APSK15750U Valgfag - Supervision i teori og praksis

Årgang 2023/2024
Engelsk titel

Elective course - Supervision in theory and practice

Uddannelse
Kursusindhold

Supervision af andre faggrupper eller af andre psykologers arbejde indgår ofte som en central del af psykologers arbejdsbeskrivelse. Dette gælder ikke bare for erfarne psykologer, men også for nyuddannede psykologer, der oftest står uforberedte i fht. supervisionsopgaver. 

Formålet med dette hold er at give den studerende en grundlæggende indføring i ’supervision som disciplin’ inden for det psykologiske felt.

Vi vil ikke tage afsæt i en specifik metode eller teori, men kommer i undervisningen til at fokusere på generiske tværgående temaer som er relevante i de fleste supervisionskontekster, fx:

- Hvordan defineres og afgrænses disciplinen ’supervision’ inden for det psykologiske felt?

- Virker supervision? (diskussion af den eksisterende evidens for effekten af supervision og alternativer til supervision).

- Formater (gruppesupervision versus individuel supervision, gruppeprocesser).

- Etablering af rammer og en supervisionskontrakt (herunder ekstern versus intern supervision).

 - Proces og roller (relation og den supervisoriske alliance) 

- Etik, dilemmaer og spændingsfelter (herunder tavshedspligt versus indberetningspligt og supervisors kontrolfunktion og evaluering).

-”Klassiske begynder-temaer” for den uerfarne supervisor (autoritet, at sætte rammer og grænser, præstationsangst, forventningspres og mangel på erfaring) .

Hvordan er det at være supervisand? (asymmetri, kontrol, åbenhed og grænser).

Målbeskrivelser

 

Overordnet mål for læringsudbytte
Ved afslutning af modulet er den studerende fortroligmed de mest centrale temaer indenfor supervisionsteori, - forskning og –praksisfelt, således at den studerende har et afsæt for at kunne varetage supervision og forholde sig til beslutninger, dilemmaer og udfordringer, man møder som supervisor og supervisand, på et kvalificeret grundlag. Således er det overordnede læringsmål at  den studerende ved undervisningens afslutning har fået et grundlag for at udføre og evaluere supervisions, som sætter en læreproces i gang hos supervisanden.

Mere konkret er det målet med undervisningen at den studerende ved afslutning af modulet kan:

Viden

Beskrive og redegøre for relevante begreber og tematikker inden for supervisionsfeltet

Færdigheder

Analysere case-materiale med udgangspunkt i pensumlitteraturen og de i undervisningen præsenterede temaer, herunder

  • at identificere og analysere supervisionens interpersonelle og organisatoriske forhold at identificere supervisandens/​supervisanderens positon i fht. supervisor og den overordnede kontekst.
  • afdække dilemmaer og faldgruber, samt mangelfuld afgrænsning af supervision og supervisors rolle vurdere forskellige løsningsmuligheder og metoder i supervisionsprocessen    

 

Kompetencer

Anvende metoder og principper som præsenteres i pensumlitteraturen til at gennemføre øvelser i at supervisere.

Diskutere centrale temaer og problemstillinger inden for supervisionsfeltet samt fortolke og reflektere over de i undervisningen præsenterede temaer og cases med udgangspunkt i pensumlitteraturen samt den selvvalgte litteratur. 

Reflektere over og vurdere løsningsmuligheder og metoder i supervisionsprocessen, herunder deres konsekvenser og etik.

Litteratur

Antal normalsider

Bernard, J. M., & Goodyear, R. K. (2019). Fundamentals of clinical supervision (6th ed.). New York: Pearson. Chapters: 1 (26 NS), 2 (34 NS), & 5 (28 NS).

88

Bøye, R. (2013). Supervision af tværfaglig behandling svære personlighedsforstyrrelser. I Bertelsen, P., Jacobsen, C.H. og Rosenberg N.K. (red). Tværfaglig supervision – centrale teorier og anvendelsesområder. København: Hans Reitzels Forlag. Kapitel 8, s. 156-182.

24

DePue, M. K., Liu, R., Lambie, G. W., & Gonzalez, J. (2020). Examining the effects of the supervisory relationship and therapeutic alliance on client outcomes in novice therapists. Training and Education in Professional Psychology, 1-10.

24

Eubanks, C. F., Warren, J. T., & Muran, J. C. (2021). Identifying ruptures and repairs in alliance-focused training group supervision. International Journal of Group Psychotherapy, 71(2), p. 275-309.

30

Hedegaard, A. E. (2020). The supervisory alliance in group supervision. British Journal of Psychotherapy, 36(1), 45–60.

17

Jacobsen, C. H., & Mortensen, K. V. (2007).  Supervision mellem pædagogik og terapi. I Supervision af psykoterapi. Teori og praksis. København: Akademisk Forlag. Kapitel: 8, s. 92-103

12

Jacobsen, C. H., & Mortensen, K. V. (2013). Tværfaglig supervision. I Bertelsen, P., Jacobsen, C.H. og Rosenberg N.K. (red). Tværfaglig supervision – centrale teorier og anvendelsesområder. København: Hans Reitzels Forlag. Kapitel 1, s. 13-31.

17

Jacobsen, C. H., & Mortensen, K. V. (2017). Supervision af psykoterapi og andet behandlingsarbejde. Almen og psykodynamisk supervisionsteori. København: Hans Reitzels Forlag. Kapitler: 2 (18 NS), 4 (26 NS), 7 (31 NS), 9 (25) & s. 94-97 (10 NS)

110

Jacobsen, C. H., & Tanggaard, L. (2009). Beginning therapists’ experiences of what constitutes good and bad psychotherapy supervision. Nordic Psychology, 61(4), 59-84.

28

Ladany, N., Hill, C. E., Corbett, M. M., & Nutt, E. A. (1996). Nature, extent, and importance of what psychotherapy trainees do not disclose to their supervisors. Journal of Counseling Psychology, 43(1), 10-24.

30

Ladany, N., Friedlander, M.L., & Nelson, M.L. (2016). IN: Supervision Essentials for the Critical Events in Psychotherapy Supervision Model. American Psychological Association. Kap. 1 (s. 11-36: 24NS) + kap. 5 (s. 111-124: 12 NS).

36

Nielsen, J., (2011). Negative supervisionsoplevelser og deres konsekvenser. Matrix, 28(4), 273-294.

16

Nielsen, J., Jacobsen, C. H., & Mathiesen, B. B. (2012). Novice supervisors' tasks and training – A descriptive study. Nordic Psychology, 64(3), 182-191.

13

Watkins, C. E. (2011). Does psychotherapy supervision contribute to patient outcomes? Considering thirty years of research. The clinical supervisor, 30(2), 235-256.

23

Watkins, C. E. (2014). The supervisory alliance: Half a century of theory, practice and research in critical perspective. American Journal of Psychotherapy, 68, 19-55.

25

Total antal normalsider

493

Undervisningen fordeles over 10 gange á tre lektioners varighed.

I undervisningen vil der blive lagt stor vægt på at den studerende udvikler nogle grundlæggende færdigheder og kompetencer som supervisor. Derfor vil der indgå praksisøvelser i hver undervisningsgang som supplement til underviseroplæg og diskussion af de temaer, som introduceres.

Igennem praksisøvelserne vil den studerende i løbet af undervisningen afprøve både rollen som supervisand og supervisor. Praksisøvelserne kan foregå i mindre grupper og som ”live-supervision”. De studerende vil skulle filme nogle af praksisøvelserne lavet i mindre grupper, og efterfølgende vise klip herfra i plenum.

Praksisøvelserne vil være baseret på såvel casemateriale udviklet af underviserne såvel som de studerendes eget medbragte materiale (fx baseret på erfaringer fra frivillige jobs eller studiejobs).
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 30
  • I alt
  • 30
Ikke relevant
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Andet
Prøveformsdetaljer
Mundtlig eksamen med synopsis.

Synopsen afleveres i Digital Eksamen (afleveringsdatoen er ens med afleveringsdatoen for valgfag jf. eksamensplanen).

Mundtlig dato og tid vil fremgå i Digital Eksamen hurtigst muligt efter opgaveafleveringen er slut.


Synopsis:

Forud for eksamen afleverer hver gruppe en synopsis (maks. 1500 ord), der præsenterer et tema/en problemstilling, der er blevet introduceret i undervisningen samt gennem det obligatoriske pensum. Dette tema udfoldes og nuanceres med hjælp fra det selvvalgte pensum i synopsen.

Problemstilling skal godkendes af underviser.

OBS I synopsen fraviges der fra SAMF’s rammestudieordnings krav om, at det skal fremgå, hvem af de studerende, der har skrevet hvad, da det vurderes, at opgaven (synopsen) er et så kort produkt, at det ikke fagligt giver mening.


Mundtlig eksamen:

Eksamen foregår i grupper af 3 eller 4 studerende. Med udgangspunkt i problemstillingen, præsenteret i synopsen, fremlægger og diskuterer gruppen denne.

Hver gruppe præsenterer først i 15 minutter. Derefter diskuteres med underviserne i ca. 15 minutter. Eksamen afsluttes med 5-10 minutters votering samt feedback.

I bedømmelsen vægtes synopsen 50% og præsentationen vægtes 50%.

Bedømmelsesform: 7-trinsskalaen.

Der gives individuel karakter baseret på det skriftlige oplæg og den mundtlige præsentation (dvs. at der fraviges fra SAMF’s rammestudieordnings krav om, at det skal fremgå, hvem af de studerende, der har skrevet hvad, da det vurderes, at opgaven (synopsen) er et så kort produkt, at det ikke fagligt giver mening).


Syge- og reeksamen: samme som ordinær eksamen
Krav til indstilling til eksamen
  • Fremmøde til 75% af undervisningsgangene
  • Den studerende skal deltage aktivt i de praksisøvelser, som indgår hver undervisningsgang (se ”Undervisningform”), samt i de efterfølgende diskussioner baseret på praksisøvelserne og på pensumlitteraturen. Dette involverer konkret, at hver studerende i løbet af semesteret mindst én gang skal gøre sig erfaringer med  (1) rollen som supervisor, (2) rollen som supervisand og (3) rollen som observatør og deltager i et reflekterende team.
Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Eksamensperiode

Se eksamensplan.

Reeksamen

Se eksamensplan.

Kriterier for bedømmelse

Se målbeskrivelse.