AØKK08343U Seminar: Danmark og Bankunionen (F)

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

Seminar: Denmark and the Banking Union (F)

Uddannelse

Kandidatuddannelsen i økonomi

Seminaret er en del af Finansierings linjen (F) på Økonomistudiet

 

Seminaret er primært for KA studerende ved Økonomisk Institut

Kursusindhold

Til trods for, at finanskrisen ser ud til at have toppet, står Europa stadig foran en udfordring for, at få gang i en stabil økonomisk vækst, og i 2020 har Coronakrisen foreløbig sat dagsordenen og påvirket økonomien indtil videre. Men til trods for Coronakrisen er arbejdet med den finansielle lovgivning fortsat uændret i Danmark og i Bruxelles. Lovprogrammet følges tæt og flere markante lovforslag er på agendaen i 2020.

 

 Derfor har Europa-Kommissionen igangsat en række meget store og centrale initiativer på det finansielle område til, at sikre et bedre fundament for økonomisk vækst i årene fremover. Et af de største initiativer er Bankunionen (EU's styrkede banksamarbejde), som allerede er en realitet i en stor udstrækning i EURO området, men som Danmark ikke har taget stilling til om vi skal tilslutte os eller ej til trods for, at regeringens første rapport om Bankunionen om Danmarks eventuelle deltagelse blev offentliggjort i 2015.

 

I juli 2017 annoncerede Lars Løkke-regeringen, at den vil genoverveje situationen om hvorvidt der i efteråret 2019 skal tages en beslutning om Danmark skal gå med i Bankunionen. Regeringen meddelte således, at Koordinationsgruppen for Finansiel Stabilitet skal lede et udvalg, der skal vurdere, om Danmark skal gå med i EU's styrkede banksamarbejde (Bankunionen). Både den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og den tidligere finansminister Kristian Jensen har udtalt sig positivt overfor dansk deltagelse i Bankunionen, mens regeringen Mette Frederiksen ikke har taget stilling endnu. Regeringens rapport er færdig og som den første rapport er den også blevet offentliggjort. Regeringen Mette Frederiksen har endnu ikke taget stilling til Danmarks deltagelse i bankunionen.

 

I tilknytning til Bankunionen er der etableret et helt nyt krisehåndteringsværktøj (et direktiv) med et helt nyt setup i EU. I Danmark vedrører det myndighederne Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet (hvor sidstnævnte får en helt ny central rolle i det nye afviklingssystem) og Nationalbanken. Udover Bankunionen har Kommissionen foreslået så afgørende forhold som etablering af en Kapitalmarkedsunion for alle EU-landene, dvs. i modsætning til Bankunionen som er obligatorisk for EURO-landene men en valgmulighed for ikke EURO-lande, så vil kapitalmarkedsunionen gælde for alle EU-landene. En central ting for Danmark er hvordan kommissionen vælger at få dansk realkredit integreret i den kommende EU lovgivning f.eks. set i lyset af Kommissionens tanker om behandling af Covered Bonds og behandlingen af danske realkreditobligationer i kapitaldækningsreglerne i EU (det såkaldte CRD hvor den forrige regering med Margrethe Vestager i spidsen rejste EU tyndt for at redde dansk realkredit). Hertil kommer, at det kunne være en fordel at sammenligne EU forslagene med hvordan man har håndteret situationen i f.eks. USA.

 

Den studerende vil således få kendskab til disse forhold gennem arbejdet i seminaret.

 

Af mere specifikke emner i seminaret som den studerende vil få mulighed for at få kendskab til og arbejde med, kan nævnes følgende:

  • Hvorfor en bankunion i EU? Hvordan påvirker det forholdet mellem EURO- og ikke-EURO lande (økonomisk og politisk)? Hvad går Frankrigs forslag om en EURO-regering ud på?
  • Danmark indenfor og udenfor bankunionen – hvad er fordele og ulemper?
  • Den nye beslutning fra regeringens side om genovervejelse om Danmark skal gå med i bankunionen
  • Den aktuelle hvidvask sag i Danske Bank. Sagen kan også ses i et større perspektiv i forbindelse med f.eks. en dansk deltagelse i Bankunionen
  • Revision af krisehåndteringsreglerne (BRRD2) og fx samspil til bankunionen og revision af CRR/CRD
  • Nye udspil fra Basel Komiteen: Basel 5
  • MiFID2 og MIFIR samt nye tiltag fra ESMA
  • Hvordan vil den nye amerikanske præsident Trump påvirke den internationale finansielle regulering? Og hvordan med den nationale finansielle lovgivning i USA – hvad sker der her efter præsident Trump er trådt til? Hvilken betydning har det for Basel Komiteen og hvordan vil Trump regeringen og administrationen påvirke EU reguleringen og dermed den danske regulering i de næste år fremover?
  • Sammenligning af bankunionen i EU med kapitalmarkedsunionen i EU med hensyn til de overordnede rammer, niveau af harmonisering/integration af markeder, organisering og formål
  • Hvorfor en kapitalmarkedsunion i EU og hvad kan læres fra USA? Hvad formål og ønsker kunne der være til en kapitalmarkedsunion i EU? Hvordan ser EU’s midt vejs evaluering (sendt i høring af Europa Kommissionen februar 2017) af kapitalmarkedsunionen ud?
  • Fokus på udvalgte emner inden for grønbogen og de konkrete forslag om kapitalmarkedsunionen, for eksempel beskrivelse af markedet for securitisering og sammenligning med USA
  • Den ny dynamik i EU samarbejdet: Hvordan spiller bankunion, vækstdagsorden, krisestyring og Brexit sammen og hvor er EU på vej hen med den finansielle regulering?
  • Finanstilsynets rolle i den nye finansielle reguleringsproces efter at Danmark er blevet medlem af den magtfulde Basel-Komites arbejde og Danmark er blevet medlem af den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA)
  • Grækenland – for eksempel beskrivelse af den økonomiske og politiske situation i Grækenland, konsekvenser for EURO-samarbejdet af Grækenland indenfor og udenfor EURO-samarbejdet mv.
  • Italien – for eksempel beskrivelse af den økonomiske og politiske situation i Italien, konsekvenser for EURO-samarbejdet af Italien indenfor og udenfor EURO-samarbejdet mv.
  • UK indenfor og udenfor EU – beskrivelse af UKs situation og afstemning og hvilke konsekvenser, det vil have økonomisk og politisk for UK og EU, når UK melder sig ud af EU – Brexits betydning for EU som helhed og specielt Danmark
  • Det kommende arbejde om Covered Bonds – kan de danske realkreditregler skrives om til EU regler? Hvordan håndteres det danske realkredit system i kapitaldækningsreglerne?
  • Det nye afviklingsregime i Danmark (baseret på EU regler), herunder for eksempel en sammenligning af Finansiel Stabilitets rolle før og efter det nye regime – hvad sker der, hvis en bank kommer i problemer? Hvad er en SIFI (systemisk vigtig bank) og hvad er de særlige makroøkonomiske og politiske problemer, hvis en SIFI kommer i problemer?
  • Afviklingsregimer – er der behov for et regime for forsikringsvirksomheder? Påvirkede finanskrisen forsikringsvirksomheder?
  • Bankunion: De forskellige tanker om en overbygning til Bankunionen: Med eller uden fælles finanspolitik i EU – andre niveauer af integration (for eksempel planerne for en fælles indskydergarantifond i EU - DGS) – tilbage til tankerne om ØMU’en
  • Det fremtidige EU: Europa Kommissionens tanker/diskussionsoplæg om fremtidsplanerne for EU fra 1. marts 2017
Målbeskrivelser

Efter endt kursus forventes den studerende at kunne opfylde de beskrevne læringsmål i kandidatstudieordningen samt at kunne

 

Viden:

  • Redegøre for centrale forhold der vedrører baggrunden for EU’s Bankunion samt det centrale indhold i Bankunionen.
  • Redegøre for de centrale forhold som Bankunionen arbejder med og formålet med Bankunionen nemlig at fremme finansiel stabilitet.
  • Identificere de nye værktøjer som myndighederne har fået i forbindelse med afvikling af banker.
  • Diskutere de teorier der ligger til grundlag for finansiel stabilitet og Bankunionen, begreber, modeller, processer i EU, Bankunionen og ECB.

 

Færdigheder:

  • Analysere de komplekse problemstillinger som Bankunionen adresserer med henblik på at fremme finansiel stabilitet
  • Vurdere og debattere, på bagrund af analyser af Bankunionen, fordele og ulemper for en dansk deltagelse.
  • Forholde sig til andre studerendes analyser af problemstillinger, og give feedback og konstruktiv kritik til andre studerendes opgaver.

 

Kompetencer:

  • Selvstændigt planlægge og gennemføre en opgave, der kritisk analyserer og identificerer centrale og afgørende problemstillinger vedrørende forhold, som er afgørende for, at Danmark skal kunne træffe en beslutning om deltagelse i Bankunionen eller ej samt at opgavens konklusion er velunderbygget.

Den studerende kan med fordel orientere sig i følgende litteratur:

  • Den danske regerings rapport om Bankunionen – både den første og den helt nye rapport fra regering Mette Frederiksen skal indgå
  • Finansret af Linda Nielsen m.fl. – baggrundsinfo om bl.a Bankpakkerne m.m. i relation til Finanskrisen og den opfølgning herpå
  • Pengeinstitutter i Danmark – virksomhed og regulering af Henrik Barner Christensen m.fl.
  • Vismandsrapporten om Bankunionen
  • Rapporten fra regeringens SIFI-udvalg
  • ”The different and operational structures of banking groups in the euro area, and their impact on banks’ resolvability”, in depth analysis fra Europa Parlamentet og Europa Kommissionen
  • Den såkaldte Rangvid-rapport som er den danske officielle rapport om finanskrisen i Danmark
  • EU Kommissionens forslag om Bankunion
  • FinansDanmarks rapport om Bankunionen
  • EU Kommissionens Grønbog om en kapitalmarkedsunion og høringsudspil om midtvejs evaluering af arbejdet med kapitalmarkedsunionen samt efterfølgende statusrapporter fra Kommissionen om implementering af kapitalmarkedsunionen
  • Den Danske Regerings høringssvar til EU Kommissionens Grønbog om en kapitalmarkedsunion
  • Tænketanken Europa: Bankunion kræver politisk lederskab
  • Columbia Law and Economics Working Paper: Bank Resolution in the European Banking Union: A Transatlantic Perspective on What it Would Take
  • Centre for Economic Policy Research: Banking Union for Europe Risks and Challenges
  • Social Science Research Network: European Banking Union: Imperfect, But It Can Work
  • Europa Kommissionens midtvejsevaluering om Kapitalmarkedsunionen
  • Safe to fail – how resolution will revolutionize banking”, Thomas F. Huertas, PalgraveMacmillan, 2014
  • Kommissionens hvidbog om Europas fremtid: Veje til enhed for EU-27
  • Rapport fra Erhvervsministeriets Basel Ekspertgruppe, februar 2018
  • Europa Kommissionens pakke med nye kapitalkravsregler og krisehåndteringsregler: ”EU Banking Reform: Strong banks to support growth and restore confidence”, som er færdigforhandlet og offentliggjort i EU-tidende i 2019
  • EBA Risk Dashboard shows EU banks have further improved their resilience but profitability remains weak
  • Finansforbundet: Staten tjente 17 milliarder på bankpakker

 

Yderligere litteratur med en længere specificering af kapitler og sidetal vil blive lagt ind i Absalon efter aftalemødet, hvor de studerende kan angive deres ønske om deres konkrete emner for deres enkelte seminaroplæg.

 

Der er også den mulighed, for at de studerende ligeledes selv kan finde relevant materiale.

BA i Økonomi eller lignende.
Ingen faglige forudsætninger andet end de formelle adgangskrav til kandidat udannelsen i Økonomi.

Interesse for, at sætte sig ind i de emner som seminaret omhandler, vil selvfølgelig være en fordel.
I løbet af seminaret øves den studerende i selvstændigt at
- identificere og afklare en problemstilling,
- udsøge og udvælge relevant litteratur,
- udarbejde en skriftlig akademisk opgave og
- præsentere samt diskutere sin opgave med de andre studerende på seminaret.

Obligatoriske aktiviteter i seminaret:
- Kick-off møde.
- Research og litteratur søgning.
- Skrivning af seminaropgave.
- Præsentation af eget projekt og opgave.
- Opponering på en anden studerendes opgave.
- Aktiv deltagelse i diskussioner på klassen og til præsentationerne.

Formålet med præsentationen er, at den studerende øver sine mundtlige færdigheder, øver at give kontruktiv feedback og selv modtage feedback. Den mundtlige præsentation er ikke en del af eksamen og der gives ikke karakter for den mundtlige præsentation.

Før præsentationerne skal din færdige seminaropgave uploades i Absalon, som opponenterne/holdets deltagere skal læse og kommentere på. Det er vigtigt, at opgaven er så færdig som muligt, da værdien af feedbacken og kommentarerne til præsentationen er stærkt forbundet med færdighedsgraden af seminaropgaven.
Underviseren definerer, hvilke materialer er tilladt til præsentationerne.

Efter præsentationerne kan du på baggrund af feedbacken foretage en MINDRE rettelse af seminaropgaven. Det er IKKE meningen, at opgaven omskrives eller at skrivning påbegyndes EFTER præsentationen er foretaget.

Pandemi:
I tilfælde af et pandemi udbrud som f.eks Corona kan undervisningen blive helt eller delvist omlagt til online undervisning. Se kursusrummet på Absalon for nærmere information.
Tidsplan for seminaret:

Efterår 2020:
• Kick-off møde: Ændret til 1. september 2020. 16:15-18:00
• Upload af commitmentpaper: Oplyses af underviser dog senest 1. oktober 2020.
• Eventuelle ekstra møder mm: Aftales på kick-off mødet. Herudover afholdes studieture med gæsteforelæsning i Erhvervsministeriet, Finanstilsynet eller Nationalbanken i september/oktober.
• Deadline for upload af den næsten færdige opgave i Absalon: en uge før hver præsentationsdag
• Dato for præsentationerne: I perioden 2- 20. november 2020. Specifikke datoer aftales på kick-off mødet

Forår 2021:

• Kick-off møde: 9. februar 2021, kl.16:15 – 18:00
• Frist for aflevering af commitmentpaper/​projektbeskrivelse: Senest 1. marts eller efter underviserens anvisning
• Frist for upload af seminar opgave i Absalon: Senest en uge før præsentationerne eller efter underviserens anvisning.
• Præsentationer: 18. ,19. og 20. maj 2020 – hele dage


Generel information:
Det anbefales på det kraftigste, at du allerede før semesterstart går i gang med at finde et emne at skrive om, idet der kun er få uger fra kick-off mødet til aflevering af projektbeskrivelsen. Derefter vil der være en længere periode, hvor du skriver på din opgave alene eller med én medstuderende.

Der er ingen egentlig undervisning og den studerende kan ikke forvente vejledning af underviseren. Hvis underviser giver et par undervisningsgange eller giver mulighed for vejledning afklares dette samt forventninger hertil på kickoff-mødet.

Al information vedr seminaret kommunikeres via Absalon inklusiv hvor aktiviteterne afholdes, hvorved det er vigtigt, at du selvstændigt opsøger information i Absalon, så snart du er tilmeldt faget.
  • Kategori
  • Timer
  • Projektarbejde
  • 186
  • Seminar
  • 20
  • I alt
  • 206
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Peerfeedback (studerende giver hinanden feedback)
Point
7,5 ECTS
Prøveform
Skriftlig aflevering
af en seminar opgave på dansk udformet ifølge formkravene angivet i studieordningen og på uddannelsessiden for seminarer i KUNet.
__
Krav til indstilling til eksamen

Deltagelse i alle seminarets aktiviteter, som beskrevet i kandidatstudieordningen og på  uddannelsessiderne for seminarer, er påkrævet for at kunne deltage i eksamen.

__

Hjælpemidler
Alle hjælpemidler tilladt

til seminaropgaven.

__

Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ekstern censur
__
Eksamensperiode

Ordinær eksamen:

Efterår 2020:

Deadline endelig seminar opgave: 1. december 2020 kl 10.00.

Forår 2021:

Deadline endelig seminar opgave: 1. juni 2021 kl 10.00.

 

Eksamensoplysninger:

Seminaropgaven skal uploades i Digital Eksamens portalen, hvor yderligere oplysninger kan findes fra midt i semesteret.

 

Indskrevne studerende kan læse mere om eksamen, regler, hjælpemidler mm på eksamenssiderne for kandidatstuderende.

__

Reeksamen

Reeksamen:

Er en skriftlig seminaropgave efter retningslinierne beskrevet i  kandidatstudieordningen og på  uddannelsessiderne for seminarer.

 

Reeksamensoplysninger:

Seminaropgaven skal uploades i Digital Eksamens portalen.

Kriterier for bedømmelse

For at opnå den højeste karakter skal den studerende med en fremragende præsentation  og med ingen eller få uvæsentlige mangler, demonstrere at han/hun lever op til fagets målbeskrivelse samt de i kandidatstudieordningen opstillede punkter for viden, færdigheder og kompetencer.