence of new forms of participation in the Danish Agenda 21 schemes”. The International Journal of Justice and Sustainability, 15, s. 541-552.

 

  • Blok, Anders (2010): Topologies of Climate Change: actor-network theory, relational-scalar analytics, and carbon-market overflows. Environment and Planning D: Society and Space, vol. 28, s. 896-912

 

  • Bulkeley, Harriet and Peter Newell (2010): Governing Climate Change. Routledge. London and New York. (Introduction and kap. 1, 2, 4, 5 & 6, s. 1-34, 54-114.)

 

  • Connely, James, Graham Smith, David Benson and Clare Saunders (2012): Politics and the Environment: From Theory to Practice, 3rd edition. Routledge. New York and London. (kap. 1, 2, 3, 7, 8, 9 & 10, s. 13-139 & 245-377.)

 

  • Edwards, Paul N. (2010): A Vast Machine: Computer Models, Climate Data, and the Politics of Global Warming. The MIT Press. (kap. 15)

 

  • Hajer, Maarten A. (1995): The Politics of Environmental Discourse: Ecological Modernization and the Policy Process. Clarendon Press. Oxford.(Introduction and kap. 1, 2, 3 & 6, s. 1-103 og 260-294.)

 

  • Hoff, Jens & Gausset, Quentin (eds.)(2015): Community Governance and Citizen-Driven Initiatives in Climate Change Mitigation. Routledge/Earthscan (kap. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8 & 9).

 

  • Hoff, Jens & Kjer, Mikkel Giver (2017): Klimaets kommunale tilstand. Klimapolitik i danske kommuner, Jurist- og Økonomforbundets Forlag

 

  • Hulme, Mike. (2009): Why We Disagree About Climate Change. Understanding Controversy, Inaction and Opportunity. Cambridge University Press. Cambridge. (kap. 1, s. 1-33)

 

  • Jasanoff, Sheila (2010):  A New Climate for Society. Theory, Culture & Society 27: s. 233-254.

 

  • Mol, P.J.Arthur, Sonnenfeld, David, A. & Spaargaren, Gert (eds.)(2009): The Ecological Modernization Reader. Routledge: London & New York. (Oluf Langhelle: kap. 21, s. 391-417))

 

  • Rayner, Steve (2010): How to eat an elephant: a bottom-up approach to climate policy, Climate Policy, 10 (2010). s. 615-621

 

  • Rutland, Ted & Alex Aylett (2008). The Work of Policy: Actor Networks, Governmentality, and Local Action on Climate Change in Portland, Oregon. Environment and Planning D: Society and Space, vol. 26, s. 627-46.

 

  • Saunders, Clare (2013): Environmental Networks and Social Movement Theory, London: Bloomsbury Academic Press. (Kap. 2, s. 22-44)

 

  • Shove, Elizabeth (2010): Beyond the ABC: climate change and theories of social change, Environment and Planning A (2010): Vol. 42, s. 1273-1285

 

Total antal sider pensum: 970

Jens Hoff og Maria Toft er ansvarlige for fagets tilrettelæggelse og eksamination. Undervisningen baseres på gennemgang af emner og forskellige teoretiske tilgange samt diskussion af disse med de studerende.
Undervisningen omhandler globale, nationale og lokale perspektiver, men altid i relation til hinanden, og faget krydser dermed traditionelle skel mellem statskundskabens discipliner. I undervisningen får vi besøg af gæsteundervisere fra det nye tværfaglige forskningscenter på SAMF Sustainability and Society (SUSY) samt eksperter fra det politiske liv uden for KUs mure. Undervisningen tager udgangspunkt i en blanding af empirisk materiale (som politiske taler, FN dokumenter, rapporter og national/lokal lovgivning samt klimaprojekter). Faget inddrager (selvvalgte) cases, som vil danne udgangspunkt for de studerendes synopsis. De studerende får mulighed for at fremlægge og diskutere casen/synopsis inden faget afsluttes. Der lægges op til, at studerende tænker innovativt (tværdisciplinært) i tilgangen til studiet af klimapolitik. Faget afsluttes med en karakterbedømt mundtlig synopsiseksamen.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 28
  • I alt
  • 28
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Mundtlig prøve
Mundtlig eksamen med synopsis
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Reeksamen

- På semestret hvor kurset finder sted: Mundtlig eksamen med synopsis

- På efterfølgende semestre: Fri skriftlig opgave

Kriterier for bedømmelse
  • Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, dvs. hvor den studerende med ingen eller få og uvæsentlige mangler og på selvstændig og overbevisende måde er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 7 gives for den gode præstation, dvs. hvor den studerende, om end med adskillige mangler, på sikker vis er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.
  • Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, dvs. den minimalt acceptable præstation, hvor den studerende kun usikkert, mangelfuldt og/​eller uselvstændigt er i stand til at indfri målbeskrivelsen for udbuddet.