TTEAKH2BAU BA-6. semester: Kirke- og Teologihistorie 2 - Hold A, B (Årgang 2019)

Årgang 2020/2021
Engelsk titel

Church History 2

Uddannelse

Teologi

Studerende med studiestart i 2019 tilmeldes dette kursus

Studerende med studiestart i 2020 (som har bestået Græsk og Latin) tilmeldes "TTEA2KHBAU BA-6. semester: Kirke- og Teologihistorie 2 - Hold A, B (Årgang 2020)"

Kursusindhold

Hold A

Prædikener fra senantikken til ca. 1300. Teologisk kommunikation i den tidlige kirkehistorie: former, indhold og publikum

I løbet af kurset vil deltagerne få lejlighed til at følge kirke- og teologihistorien gennem læsning af græske og latinske prædikener i oversættelse (af bl.a. kirkefædrene Origenes, Johannes Chrysostomos, Ambrosius af Milano, Augustin af Hippo, Caesarius af Arles, Romanos Melodos; af byzantinske, karolingiske og efterkarolingiske teologer, bl.a. Johannes af Damaskus, Hrabanus Maurus, Hildegard af Bingen, Bernhard af Clairvaux; samt af fremtrædende prædikanter fra genrens renæssance i det 13. årh. blandt franciskanerne, fx Bonaventura, og dominikanerne, ‘prædikenbrødrene’, fx Thomas Aquinas og Meister Eckhart).

Prædikengenren forstås bredt (liturgisk/ikke-liturgisk kontekst, akademisk/folkelig stil, bibelsk/dogmatisk/hagiografisk tematik) og main-stream kristendommens teologi perspektiveres ved læsning af ‘hæretiske’ prædikener (fx donatistisk orienterede) og kilder om lægprædikanter (fx Pierre Valdes, herunder problematikken vedr. prædiken på hhv. kirke- og folkesprog).

Gennem forelæsninger, fælles læsning af centrale tekster og individuelle fremlæggelser skal deltagerne erhverve reflekteret kendskab til centrale kirke- og teologihistoriske temaer, samt opøve færdigheder i at afgrænse og tolke tekster med perspektivering til både den historiske kontekst og relevante metodiske problemstillinger.

 

Grundbøger: Rik van Nieuwenhove, An Introduction to Medieval Theology (Cambridge University Press 2016) og O.C. Edwards, A History of Preaching, Vol 1 (Abingdon Press 2004) – begge er tilgængelige on-line via Det Kongelige Bibliotek.

Desuden supplerende sekundærlitteratur, bl.a. fra Mary Cunningham (red.), Preacher and audience: studies in the early Christian and Byzantine homiletics (Brill 1998) og Antony Dupont m.fl. (red.), Preaching in the Patristic Era: Sermons, Preachers, and Audiences in the Latin West (Brill 2018).

 

Hold B

På kurset vil vi læse udvalgte klassiske kirkehistoriske tekster, der kredser om temaet kristendom og samfundsindretning. Vi indleder med Augustins uomgængelige og indflydelsesrige værk, De civitate Dei (Om Guds stad) i uddrag. Derefter gør vi et kortere ophold ved kroningen af Karl den store og diskussioner af denne begivenhed samt udviklingen i investiturstriden med korte tekster af Gregor VII og Innocents III. Den sidste del af kurset vil behandle tekster angående Danmark, herunder Adam af Bremens beskrivelser af kristningen af landet, etableringen af kirkeinstitutioner og –byggeri. Vi skal læse Saxos dramatiske beretninger om kirke og kongemagt personificeret af blandt andre Eskil, Absalon og Valdemar – og ikke mindst forskeres modstridende tolkninger af dem. Kurset afsluttes med uddrag fra Jyske Lov. De viser dens ideal for samfundsindretning og kristendommens indflydelse på denne vigtige lovtekst, der var gældende helt til Danske Lov i 1683, og hvis indledning, Med lov skal land bygges, har en nærmest ikonisk status den dag i dag.

 

Metode

Kurset giver en introduktion til kildetekster, metodiske angrebsvinkler og aktuel forskning i kirkehistorie. Vi begynder med at analysere den tidlige kirkes historieskrivning, med udgangspunkt i Euseb, og bevæger os frem mod reformationstiden, 1700-tallet, kildekritikkens gennembrud i 1800-tallet og hermeneutikkens påvirkning af teologi og humanvidenskab i 1900-tallet. Både kildekritik og hermeneutik indbefatter såvel et metodisk som et filosofisk element og en applicering på feltet kirkehistorie. Et tilbagevendende spørgsmål i løbet af kurset er, hvad man som teolog har glæde af ved at analysere og nå et bedre kendskab til såvel kirkehistorieskrivningen som nye perspektiver på centrale perioder i kirken historie – i dette kursus først og fremmest reformationstiden og vækkelserne.

Målbeskrivelser

Overordnede læringsmål i henhold til studieordningen

  • Indgående kendskab til et væsentligt kirkehistorisk område og det dertil hørende kildemateriale.
  • Evne til at afgrænse, identificere og arbejde kritisk med en kirkehistorisk problemstilling.
  • Evne til at fortolke kilder på en metodisk reflekteret måde
  • Evne til at perspektivere områdets problemfelt teologisk.
  • Evne til metodisk reflekteret skriftlig formidling af kirkehistorisk viden.

 

Læringsformer med henblik på at opnå læringsmålene

Holdundervisning med arbejdsformer, der forudsætter den studerendes aktive deltagelse og opøver i skriftlig kirkehistorisk fremstilling.

Bliver annonceret på Absalon inden semesterstart

Se studieordningen
Holdundervisning
  • Kategori
  • Timer
  • Holdundervisning
  • 84
  • Forberedelse (anslået)
  • 210
  • Eksamen
  • 126
  • I alt
  • 420
Skriftlig
Løbende feedback i undervisningsforløbet
Point
15 ECTS
Prøveform
Andet
Portføljeeksamen - samlet omfang af 24.000-36.000 tegn
Bedømmelsesform
7-trins skala
Censurform
Ingen ekstern censur
Intern censur
Eksamensperiode

Sommereksamen