ASOK15606U  Kvalitative analyser af arbejdsliv

Årgang 2016/2017
Engelsk titel

Qualitative analysis in work-life research

Uddannelse

KA Metode og forskningspraksis (2015 studieordningen)
Kan placeres i alle fagpakker

KA Metodefag (2005 studieordningen)
Specialiseringslinie: Metode

Kursusindhold

Formålet med kurset er dels at videreudvikle de studerendes kompetencer i kvalitativ metode og dels at give de studerende viden om centrale forskningsområder samt analysestrategier indenfor arbejdslivsforskning.

Gennem studier/analyser af nutidig forskning om organisationskultur, mobning, magt, modstand og identitet i organisationer arbejdes der i undervisningen med, hvordan kvalitative metoder herunder interviews, fokusgruppediskussioner, gruppeinterviews og deltagerobservation kan tilvejebringe forskellige former for forskningsbaseret viden om hvordan samtidens arbejdsliv opleves og gøres af organisationsmedlemmer og deres omverden.

Målbeskrivelser

Målet for læreprocessen er, at den studerende efter gennemført kursus kan:

 

Viden:

- Definere og dermed afgrænse en relevant problemstilling indenfor arbejdslivsforskningen, som lader sig undersøges kvalitativt

- Forholde sig kritisk til den eksisterende viden på forskningsområdet - herunder identificere videnshul

-Diskutere relevansen af undersøgelsesfokus - herunder forventet videnskabeligt bidrag

- Forholde sig kritisk og refleksivt til anvendt metodes mulighedsrum og begrænsninger

 

Færdighed:

-Operationalisere en forskningsstrategi i overensstemmelse med defineret undersøgelsesspørgsmål

-Organisere og  indsamle kvalitativt materiale til brug for undersøgelsen via fx interviews, fokusgruppediskussioner eller deltagerobservation

-Analysere det indsamlede empiriske materiale ved brug af relevant teori indenfor arbejdslivsforskningen

-Vurdere, evaluere og perspektivere eget vidensbidrag i relation til eksisterende forskning på området

 

Kompetencer:

-Tage ansvar for, planlægge og gennemføre en kvalitativ undersøgelse indenfor arbejdslivsforskningen

Pensum

 

BOG

Kultur(analyse) I organisationer

- Hasse, Cathrine: An Anthropology og Learning –On nested Frictions in Cultural Ecologies, Springer S. 1-172

NB! Studerende fra gammel studieordning skal yderligere læse side 177-250

 

KOMPENDIE

Magt

- Foucault, M; The Subject and Power, (1982), Critical Inquiry, Vol. 8, No. 4  pp. 777-795

 

- Clegg et al. (2015) Powers of Romance: The Liminal Challenges of Managing Organizational Intimacy, Journal of Management Inquiry, pp. 131-148

 

- Karlsen M. P. & Villadsen K. (2008) Who should do the talking? The proliferation of dialogue as governmental technology, Culture and Organization pp. 345-363

 

- Levay C (2014) Obesity in organizational context human relations, Vol. 67(5) pp. 565–585

 

- Fleming, P (2007) Sexuality, Power and Resistance in the Workplace, Organization Studies 28(02), pp. 239–256

 

Mobning

- Bloch C. (2012) How do perpetrators ewperience bullying at the workplace?, Work Organization and Emotion, Vil. 5, No. 2 pp. 159-175

 

- Dieter Zapf & Stale Einarsen; (2005) MOBBING AT WORK: ESCALATED CONFLICTS IN ORGANIZATIONS in Fox&Spector; Counterproductive behavior, Washington, DC, US: American Psychological Association, pp. 237-270

 

- Lugten-Sandvik, P. (2008) Intensive Remedial Identity Work: Responses to Workplace Bullying Trauma and Stigmatization, Organization vol. 15, pp.  97-119

 

- Sobre-Denton M S (2012) Stories from the Cage: Autoethnographic Sensemaking of Workplace Bullying, Gender Discrimination, and White Privilege, Journal of Contemporary Ethnography Vol 41 pp. 220-246

 

- Schott, R M (2014) The social concept of bullying: philosophical reflections on definitions in School Bullying, Cambridge, pp. 21-46

 

- Søndergaard, D M & Schott (2014) Introduction: new approaches to school bullying in School Bullying, Cambridge, pp. 1-20

 

 

Identitet I arbejdslivet

- Tracy, S. (2000) Becoming a Character for Commerce: Emotion Labor, Self-Subordination, and Discursive Construction og identity in a total institution, Management Communication Quarterly, pp. 90-128

 

- Tracy S, Myers K K & Scott C W (2006) Cracking Jokes and Crafting Selves: Sensemaking and Identity Management Among Human Service Workers, Communication Monographs pp. 283-308

 

- Brown A & Lewis M A (2011) Identities, Discipline and Routines, Organization studies, pp. 871-895

 

-  Buch A. & Andersen V. (2008) Knowledge work and stress – between strain and enthusiasm, DTU Management Engineering Technical University of Denmark, pp. 1-16

 

- Terrion J L & Ashforth B (2005) From 'I' to 'We': The Role of Putdown Humor and Identity in the Development of a Temporary Group, Human Relations, pp. 55-88

 

- Garrety K, Badham R, Morrigan V, Rifkin W & Zanko M (2003) The use of personality typing in organizational change: Discourse, emotions and the reflexive subject, Human Relations, Volume 56(2), pp. 211–235

 

Metode

- Tracy, S. (2010) Qualitative Quality: Eight “big-Tent” Criteria for Excellent Qualitative Research, Human Relations, pp. 837-851

 

- Barbour R S & Barbour M (2003) Evaluating and synthesizing qualitative research: the need to develop a distinctive approach, Journal of Evaluation in Clinical Practice, 9, 2, PP. 179–186

 

- Gubrium, E & Koro-Ljungberg, M (2005) Contending With Border Making in the Social Constructionist Interview, Qualitative Inquiry, Volume 11 Number 5, pp. 689-715

 

- Flyvbjerg B. (2006) Five Misunderstandings About Case-Study Research, Qualitative Inquiry Volume 12 Number 2, pp.  219-245

 

- Roulston, K (2010) Considering quality in qualitative interviewing, Qualitative Research, vol. 10(2) PP. 199–228

 

- Brinkmann S (2014) Doing without Data, Qualitative Inquiry, pp. 720-725

Et kendskab til kvalitativ metode er en fordel, men ikke en forudsætning for deltagelse i undervisningen.
Undervisningen tilrettelægges således, at der opnås mest mulig deltagerinvolvering via eksemplarisk læring. Det betyder i praksis, at undervisningen vekselvirker mellem underviseroplæg og deltageroplæg om konkrete temaer, problematikker og undersøgelsesfoki indenfor arbejdsliv.

Herudover indgår individuelle og gruppeøvelser der faciliteres af underviser, hvor det tillærte stof afprøves i praksis.

Endelig skal de studerende arbejde med 4 skriftlige opgaver undervejs i kurset omhandlende formulering af 1) problemfelt og problemformulering, 2) beskrivelse af forskningsdesign; valg af metode til dataindsamling og 3) valg af teori samt 4) beskrivelse af analysestrategi. De studerende vil modtage feedback på deres skriftlige opgaver fra hinanden og fra underviser.
Dette kursus har adgangsbegrænsninger. Kurset vil som udgangspunkt ikke blive udbudt igen. Du kan således ikke planlægge efter, at det udbydes i senere semestre, end hvad der fremgår af denne kursusbeskrivelse.

VEJLEDENDE ARBEJDSBELASTNING
Antallet af undervisningstimer er ens for både 7,5 og 10 ECTS.

DK:
7,5 ECTS
Forelæsninger: 28
Undervisningsforberedelse: 70
Øvelser: 20
Projektarbejde: 40
Eksamensforberedelse: 48
I alt: 206

10 ECTS
Forelæsninger: 28
Undervisningsforberedelse: 120
Øvelser: 30
Projektarbejde: 47
Eksamensforberedelse: 50
I alt: 275
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Portfolio
Individuelt eller i gruppe. Eksamen består af et antal skriftlige opgaver som stilles undervejs i forløbet med mulighed for feedback. Opgaverne afleveres samlet ved kursets afslutning. De samlede porteføljeopgaver må maximalt fylde 10 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveformen i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Krav til indstilling til eksamen

Sociologistuderende skal være indskrevet på KA-studieordningen af 2015 for at kunne tage denne eksamen.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Dato samt tidspunkt for aflevering kan ses på KUnet, www.kunet.dk. For meritstuderende og udenlandske studerende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside: http://www.soc.ku.dk/uddannelser/meritstuderende/eksamen/ og http://www.soc.ku.dk/english/education/exams/

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse

Point
10 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
Individuel/gruppe. Ved afløsningsopgave forstås en opgave, hvor den studerende selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling/​problemformulering inden for fagets rammer på baggrund af et petitum. Afløsningsopgaven må maximalt fylde 10 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 5 sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.
Krav til indstilling til eksamen

Individuel/gruppe. Ved afløsningsopgave forstås en opgave, hvor den studerende selvstændigt udformer og afgrænser en problemstilling/problemformulering inden for fagets rammer på baggrund af et petitum. Afløsningsopgaven må maximalt fylde 15 sider. Ved gruppebesvarelser tillægges 7½ sider pr. ekstra studerende. Se detaljer for prøveform i studieordningen og den generelle eksamensvejledning på KUnet.

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Dato samt tidspunkt for aflevering kan ses på KUnet, www.kunet.dk. For meritstuderende og udenlandske studerende findes listen over afleveringsdatoer på Sociologisk Instituts hjemmeside: http://www.soc.ku.dk/uddannelser/meritstuderende/eksamen/ og http://www.soc.ku.dk/english/education/exams/

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse

  • Kategori
  • Timer
  • Forelæsninger
  • 28
  • Undervisningsforberedelse
  • 70
  • Øvelser
  • 20
  • Projektarbejde
  • 40
  • Eksamensforberedelse
  • 48
  • I alt
  • 206