ASTK12321U Seminar: Skriftlig og digital formidling

Årgang 2014/2015
Engelsk titel

Seminar: Written and digital mediation

Kursusindhold

Undervisningen vil både bestå af teoretiske overvejelser og praktiske formidlingsøvelser. Seminaret dækker tre hovedområder:

1) Principper for formidling af fagligt stof i trykte og digitale medier
3) Komposition af tekster og webvideo
3) Grundlæggende kommunikations- og interaktionsteori

Der bliver givet en introduktion til den journalistiske arbejdsproces i trykte, digitale og sociale medier: idégenerering, research, formidling og evaluering. I tillæg til journalistiske historier, bliver der arbejdet med notater, rapporter, taler, opinion, pressemeddelelser og webtekster.

Den studerende skal kende den samfundsmæssige og politiske kontekst, som den skriftlige formidling indgår i. Han/hun skal kunne analysere konkrete journalistiske arbejder, og skal i praksis lære at formidle skriftligt og digitalt. Undervisningen struktureres efter følgende temaer: 

a) Journalistiske tekster og webvideo
Nyhedshistorier og webtekster er journalistiske arbejder, hvor formidleren har brug for at kende den journalistiske arbejdsproces. Formidlerens rolle vil være anderledes end journalistens, hvis han eller hun arbejder i en organisation, et ministerium eller en virksomhed, da budskabet i så fald typisk har et politisk og/eller strategisk sigte. Forskellige konkrete eksempler på personlige og kontekstuelle journalistiske arbejder vil blive analyseret, ligesom de studerende skal lære at anvende de journalistiske virkemidler i praksis.

b) Notater og rapporter
Notater og rapporter har til formål at formidle faglig viden til en modtagergruppe, som ikke har fagligheden og/eller tiden til at sætte sig lige så grundigt ind i emnet som skribenten. De forskellige typer af rapporter og notater vil blive gennemgået, ligesom skribentens rolle og modtagergruppens sammensætning vil blive diskuteret. De studerende skal lære at skrive notater både i rollen som embedsmand og i rollen som konsulent i et parti, en organisation eller en virksomhed. Desuden arbejdes der med digital formidling af baggrundsmatariale/research.

c) Opinion og taler
Blogs, kronikker, debatindlæg og læserbreve bliver brugt af politikere, organisationer, virksomheder og andre meningsdannere for at fremme et bestemt synspunkt. Grundlæggende argumentationsteori vil blive gennemgået, ghostwriterens rolle vil blive diskuteret og forskellen på de enkelte debatkategorier vil blive gennemgået. De studerende skal lære at skrive debatstof inden for de forskellige kategorier og i sociale medier.

En tale er kun skriftlig formidling for skribenten – ikke for taleren og ikke for den primære modtagergruppe. De forskellige typer af taler vil blive gennemgået, ligesom de studerende skal lære formidlingsformens egenart og kontekst at kende. Konkrete eksempler på taler vil blive inddraget i undervisningen. De studerende skal skrive en kort tale, som en medstuderende skal holde.

På alle de tre områder bliver der arbejdet med personlig og kontekstuel formidling, og formidling og politisk kommunikation på tværs af medier. Der blir også arbejdet med målgrupper/personas, og metoder for at måle effekten af formidling i digitale medier. Desuden gives der en introduktion til retoriske virkemidler i tale og i digital formidling.

Hvad kan seminaret bruges til?

Arbejdsgivere i både den offentlige og i den private sektor stiller store krav om skriftlige og digitale formidlingsevner til kandidater i statskundskab. At formidle sin viden i skriftlige og digitale medier er en stor del af jobbet for de fleste færdiguddannede kandidater fra statskundskab. Seminaret vil ruste de studerende til at møde disse krav. 

På seminaret vil de studerende lære at formidle fagligt stof på en direkte og lettilgængelig måde uden at gå på kompromis med deres faglighed. De vil få kendskab til den grundlæggende teori bag skriftlig og digital formidling, og de vil kunne omsætte teorien til praksis.

 

Målbeskrivelser

Undervisningen vil både bestå af teoretiske overvejelser og praktiske formidlingsøvelser. Seminaret dækker tre hovedområder:

1) Principper for formidling af fagligt stof i trykte og digitale medier
3) Komposition af tekster og webvideo
3) Grundlæggende kommunikations- og interaktionsteori

Der bliver givet en introduktion til den journalistiske arbejdsproces i trykte, digitale og sociale medier: idégenerering, research, formidling og evaluering. I tillæg til journalistiske historier, bliver der arbejdet med notater, rapporter, taler, opinion, pressemeddelelser og webtekster.

Den studerende skal kende den samfundsmæssige og politiske kontekst, som den skriftlige formidling indgår i. Han/hun skal kunne analysere konkrete journalistiske arbejder, og skal i praksis lære at formidle skriftligt og digitalt. Undervisningen struktureres efter følgende temaer: 

a) Journalistiske tekster og webvideo
Nyhedshistorier og webtekster er journalistiske arbejder, hvor formidleren har brug for at kende den journalistiske arbejdsproces. Formidlerens rolle vil være anderledes end journalistens, hvis han eller hun arbejder i en organisation, et ministerium eller en virksomhed, da budskabet i så fald typisk har et politisk og/eller strategisk sigte. Forskellige konkrete eksempler på personlige og kontekstuelle journalistiske arbejder vil blive analyseret, ligesom de studerende skal lære at anvende de journalistiske virkemidler i praksis.

b) Notater og rapporter
Notater og rapporter har til formål at formidle faglig viden til en modtagergruppe, som ikke har fagligheden og/eller tiden til at sætte sig lige så grundigt ind i emnet som skribenten. De forskellige typer af rapporter og notater vil blive gennemgået, ligesom skribentens rolle og modtagergruppens sammensætning vil blive diskuteret. De studerende skal lære at skrive notater både i rollen som embedsmand og i rollen som konsulent i et parti, en organisation eller en virksomhed. Desuden arbejdes der med digital formidling af baggrundsmatariale/​research.

c) Opinion og taler
Blogs, kronikker, debatindlæg og læserbreve bliver brugt af politikere, organisationer, virksomheder og andre meningsdannere for at fremme et bestemt synspunkt. Grundlæggende argumentationsteori vil blive gennemgået, ghostwriterens rolle vil blive diskuteret og forskellen på de enkelte debatkategorier vil blive gennemgået. De studerende skal lære at skrive debatstof inden for de forskellige kategorier og i sociale medier.

En tale er kun skriftlig formidling for skribenten – ikke for taleren og ikke for den primære modtagergruppe. De forskellige typer af taler vil blive gennemgået, ligesom de studerende skal lære formidlingsformens egenart og kontekst at kende. Konkrete eksempler på taler vil blive inddraget i undervisningen. De studerende skal skrive en kort tale, som en medstuderende skal holde.

På alle de tre områder bliver der arbejdet med personlig og kontekstuel formidling, og formidling og politisk kommunikation på tværs af medier. Der blir også arbejdet med målgrupper/personas, og metoder for at måle effekten af formidling i digitale medier. Desuden gives der en introduktion til retoriske virkemidler i tale og i digital formidling.

Hvad kan seminaret bruges til?

Arbejdsgivere i både den offentlige og i den private sektor stiller store krav om skriftlige og digitale formidlingsevner til kandidater i statskundskab. At formidle sin viden i skriftlige og digitale medier er en stor del af jobbet for de fleste færdiguddannede kandidater fra statskundskab. Seminaret vil ruste de studerende til at møde disse krav. 

På seminaret vil de studerende lære at formidle fagligt stof på en direkte og lettilgængelig måde uden at gå på kompromis med deres faglighed. De vil få kendskab til den grundlæggende teori bag skriftlig og digital formidling, og de vil kunne omsætte teorien til praksis.

Offentliggøres senere

 

Seminaret vil være baseret på oplæg af underviseren, men de studerende skal også deltage aktivt i undervisningen gennem spørgsmål, mindre skriveøvelser og diskussion. Hver uge vil der blive stillet en mindre opgave, som skal afleveres og godkendes for at seminaret kan anses for at være bestået. De studerende skal regne med et tidsforbrug på cirka 10-15 timer per uge.
  • Kategori
  • Timer
  • Eksamen
  • 60
  • Forberedelse
  • 19
  • Holdundervisning
  • 28
  • Undervisningsforberedelse
  • 49
  • Øvelser
  • 50
  • I alt
  • 206
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Skriftlig aflevering
Faget afsluttes med en individuel seminaropgave.
Krav til indstilling til eksamen
En betingelse for at bestå seminarer er, at den studerende har deltaget aktivt i seminaret, dels gennem tilstedeværelse i minimum 75% af undervisningen og dels gennem aktiv deltagelse
Bedømmelsesform
bestået/ikke bestået
Censurform
Ingen ekstern censur
Kriterier for bedømmelse

Seminaropgaven bedømmes af underviser med "Bestået/Ikke-bestået"