TTEAKKFDOU KA Kernefag: Dogmatik med Økumenisk Teologi: Teologiens grundlag og relevans: Om at skelne mellem ’lov’ og ’evangelium’ i teologi, eksistens, kirke og samfund

Årgang 2024/2025
Engelsk titel

The ground and relevance of theology. On distinguishing between “law” and “gospel” in theology, existence, church and society

Uddannelse

Teologi

Kursusindhold

Hvordan kan vi i dag tænke og tale meningsfuldt om forholdet og forskellen mellem Gud og menneske? Hvordan forstår vi på baggrund af det spørgsmål menneskets tilværelse i tro og tvivl, fællesskab og ensomhed i verden, kirkens eksistens i samfundet, problemstillinger om (u)frihed og (u)retfærdighed og ufremkommelighed i spændingen mellem aktivisme og inerti? Og hvordan hænger disse spørgsmål sammen med spørgsmålet om, hvad der gør teologien til teologi, dvs. med teologiens grundlagsproblem? Hvad mener vi, når vi taler om ”Guds ord”?

Dette kursus kommer til at omfatte teologisk antropologi og en række andre dogmatiske emner (bl.a. hamartiologi, soteriologi, ekklesiologi) fra et grundlagsteologisk perspektiv med fokus på menneskets tro, Guds ord og distinktionen mellem lov og evangelium.

Vi skal undersøge denne distinktion som problem. Luthers omdiskuterede skrift Om den trælbundne vilje fra 1525, som ifølge Luther selv var hans vigtigste bog ved siden af katekismerne, er en væsentlig kilde til refleksion over denne distinktion og dermed over, hvad tro betyder for orientering i tilværelsen. Vi skal desuden undersøge Karl Barths forståelse af evangelium og lov med særligt fokus på det i samtiden kontroversielle foredrag Evangelium und Gesetz fra 1935. Hvad menes der med, at Gud er skjult (deus absconditus) - eller er sagen snarere, at mennesket er skjult for sig selv (homo absconditus)? Og hvad betyder denne skjulthed for, hvordan mennesket kan orientere sig og agere i verden? Hvorfor sidestiller Luther i sine katekismer bønnen med de ti bud (loven) og trosbekendelsen (evangeliet)?

Vi spørger desuden grundlagsteologisk og i nutidigt perspektiv, hvordan teologisk forståelse kan forstås i sammenhæng med alle disse forhold. I kurset anvender vi en hermeneutisk, kritisk og kontekstuel tilgang (med bl.a. Ingolf Dalferth og Hanna Reichel) som følger med som perspektiv i læsningen af klassikerne. Derigennem undersøger vi også teologiens aktualitet i nutidige kontekster. Kan distinktionen mellem lov og evangelium kaste lys over troens og kirkens rolle og relevans i en verden i krise?

Pensum offentliggøres ved kursusstart og omfatter ud over de nævnte også både oldkirkelige og nutidige forfattere. Det tilstræbes at tyske og latinske tekster vil være ledsaget af oversættelse.

Målbeskrivelser

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen:

 

Fagets mål er, at den studerende opnår:

• avanceret viden om fagets terminologi,

• avanceret viden om sammenhænge og brudflader i den dogmatiske tradition,

• færdigheder i metodisk diskussion af dogmatiske problemstillinger,

• færdigheder i stillingtagen til centrale teksters oprindelse, aktuelle brug og mulige fortolkninger,

• færdigheder i dybdeborende undersøgelse, kritisk vurdering og koncentreret fremstilling af forskellige dogmatiske problemstillinger og positioner,

• kompetencer til at kunne tage ansvar for egen faglige udvikling og gennemføre en selvstændig specialisering i et af dogmatikkens fagområder.

 

Opdateres med henblik på kursuslitteratur.

 

Bestået BA i teologi
For yderligere se studieordningen
Holdundervisning med selvstændig forberedelse og aktiv deltagelse.
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 56
  • Forberedelse (anslået)
  • 244
  • Eksamen
  • 120
  • I alt
  • 420
Mundtlig
Individuel
Kollektiv
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Feedback ved afsluttende eksamen (ud over karakteren)
Point
15 ECTS
Prøveform
Skriftlig stedprøve
Mundtlig prøve
Prøveformsdetaljer
Kombineret skriftlig og mundtlig prøve: Skriftlig hjemmeopgave fulgt af mundtlig prøve af højst 45 minutters varighed inkl. bedømmelse. Den skriftlige besvarelse skal have et omfang af 16.800-24.000 tegn, dvs. 7-10 sider.
Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i den skriftlige besvarelse, men skal prøve eksaminanden inden for hele det opgivne pensum.
Bedømmelsesform
7-trins skala
Eksamensperiode

Sommereksamen